skrevet den
03-05-2010
1 gnaven gammel mand. ” Første gang alene.”
Det er nu ikke helt
rigtigt, men jeg var ikke sammen med hverken den anden gnavpot, eller
Ballongeneralen.
Til gengæld havde jeg
lavet en aftale med en kollega. Selv om han arbejder som maskinchef er han
nu meget flink, sikkert fordi det der med roterende maskindele vist aldrig
rigtig har interesseret ham for alvor?
Jeg/vi var ude i går
fredag. Der var pålandsvind og det p..regnede hele formiddagen. Kl 13
stoppede det, og der kom en opklaring, hvorfor jeg ikke rigtig kunne finde
nogen undskyldning for at undlade at drible til Skæring.
Ham kollegaen, vi kan
jo kalde ham Thomas, det er der så mange kitere der gør alligevel, er også
newbee, men dog så meget længere at han knokler med at holde sig oppe på
boardet. Eller sagt på en anden måde. De evindelige nederlag med at styre
uhyret 25 meter oppe har han ret godt styr på, ligesom han nu er pilot og
ikke passager på boardet.
Han har lavet sine
barnestyrt sammen med en kammerat der har lært ham en masse. Dvs han har
ikke den samme pædagogiske indlæring som jeg. Det skulle vise sig at være et
problem senere.
Jeg målte vinden til
4-6 ms og derfor riggede jeg min 13ér til, en Nova 3.
Nu var det første gang
jeg overhovedet riggede noget på egen hånd, og for at det ikke skulle være
løgn, rendte jeg ind i en af mine windsurfbuddies, der først nægtede at tro
på at jeg ville lære at kite, dernæst mobbede mig uafbrudt mens jeg skulle
puste op, montere liner osv. Til trods for den forfrosne nordmand (kendt i
windsurfkredse) fik jeg da monteret hvad der umiddelbart så rigtigt ud.
For en sikkerheds skyld
indfangede jeg en erfaren kiter der kunne checke linerne uden bemærkninger.
Tak for det.
Jeg var noget
betænkelig ved at sætte uhyret op selv, så jeg fik Thomas til at sætte den
op og gå ud med bæstet.
Vel ude overtog jeg
den. Spændt og lidt nervøs. For det første var der ingen til at hjælpe hvis
det for alvor drillede, dernæst fordi det er første gang jeg står med så
stor en drage. Og endelig fordi det var min egen, var det noget møg jeg
havde købt?
Som altid (selv om det
kun er 3edie gang i alt) syntes jeg slet ikke jeg havde nogen fornemmelse af
hvad ballonen ville og ikke ville. Der gik meget lang tid, og nogen vandture
til førend jeg syntes at jeg havde bare en anelse fornemmelse af tingene. I
øvrigt viste ham maskinfyren nye og pædagogiske evner i forhold til min
amøbeagtige omgang med det flyvende uhyre 25 meter oppe.
Der var ikke meget
vind, så det var faktisk svært at holde ballonen flyvende. Jeg fik da også
smidt den i vandet mange gange, og den var sgu meget svær at få op igen.
På mit kursus var jeg
jo vant til at den stillede sig i en af siderne af vinduet, stod på tippen,
og trippede efter at komme op. Den dovne fyr jeg nu havde (altså ikke
maskinfyren) smed sig straks på ryggen, og det var noget af en kamp at få
den ud i siden af vinduet, og meget, meget svært at få den til at lette.
Og så kommer vi til
noget af forskellen i min og Thomas´tilgang til kite. Jeg gjorde jo pænt som
jeg havde lært på kursus, hev i linerne på baren, og forventede en reaktion
som på kursus. Den udeblev bare. Jeg var meget opmærksom på at rød skulle
være i venstre hånd (bb) hele tiden. Det forstod Thomas ikke en dyt af,
hvorfor da det, det er jo lige meget, når den er kommet op kan du jo bare
skifte?
Jeg kunne ikke svare
på hvorfor jeg altid skal have rød barende i venstre hånd. Hvorfor var det
nu ballongeneral? Her ud over havde Thomas mange alternative løsninger på at
få ballonen sendt til vejrs igen, langt de fleste kunne jeg slet ikke
overskue.
Mit dilemma var jo, at
jeg havde lært tingene på en måde, og så kommer der en anden person og gør
det på en anden måde. Ved ikke om jeg var helt klar til det, men måtte jo
sande at der er mange måder at gøre tingene på, og nogen af hans
alternativer virkede.
Jeg vil dog sige mange
tak til Thomas for hjælpen, det var godt med lidt opbakning og du var meget
tålmodig.
Jeg viste mig også fra
den pæne side, idet jeg formodentlig skal arbejde sammen med ham igen rent
jobmæssigt, hvorfor jeg var yderst afdæmpet i forhold til mine udtryk om
dragen, vinden, kitere osv.
Fik kørt lidt med
Zeppelineren i den svage vind, og som maskingutten siger, man lærer faktisk
en del når man skal kæmpe for at holde den flyvende. Nok rigtigt, men jeg
syntes egentlig ikke at det var specielt sjovt.
Jeg gjorde mig følgende
iagttagelser som jeg skal benytte til næste gang.
Det er langt hurtigere
at rigge en drage, end det er at rigge en windsurfer med racesejl.
Det er også langt
mindre fysisk hårdt, selv om man skal pumpe ballonen op. Ikke noget med at
trække 1100 kg nedhal.
Selv om jeg syntes at
jeg pumpede alt det luft i bæstet jeg kunne, og den havde den der fimsede
lyd når jeg knipsede, virkede det som om der skulle lidt mere i. Ved ikke om
det kan have indflydelse på at den var svær at starte?.
Jeg skal have anbragt
min saftey leach et andet sted på trapezen. Gik og trampede i den.
Skal huske min hjelm.
Til gengæld er det
herrefedt at man kan have det hele i bagagerummet på bilen. En rygsæk og et
board (som jeg ikke brugte) dragt og sko og så er man kørende. Jeg er jo
vant til at pakke en trailer.
Det mest positive ved
turen i går, var at jeg kom i gang på egen hånd, og kunne rigge rigtigt. Og
så selvfølgelig at jeg ikke ødelagde noget eller nogen.
Fede håndtegn.
1 gnaven gammel mand.
www.bensens.dk