skrevet den 14-01-2009

 

Forventninger til kommende sæson

 

 

Normalt på denne tid, plejer jeg at gøre mig lidt tanker omkring kommende sæson.

 

Selvfølgelig også i år. Hvad ønsker jeg, hvad vil jeg prøve, hvad vil jeg sejle med, hvilke prioriteter har jeg i år osv.

 

Sidste år var jo på mange måder et lidt mærkeligt år. Jeg havde som sædvanligt, en forventning om at jeg ville sejle mest på et formulaboard, købte faktisk en Apollo, idet der var en forventning om at sæsonen ville blive som vanligt. Det vil sige lidt vind i foråret, ingen vind om sommeren, lidt vind til efteråret.

Sådan gik det som bekendt ikke.

Vi havde meget vind, hele året, også i sommermånederne. Jeg sejlede hele sæsonen primært på min store Hyper X på 130 liter med et 7,8 sejl. Ind i mellem benyttede jeg mit 9,2 men på samme board.

Formulaen (Apolloen) fik jeg aldrig til at virke, og solgte den ret hurtigt. Havde Fru Frandsen liggende i garagen som back up, uden at den dog kom i vandet andet end en enkelt gang.

 

Mit udstyr ser i øjeblikket således ud.

 

Hyper X 115 liter

Hyper X 130 liter

Starboard formula 160

Tiga Begynderboard.

 

Hertil har jeg følgende sejl.

Search 5,4

Rs slalom 6,2+7,8+9,2+10,0

Og rs racing 10,7

Endelig har jeg to komplette børnerigge.

 

Hertil kommer bomme, master, osv

 

Så faktisk er jeg dækket ind til det meste.

 

De andre år har jeg opstillet forventninger og krav til sæsonen, jeg ville beherske denne manøvre, kunne sejle så langt eller stærkt.

 

I år vil jeg gribe det lidt anderledes an. Jeg vil ikke have nogen planer, ud over sæ´følgelig:

 

DET SKAL VÆRE SJAVT

 

 

Om det så betyder at jeg skal sejle med formula eller slalom, er sådan set lige meget, så længe at det er sjovt.

Jeg vil til en hver tid vælge slalom, idet jeg har det meget lettere og til dels sjovere med det. Finder ikke det så fysisk hårdt og jeg elsker den der kontante form for oplevelse man har. Men når det så er sagt, så syntes jeg også at en planetur i fladt vand hvor man bare kan sejle på formulaen er konge.

 

For at få det sjovt, så er jeg nødt til at lære at slappe lidt af, ikke hele tiden forsøge at trimme et eller andet, nej jeg vil i år primært sejle og nyde at være på vandet.

 

Det der med manøvrerne har jeg opgivet, jeg skal åbenbart ikke beherske en planende jibe. Vil lige for en god ordens skyld understrege, at jeg kan godt lave en carvende jibe, men plane hele vejen rundt og fortsætte i planing, det ligger tilsyneladende udenfor min rækkevidde.

 

Jeg har jo i et stykke tid overvejet at skille mig af med min store Hyper på 130 liter i stedet for?

Ja, det er jo et problem, hvad skal jeg have i stedet?. For jeg er jo meget bange for at den opplaning som nævnte board sikrer, vil blive sat overstyr.

Jeg har kigget en del på den nye Hyper X, men hvorfor skulle den være bedre? Har også kigget på Starbord Isonic 144, men på Starboards hjemmeside, skriver de selv, at det er et ganske teknisk board at sejle, og for avancerede ryttere. Og så har jeg ligesom diskvalificeret mig selv.

 

Så det ender sgu nok med at jeg beholder skidtet.

 

Fik jo en 115 liters sidst på sæsonen i 2007, sejlede vist nok to gange på den. Den ene gang var det konge, den anden gang virkede det ikke,- som jeg husker det var der tang, eller jeg var underpowered.

 

 

Jeg glæder mig meget til at få det stykke legetøj til at spille, men vil lige have havtemp. lidt op. Syntes ikke af 4-5 grader indbyder til for meget vandstart.

Så det kan være at jeg slet ikke køber noget, men bare beholder det jeg har. Faktisk har jeg ikke prøvet min Star 160 endnu, har ikke engang tilpasset finne eller monteret fodstropper. Det skal jeg da også have prøvet.

 

Så måske en sæson uden nyt grej (bortset fra en Rs slalom 7,8 og en brugt Star 160) det kunne man da overveje.....?

 

I øvrigt forventer jeg betydeligt mere tid til surf i år, så jeg håber altså at vinden vil være med os.

 

Endelig er det jo (for mig) uafklaret hvor jeg surfer ud fra næste sæson. Om det bliver Åkrogen med de problemer det giver i forhold til tilrigning og badegæster, eller om vi rykker til Skæring, ja det må tiden vise.

 

Rigtig god påske til alle.