skrevet den
18-04-2010
Fralandsvind. Jubii
Jeg har i dag haft en ualmindelig kongedag på vandet. Og
det er egentlig underligt.
For det første havde både DMI og Farvandsvæsnet med
fuldstændig overbevisning garanteret at der ikke kom antydningen af vind i
dag, eller i bedste fald, først kl 17.
Jeg kiggede på udsigten både lørdag aften og hertil
morgen, men der var ikke meget opmuntring at spore.
Jeg gik derfor i motionscenter fra morgenstunden, og gav
den max gas. Det vil sige at jeg hele tiden kørte til syregrænsen og lidt
over,- det kunne jeg jo lige så godt, nu jeg alligevel ikke kom på vandet.
For god ordens skyld skal jeg lige understrege, at mine
øvelser på motionscenter primært går på at styrke muskler i benene og i
særdeleshed omkring knæ.
Vel hjemme igen, gik jeg og overvejede at skifte
vinterdæk på min bil, fruens er skiftet.
Bedst som jeg går og vasker alufælge på sommerdæk, bliver
jeg enig med mig selv om, at der muligvis er vind, det virker som om det
lufter noget.
Nu har jeg rent faktisk været i kontakt med de gamle
gutter. Henrik var ret ramt af fødselsdagsefterveer. Dog ikke for ham selv,
men fruen, og noget med at den stakkels cykelhandler ikke havde fået sin
skønhedssøvn. Nu skal I huske på, at Henrik skal have mindst 10 timer i
weekenderne, ellers fungerer hans slet ikke.
Jeg havde forsøgt at ringe til ham, men han tog ikke tlf.
Han ringede dog tilbage kl 1430, helt groggy efter en morfar. Næ, han anede
virkelig ikke om det blæste i Ebeltoft,- jo det gorde det vist egentlig. Jeg
havde i mellemtiden lavet en aftale med Fisken om at vi ville sejle fra
Kitebeach kl 1530 i dag. Denne gang var det så mig der var underlagt
konefaktor. Jeg havde lovet at være hjemme senest kl 18 og begrundet i
forskellige strategiske overvejelser så foretrak jeg at holde den aftale.
Nu havde jeg overfor Fisken rent faktisk presset noget på
for at få sejlet i Århus i dag. Dels havde jeg ikke så meget tid, dels
syntes jeg sagtens at vi kunne sejle i de forhold der var i dag. Tidligere
sejlede vi altid i fralandsvind, og det var ikke noget stort problem, så
hvorfor så nu?
Vi mødtes kl 1530, parkerede ved siden af to auto,
indeholdende cremen af den danske ungdom, så vi var faktisk lidt i tvivl om
vi turde forlade vores biler uden opsyn. Vi tog et par billeder af de raske
ungersvende der afprøvede bilanlæg, tilsat alternativ tobak, og besluttede
at vi også havde være unge en gang (men det er sgu længe siden)
Kort og godt, vi valgte at rigge til. Og det skal siges,
at der var langt mere vind, end vi havde forestillet os. Jeg havde regnet
med noget formula og 9,2, det blev for mig slalom og 7,8 og Fisken riggede
slalom og 9,6 fordi han ikke havde taget sin 7,8 med.
Fik rigget og monteret mit GpPro kamera på næsen af
Bæstet (F2) gik ud og var lidt spændt på forholdene. Der var skrå
fralandsvind, lidt ustabil under land, mere stabil længere ude, men til
gengæld med krapsø.
Jeg havde i dag et lidt anderledes trim på min F2.
Kortere liner, mastefoden lidt længere fremme, standardfinne.
Var noget spændt på hvordan det ville gå. Ligesom jeg
selvfølgelig var spændt på hvordan det ville være at sejle slalom i
fralandsvind,- det er godt nok længe siden sidst.
Men kom ud, kom i planing på den første vindstribe, det
gik fint så længe det varede,-søgte lidt længere ud i bugten for at få mere
vind.
Som altid var vinden noget ustabil, men til gengæld, var
der næsten ingen bølger. Vi snakker om bølger på 20-35 cm og det var bare så
konge.
Selv om jeg kun sejlede med 7,8 var jeg ofte powered helt
op, og det var faktisk ret fedt at give gas i de forhold.
Sejlede et par gange op til Åkrogen og tilbage, fine
forhold. På et tidspunkt opdagede jeg at mit kamera, trods mine forsøg på
det modsatte var gået løs, og derfor filmede himlen. Stoppe og lægge riggen
i vandet, kravle ud på næsen og stramme det hele.
jeg kan allerede nu, til trods for at jeg ikke har set
hele filmen, afsløre at der kom ret gode billeder i kassen, og jeg vil
snarest oploade en film fra i dag, - vel at mærke fra en vinkel vi ikke
tidligere har arbejdet med.
Sejlede en times tid, blev lidt inde under land for at få
det flade vand. Til gengæld betød det jo at vinden var noget ustabil. Havde
til trods herfor en rigtig, rigtig god dag. Jeg nød virkelig det flade vand
i dag.
Kunne så konstatere at jeg har nogen problemer med at
sløre. Eller rettere at komme i gang på slør,- det er noget jeg må arbejde
lidt med.
Men overordnet set, så var det en konge dag. Jeg sejlede
helt godt i dag, ingen vandgange eller fejl for den sags skyld.
Kunne dog godt mærke at kroppen var noget brugt da jeg
gik ind. Min vest, eller rettere lommen på min vest var gået i stykker, så
jeg ikke kunne få min camelback med i dag. Da jeg kom ind var jeg
fuldstændig færdig.
Bedst som jeg sidder på stranden og er ved at afmontere
mit kamera, kommer Dr.Ib og the Man i Ib nye bil.
Ib (der rent faktisk er læge) kunne med det samme se at
jeg var dehydreret, og det havde han helt ret i. Jeg var bare så tørstig, og
det er vist sidste gang i år med den dragt (kitebøssedragten)
The man konstaterede tørt, at der vist skulle kigges lidt
på mit sejl, og ja, han havde straks spottet at nederste sejlpind var
knækket.
Jeg var overrasket, for jeg har ikke styrtet i dag, og
har rent faktisk ikke en ide om hvor eller hvornår jeg har knækket den?
Men fixes det skal den da.
Uanset denne lille detalje, så var det en ret god dag i
dag, og jeg vil gerne gentage sejlads i fralandsvind, for det er jo skide
sjovt, og det er da det vigtigste.