skrevet den
07-01-2012
Første tur i år (2012)
Vi var vist en del der var sultne efter at komme på
vandet.
Havde ikke andet lige smidt et indlæg på forum, før der
var bid.
Og herligt når man ved at der kommer andre, derfor er det
så godt når man melder tilbage med det samme.
Vi aftalte Ebeltoft kl 12.
Jeg kom et par min før, og Fisken var der allerede. Lidt
efter dukkede Marianne op, og snart efter også Henrik.
Lidt diskussion om, hvad der skulle rigges, for vinden
var noget ustabil.
Fisken fik rigget sit store sejl til, men besindede sig,
og gik ud med 7,8 og som os andre på nær Marianne der gik ud med 5,7.
Set i lyset af mine meget begrænsede succesoplevelser
sidst, da jeg keglede rundt med min JP, havde jeg denne gang gravet dybt i
garagen og fremelsket min Hyper X 130.
Den har ligget i sin mulepose så længe, at lynlåsene var
irret fuldstændig fast.
Ved hjælp af håndfaste eder, tilsat WD40 og en ikke uvæsentlig mængde vold,
lykkedes det mig at knække den ene lås, og åbne den anden. Altså 50% succes,
idet jeg
vælger at anskue det på den måde. Har ikke så stor succes
for tiden, så lidt har også ret.
Vi riggede til, og jeg var ret hurtig klar, dvs. indtil
jeg konstaterede at der ligesom manglede noget på mit board.
Havde hverken sat finne eller mastefod på.
Skyldes antageligvis at jeg havde benyttet tiden på at
indstille mine fodstropper. Mit foretrukne hadeprojekt.
Vinden var meget op og ned. Ikke særlig meget da jeg gik
ud, men den tiltog stødende, og ind i mellem blæste det helt godt.
Efter 3 gentager 3 forsøg, lykkedes det mig at
strandstarte.
Kom da endelig op, og kunne godt mærke, at dels manglede
jeg liter under mig,- (alle der var tilstede i dag, kan skrive under på at
jeg ikke mangler liter i krops volumen )
Dels var jeg meget rusten.
Årsagen til at jeg valgte at gå ud på min Hyper, var jo,
at jeg vil have noget Plug´n play.
Har sejlet meget på min Hyper, og kender den rigtig godt.
Kunne hurtigt konstatere, at balance og placering på
boardet ikke var optimal, og måtte kæmpe med det.
Brugte lidt tid til at føle mig til rette, ved at det kan betale sig.
Efter nogen tid, havde jeg så meget overskud, eller overmod, at jeg pumpede
lidt, og forholdsvis let kom i planing.
Der var lidt pust og helt fin vind, men egentlig ok.
Desværre. Desværre.
Jeg syrede lynhurtigt til i underarme. Dette til trods
for at jeg hang fint i trapez.
Og lad os så lige gennemgå vinterpåklædning denne dag.
Skiundertøj, bamsedragt, kitebøssedragt med fødder og
handsker der er skåret op i håndfladen.
Og ja. Jeg ved alt om at hænge i trapez, lav bom om
vinteren, ikke pumpe for meget osv.
Alligevel syrede jeg fuldstændig til i kontor- armene.
To årsager hertil:
Ekstrem dårlig form.
Noget af min påklædning pressede på armene.
Min personlige mening er nok, at det var en kombination
af begge, med overvægt til første punkt.
Mens jeg ræsede afsted, var jeg i hvert tilfælde klar
over, at jeg nok var nødt til at indlede den der komplicerede manøvre der
hedder at vende.
Begyndte en slags jibe, uden at jeg for alvor var
committed til den, og derfor gik det som forventet.
Sejl i baljen.
Forsøgte lang tid at hive det op, men det var umuligt.
Underarme simpelthen døde.
Vågn da for f..... op råbte og skreg jeg,- det hjalp bare
ikke.
Måske derfor kom Henrik lige forbi, for at høre om jeg var ok. Takker for
det.
Efter en lille pause, hvor jeg indgående diskuterede og ikke mindst
kommenterede kroppens forfald, lykkedes det at få det elendig stykke
forarbejdet plastic op, og jeg humpede i retning af udgangspunktet.
Var faktisk ret ærgerlig, men ved efter de mange år med
vintersurf, at det ikke nytter noget.
Når armene først har givet op, så er der ikke mere at
stille op.
Men var da godt ærgerlig, for jeg havde glædet mig til i
dag.
Sgu da ved at være meget længe siden jeg har haft nogen
form for succes på vandet.
Marianne er ved at udvikle sig til noget af en
surffotograf.
Til gengæld vender hun gumpen til hver gang jeg forsøger at tage et billede.
Nedenstående slideshow er alle fra Marianne, der meget
venligt har udlånt kode til mig.
Et par kommentarer.
Eddie som savler i min bil, er min nye hund, som ikke er
så god til at køre i bil.
Personerne der står og kloger sig.
6
Thomas= D51
Leif= Sofasurfer.
Min topfart i dag 43,7 km/t
vel ok når man tænker på dagen i øvrigt.?
Og det der med at fotografere
Marianne:
Se selv
