skrevet den:28-08-2007

Første tilbagemelding på sejlads med RS-S 9,2.

Jeps, så har jeg hærget sejlet. Altså ikke således at jeg har ødelagt noget, jeg har bare sejlet med det, uden at ødelægge noget.
I går til mastersurf, var jeg på Åkrogen i god tid, kl. 16 tror jeg, og kunne iagttage en ganske frisk SV vind. Riggede min RS-S 9,2 hev døren ud og gik på vandet. Skulle noget ud for at komme ud i det fri, men så gik det ellers over stok og sten. På det tidspunkt var der hel god vind, så jeg tog sådan lidt moderat højde. Kom i planing, i fodstropper og så eller prøve at fornemme hvorledes sejlet stod.
Roligt er nok ordet der er mest passende. Uden at jeg egentlig gjorde det store, lukkede det ned, fandt en passende skødevinkel, og så bare hel rolig nederste del, øverste arbejdede. Godt ude i bugten vendte jeg, tøffede indad igen. Her var oplevelsen ikke helt det samme, jeg havde en fornemmelse af, at jeg ikke kunne komme langt nok fra riggen,- det blev i hvert tilfælde lidt krampagtigt. Jeg sejler med de samme trapezliner som jeg altid har gjort, men jeg skal måske overveje nogle varioliner. Hm.
Smuttede lige ind,- gav sejlet ½ cm mere nedhal, ud igen. Det gav en meget roligere sejl, men lidt problemer med camberene på den ene halse. Dog ikke mere end at en fod kunne ordne det uden problemer. I øvrigt lige et lille bøvs. Hvorfor F.... har man dog valgt at lave mastelomme hvid? Nu har jeg et fuldstændigt fodaftryk af en surfstøvle på den ene halse. Hver gang jeg vender, forsøger jeg at sætte foden præcis det samme sted, således at det ikke ender med at jeg har fodspor på stedet, men upraktisk, det er det nu.
I øvrigt syntes jeg, at det forarbejde der var udført forud for søsætningen af sejlet havde båret frugt. Det eneste jeg skulle justere på, var sådan set den ene trapezline.
Som jeg tidligere har øffet om, har jeg jo haft lyst til at forsøge samme sejl på min to brædder. Det gjorde jeg så i går. Ind med døren og ud med planken ( Tiga HyperX)
Jeg skulle jo lige være lidt klog og fremsynet bestemte jeg, så jeg besluttede efter nøje overvejelser at det sikkert ville være lidt formålstjenligt at rykke mastefoden en anelse frem,- set i lyset at det lidt større sejl. OK, jeg mokkede mastefoden ca 1½ cm foran midten i mastesporet. Ud på vandet. Som tidligere nævnt, var der fralandsvind i Åkrogen, og rent strandstartstekniskmæssigt ( meget vanskelig manøvre) kan det drille noget så indædt, idet der ind i mellem er masser af vind og 13 sekunder senere er der måske 2 m/s. Så jeg måtte ud i den komplicerede manøvre at snorestarte et 9,2 sejl på et 120 liters board......ja grin I bare, for mig er det simpelthen noget at det mest komplicerede og teknisk krævende jeg kan blive udsat for, bortset fra lige vendinger og lign teknisk betingede forteelser en lille surfer kan blive præsenteret for. Nok om det. Jeg skulle forsøge at finde ligevægten mellem min ikke ubetydelige bulb, mine fusser og et ganske uregerligt board. Af een eller anden årsag lykkedes det, uden at jeg ødelagde noget ( ud over selvtilliden) Efterhånden som jeg kom lidt ud, kunne jeg konstatere, at enten var jeg sprunget læk forude, alternativt var der kommet ualmindelig meget opdrift bagerst på boardet, højst usandsynligt idet jeg jo stod der,- eller også havde mit board ønsker om at efterligne Titanic. Under alle omstændigheder ville snuden på boardet helst pege i en vinkel på 45 grader mod havbunden. Krise, krise.
Jeg kom dog til det resultat, at denne uheldige tendens kunne skyldes det faktum at jeg havde ændre på mastefodens placering i mastesporet. Således opsporet af min lynende intelligens og evne til at gennemskue komplicerede årsagssammenhænge, valgte jeg at tøffe ind igen. Vel inde rykkede jeg masten ca. 1½cm tilbage, og var nu tilbage til udgangspunktet. Ud igen, denne gang var jeg så heldig at jeg lige akkurat befandt mig det rigtige sted da de 4m/s kom fræsende, og det lykkedes mig at lave en strandstart.
Ud igen, ca. 500m ude kom der nogen vind, men jeg skulle længere ud før det rigtigt kom. Kort fortalt. Jeg kom i planing og fodstropper. Igen føltes det hele rigtigt, jeg stoppede dog op, og rykkede bommen en del op. Tøffede lidt rundt og fandt forskellige vindstriber jeg kunne lege med. Havde faktisk nogen udmærkede ture. Futtede ind igen, og erstattede standardfinnen på 52cm med en forholdsvis blød Debofinne på 62 cm ( den der finne ham skrapsakken har lånt mig, og glemt, og nu kommet i tanke om igen, fordi han har læst om det.....) Tanken var at det ville give mere og tidligere opplaning. Dette kom til at holde stik. Jeg havde faktisk nogen rigtig gode ture, og sejlet føltes som ganske velegnet til boardet.

Kort og godt. Forløbig er det helt sikkert godkendt. Sejlede 13,7 km med en topfart på 38,7 ( på formulaen)