Frygten for at blive bange.

Ja, så er jeg tilbage.

Det har været et stykke tid siden jeg sidst har publiceret noget,- det har dels skyldtes almindelig travlhed,- samt selvfølgelig at prisen for at bestikke de onde, kolde, kyniske, alvidende redaktører bag sitet er steget betydeligt.

I den mellemliggende tid har jeg ikke surfet meget, har ikke været på havet siden 3. Dec. så jeg har også abstinenser.

Tiden er bla. brugt på at snakke i telefon med mine makkere, og vi har været utrolig gode til at skamrose os selv. I vores fantasiverden er er ikke den manøvre eller sejlads vi ikke kan udføre.

Nu nærmer tiden sig, hvor vi igen for alvor skal på vandet,- ofte er jeg lige ovre i værkstedet for lige at kontrollere om udstyret nu er der endnu, åbne boardbaggen for at checke om Boardet stadig er intakt osv.

Vi har ( surfmakkerene og jeg) glædet os helt vildt til at komme på vandet igen,- nu hvor der efterhånden kommer realiteter på bordet, bliver jeg mere og mere utryg.

Jeg er begyndt at huske på hvor bange jeg egentlig er.

Jeg er stort set altid bange når jeg er på vandet,----er jeg bange for.

Jeg er angst for at komme for langt ud, for havarier,- som jeg jo har haft min del af, jeg er bange for farten………og så er jeg hamrende bange for at det gør ondt når jeg står af……..og desværre belært af dyrekøbte erfaringer ved jeg at det kommer det til.

Man kunne måske indvende at jeg jo efterhånden har prøvet en del, havarier, driven til søs, skadestuebesøg osv,- og alt i alt har det jo gået godt hver gang,- så hvorfor stadig være angst?

Jeg ved det ikke.

Jeg kan bare huske, at når jeg planer og det går rigtigt godt,- begynder jeg (forudsat selvfølgelig, at der ikke er nogen lige omkring, og slet ikke pigesejlere) at lukke lidt luft ud af sejlet, så det ikke går helt så hurtigt. Lige pludselig bliver jeg bange,- hvad nu hvis der kommer en dræberbølge,----uha ser den bølge derhenne i ualmindeligt ond og Bensensulten ud? Er det ikke også blæst op? Osv.

Egentlig er der tale om selvpineri, hvorfor ikke bare nyde at man har fumlet fusserne i fodstropperne ( også den bagerste) og ikke lige i øjeblikket svømmer rundt efter sit board og sejl. Det er højst upassende tanker,- jeg kunne jo rigtigt nyde min sejlads,- i stedet panikker jeg over den badebro der kommer ræsende mod mig,- eller jeg forudser store sten der udelukkende ligger på lur efter mine finner. Aldrig kan jeg slappe af,----altid er der noget. Det kan være alt lige fra Studsstubværkets kulpramme til en makker der er ved at nærme sig( overhale) eller det kan være en pigesejler der er indenfor rækkevidde,----det sidste får mig som regel til at gå i total panik. Jeg kan love jer at der ikke er tale om parringsinstinkt,…langtfra,---nej jeg panikker ved tanken om at hun eller de skal sejle fra mig,- skal jiibe lige foran mig,-eller at Bensen der ustråler ro og overblik skal blive udsat for et højst uventet og ubelejligt slyngstyrt………..jeg glemmer aldrig den gang jeg netop kom planende i marginal vind,- maven trukket ind, afslappet darioattitude, bagerst hånd dinglende skødesløst ned ( ingen, gentager ingen, kunne vide hvor hvide mine knoer var på bomhånden)og passerede to babes der var ved at snorestarte,---jeg nedværdigede mig til at værdige dem et blik, da jeg verdensmandsagtigt passerede,………..netop i dette øjeblik……det eneste tidspunkt hvor det bare ikke skulle ske, lavede jeg det ondeste, grimmeste , mest bizarre og smertefulde slyngstyrt jeg nogensinde har præsteret ( og det siger en del) Jeg blev slynget rundt om masten, som jeg fik i hoved samtidig med at jeg kom ned under sejlet fastgjort i trapezlinen der var snoet………….efter ca. 15min ( sådan føles en nærdødsoplevelse) kom jeg panikken op igen…….bare for at blive hjulpet op på et Melodyboard at de to babes på 22. Jeg var så panikken og forpustet at jeg helt glemte at holde maven trukket ind………….total nedtur.!!

Så aldrig kan jeg slappe af, aldrig, der er altid noget.

Jeg går ofte på vandet sammen med min makker med den aftale, at vi skal bare hygge os,- det skal være let……..Ja godav,---den aftale holder kun 16sek eller til én af os er i planing,---så går den vilde jagt. Skulle vi rent undtagelsesvis holde os til aftalen,- der typisk er noget med vi venter på hinanden,- varer det kun til én af os spotter en fra klubben der skal nakkes ( ikke at vi kan det, men håbet er lyserødt) eller der kan være en pigesejler el. nybegynder vi skal gøre indtryk på.

Så en afslappende tur på bugten kender jeg ikke noget til.

Her for nyligt var jeg til Nytårskur hos Mastersurferne i ÅWK, og under middagen, indrømmede en ældre rigtig skrap og erfaren surfer, at han også var angst,----når han var ude at sejle,- hørte han altid de mærkeligste ting,- og forestillede sig de største bølger osv.

Det er både en trøst og en bekymring at andre har det på samme måde.

Jeg overvejer at genoptage min telefoniske kontakt til min Karl Mar ágtige terapeut,- I ved ham der vil have at jeg ifører mig mit surftøj, stiller mig foran spejlet i fuld figur, og i telefonen brøler: JEG KAN, JEG TØR, JEG VIL,---jeg afbrød bare samarbejdet efter at fruen havde overværet seancen, og tørt konstateret at en tætsiddende surfdragt ikke skjuler ret meget,- så jeg røg på kur!!

Bensen