skrevet den 03-05-2010

 

1 gnaven gammel mand. ” Første gang alene.”

 

 

Det er nu ikke helt rigtigt, men jeg var ikke sammen med hverken den anden gnavpot, eller Ballongeneralen.

Til gengæld havde jeg lavet en aftale med en kollega. Selv om han arbejder som maskinchef er han nu meget flink, sikkert fordi det der med roterende maskindele vist aldrig rigtig har interesseret ham for alvor?

 

Jeg/vi var ude i går fredag. Der var pålandsvind og det p..regnede hele formiddagen.  Kl 13 stoppede det, og der kom en opklaring, hvorfor jeg ikke rigtig kunne finde nogen undskyldning for at undlade at drible til Skæring.

 

Ham kollegaen, vi kan jo kalde ham Thomas, det er der så mange kitere der gør alligevel, er også newbee, men dog så meget længere at han knokler med at holde sig oppe på boardet. Eller sagt på en anden måde. De evindelige nederlag med at styre uhyret 25 meter oppe har han ret godt styr på, ligesom han nu er pilot og ikke passager på boardet.

 

Han har lavet sine barnestyrt sammen med en kammerat der har lært ham en masse. Dvs han har ikke den samme pædagogiske indlæring som jeg. Det skulle vise sig at være et problem senere.

 

Jeg målte vinden til 4-6 ms og derfor riggede jeg min 13ér til, en Nova 3.

 

Nu var det første gang jeg overhovedet riggede noget på egen hånd, og for at det ikke skulle være løgn, rendte jeg ind i en af mine windsurfbuddies, der først nægtede at tro på at jeg ville lære at kite, dernæst mobbede mig uafbrudt mens jeg skulle puste op, montere liner osv. Til trods for den forfrosne nordmand (kendt i windsurfkredse) fik jeg da monteret hvad der umiddelbart så rigtigt ud.

For en sikkerheds skyld indfangede jeg en erfaren kiter der kunne checke linerne uden bemærkninger. Tak for det.

 

Jeg var noget betænkelig ved at sætte uhyret op selv, så jeg fik Thomas til at sætte den op og gå ud med bæstet.

 

Vel ude overtog jeg den. Spændt og lidt nervøs. For det første var der ingen til at hjælpe hvis det for alvor drillede, dernæst fordi det er første gang jeg står med så stor en drage. Og endelig fordi det var min egen, var det noget møg jeg havde købt?

 

Som altid (selv om det kun er 3edie gang i alt) syntes jeg slet ikke jeg havde nogen fornemmelse af hvad ballonen ville og ikke ville. Der gik meget lang tid, og nogen vandture til førend jeg syntes at jeg havde bare en anelse fornemmelse af tingene. I øvrigt viste ham maskinfyren nye og pædagogiske evner i forhold til min amøbeagtige omgang med det flyvende uhyre 25 meter oppe.

 

Der var ikke meget vind, så det var faktisk svært at holde ballonen flyvende. Jeg fik da også smidt den i vandet mange gange, og den var sgu meget svær at få op igen.

 

På mit kursus var jeg jo vant til at den stillede sig i en af siderne af vinduet, stod på tippen, og trippede efter at komme op. Den dovne fyr jeg nu havde (altså ikke maskinfyren) smed sig straks på ryggen, og det var noget af en kamp at få den ud i siden af vinduet, og meget, meget svært at få den til at lette.

Og så kommer vi til noget af forskellen i min og Thomas´tilgang til kite. Jeg gjorde jo pænt som jeg havde lært på kursus, hev i linerne på baren, og forventede en reaktion som på kursus. Den udeblev bare. Jeg var meget opmærksom på at rød skulle være i venstre hånd (bb) hele tiden. Det forstod Thomas ikke en dyt af, hvorfor da det, det er jo lige meget, når den er kommet op kan du jo bare skifte?

 Jeg kunne ikke svare på hvorfor jeg altid skal have rød barende i venstre hånd. Hvorfor var det nu ballongeneral? Her ud over havde Thomas mange alternative løsninger på at få ballonen sendt til vejrs igen, langt de fleste kunne jeg slet ikke overskue.

Mit dilemma var jo, at jeg havde lært tingene på en måde, og så kommer der en anden person og gør det på en anden måde. Ved ikke om jeg var helt klar til det, men måtte jo sande at der er mange måder at gøre tingene på, og nogen af hans alternativer virkede.

Jeg vil dog sige mange tak til Thomas for hjælpen, det var godt med lidt opbakning og du var meget tålmodig.

Jeg viste mig også fra den pæne side, idet jeg formodentlig skal arbejde sammen med ham igen rent jobmæssigt, hvorfor jeg var yderst afdæmpet i forhold til mine udtryk om dragen, vinden, kitere osv.

Fik kørt lidt med Zeppelineren i den svage vind, og som maskingutten siger, man lærer faktisk en del når man skal kæmpe for at holde den flyvende. Nok rigtigt, men jeg syntes egentlig ikke at det var specielt sjovt.

 

Jeg gjorde mig følgende iagttagelser som jeg skal benytte til næste gang.

Det er langt hurtigere at rigge en drage, end det er at rigge en windsurfer med racesejl.

Det er også langt mindre fysisk hårdt, selv om man skal pumpe ballonen op. Ikke noget med at trække 1100 kg nedhal.

Selv om jeg syntes at jeg pumpede alt det luft i bæstet jeg kunne, og den havde den der fimsede lyd når jeg knipsede, virkede det som om der skulle lidt mere i. Ved ikke om det kan have indflydelse på at den var svær at starte?.

Jeg skal have anbragt min saftey leach et andet sted på trapezen. Gik og trampede i den.

Skal huske min hjelm.

Til gengæld er det herrefedt at man kan have det hele i bagagerummet på bilen. En rygsæk og et board (som jeg ikke brugte) dragt og sko og så er man kørende. Jeg er jo vant til at pakke en trailer.

 

Det mest positive ved turen i går, var at jeg kom i gang på egen hånd, og kunne rigge rigtigt. Og så selvfølgelig at jeg ikke ødelagde noget eller nogen.

 

 

Fede håndtegn.

1 gnaven gammel mand.

www.bensens.dk