En (meget) gnaven gammel mand: Fucking frustreret

 

 

Ja, så er jeg endelig tilbage, endelig noget nyt at berette, og dog. Nu har jeg haft megen modgang i forhold til at opfylde min målsætning om at komme op på boardet inden efterårsferien.

Sådan indledningsvis har disse forhold udelukkende været af arbejdsmæssig eller vindmæssig karakter,- og jeg kan tilføje at meteorologer ikke kommer med i min aftensbøn. Hvor mange gange har de ikke uden overhovedet at rødme øffet høj og bredt om at det vil blæse mindst 9 ms fra SØ. Og når så dagen eller weekenden oprinder, så har de glemt hvad de lovede, og man står med sølle 3 ms. Selvfølgelig efter at man har været på job i en hel uge hvor det bare har blæst, og nogle af gutterne har muntret sig med at meddele mig, i indgående detaljer, hvor meget de har lært, hvor gode de er blevet osv. Det skulle forbydes skulle det. Jeg kunne aldrig finde på at spamme en stakkel arbejdsramt Thomas (slang for kitere) højst sende et par eller syv korte smsér.

Det jeg vil fortælle med ovenstående er. Der var stort, stort pres på mig for dagen i dag,- lagt udelukkende af mig selv, og så alle de elendige meteorologer der har kvidret om vejret de sidste mange dag. Exitpolls og meterologer skulle forbydes!!

 

For at komme til sagen. Jeg havde aftalt med en kiter, ham må jeg ikke kalde Thomas, så vi kan jo kalde ham chairman, at vi skulle mødes i Ahl i dag. Dette havde jeg også skrevet lidt om på Kitemekka, ligesom rigtig mange andre havde skrevet her.

 

Indledningsvis.

Chairman. Rigtig mange tak for hjælpen. Det er utroligt flot at en thomas gider bruge en helt time effektivt i vandet sammen med mig, når du lige så godt kunne drøne rundt.

Da jeg kom til spottet var der generelt rigget 9´er, så jeg syntes ligesom at noget indikerede at det ville være forkert at sætte en 13´er op.

9´eren blev hevet op af muleposen (den har jeg også en mening om, hvem i alverden har fået den tåbelige ide at hullet skal være så lille i sådan en taske.?) Nu er det første gang jeg overhovedet havde den ude af tasken, og jeg indledte dagen med at finpudse min evne til at multitaske, holde hovedet koldt, tæller til 17322 og i det hele taget opføre mig som den modne, velovervejede, konstruktive og veldrejede repræsentant for hankønnet som jeg jo indlysende er. Mine liner var nemlig et kaos, og min første indskydelse med at bare hive til, fik jeg heldigvis behersket,- men det illustrerede faktisk allerede her hvilken dag jeg ville få. Godt at jeg ikke vidste det.

Efter at jeg på voksen og følsom vis, havde løsnet den forpulede fuglerede og fået lagt linerne rigtig, gik det egentligt fint med at montere resten. Jeg fik sat posen i vejret og begyndte at krappe mig ud i vandet. Mr. Chariman var så venlig at tage boardet med ud. Indledningsvis var det bare aftalen at han skulle tage boardet med ud til mig, men kombinationen af vind og bølger, samt den ikke ubetydelige modstand min velformede herrekrop (ren muskelmasse) giver søen, var samme Charim.. nødt til at hive mig ud. Tak igen.

Det endte med at han hjalp mig hele tiden i vandet i dag, og det er ualmindelig flot. Tak. Og så ikke mere om Chairman nu.

Sådan rent mentalt, havde jeg sat mig op til at dagen i dag, skulle være hvor jeg scorede, dagen hvor jeg ville sejle, komme op på boardet, og i det hele taget være ovenpå.
Som I sikkert aner, så gik det ikke ligefrem sådan. Det gik faktisk ikke bare i nærheden af godt, - det gik faktisk ret dårligt, det var faktisk noget skidt, egentlig direkte møg. @£#**

Lige meget hvor jeg kiggede, så drønede der thomasser rundt med luftfyldte forklæder over hovedet. Lige meget hvor gerne jeg ville, så drønede jeg ingen steder,- eller måske ikke lige som jeg ville. For jeg drønede skam, jeg øvede en del hop, og især landinger har jeg nu perfektioneret til et rent tital. En af de ufrivillige crash, hvor jeg blev revet op af sted, der landede jeg en anelse uheldigt, idet den legemsdel jeg måske skulle have benyttet nu i aften hvor det er onsdag, - altså hvis den ville,- Ikke at det er et problem for mig, jeg bestemmer jo selv om jeg vil,  som mandfolk på toppen rent fysisk, men  æh,- det tror jeg lige vi lader  lige ligge……altså for at sige det som det er, så blev jeg servet lige i løgposen, og kan faktisk mærke det endnu.

Bortset fra det lille uheld,- altså ikke at den er lille….slet ikke, overhovedet,- …. selv om konen,- nej det skal vi heller ikke ind på…

Nok om det, tingene ville heller ikke denne gang som jeg ville, og her snakker jeg altså om dragen ikke….?

Jeg fik smæk, tæsk, bank, flyveture og svømning. Og jeg var frustreret, jeg var gal, og måske direkte tøsefornærmet. Hvad f….. sker der lige. Her kommer jeg, 3 gang på egen hånd, og så fimser jeg sådan rundt. Tøsesport for bøssedrenge sgu. Lige meget hjalp det,- uanset hvor gal jeg blev, var forklædet 200 meter oppe bedøvende ligeglad, det havde sin egen mening om hvad vi skulle opleve i dag, og hvad vi ikke skulle.

Under normale omstændigheder ville jeg have råbt og bandet så en havneluder ville få røde ører, men da jeg var omgivet af en masse uskyldige thomasser og en enkelt chairmand, så boblede det bare omkring mig og ikke mindst inden i.

Efter en time hvor jeg ikke gjorde nogen form for fremskridt overhovedet, fes vinden lidt af, og kombineret med et skidt knæ valgte jeg at jeg havde performet nok for i dag, på den forkert måde.

Bedst som jeg kommer op, møder jeg en thomas der venligt spørger ”Du giver da ikke op Bensen?) Hvis man kigger der hvor jeg stod, så vil man se en plet der minder om de afbrændte områder i Californien, så dampende rasende var jeg på mig selv. Ikke på fyren, bestemt ikke, og jeg svarede i overensstemmelse med sandheden at det gjorde jeg ikke, men jeg var træt. Og det var jeg. Helt færdig faktisk.

Og det skyldes selvfølgelig at jeg benytter en masse kræfter på de forkert ting, så som at vandstarte, vade ud, svømme, flyve, lede efter board osv. Hvis jeg bare havde sejlet var jeg nok ikke spor træt.

Men ja, jeg er godt og grundigt frustreret, gal på mig selv osv. Ikke rart for mine omgivelser herhjemme, selv hunden fornemmer at jeg udsender negative vibs, så han lusker rundt uden for mine hjemmeskos rammelængde.

 

Det positive er.

Jeg møder en imødekommenhed fra alle,  helt ud over det forventede. I dag mødte jeg flere nye thomasser, det straks tilbød deres hjælp, jeg kunne låne board, fik en cola osv.

Det er en holdning og en imødekommenhed jeg ikke er vant til, og det er jeg meget positivt overrasket over. Det er virkelig en af de store forskelle mellem wind og kitesurfing, ud over underbukserne. I øvrigt tak for de rosende ord!!

 

Sådan objektivt, hvad kan jeg så bruge fremadrettet? For jeg har ikke opgivet, det vil jeg lige slå fuldstændig fast. En meget gnaven gammel mand smider sig ikke på ryggen for sådan lidt tøsemodgang.

 

Jeg benytter redningsvest. Både godt og skidt. Ud over opdriften og at det er lettere at tage boardet på, har den en negativ effekt ift afdrift. Når jeg ligger højt på vandet driver jeg meget hurtigt ind på land.

Kitekontrol. Den er stadig ikke i orden.

Får efterhånden god styr på vandstart, er ikke noget problem for mig.

 

Og hvis I ikke har gættet det, så er jeg ikke blevet mildere stemt over for dragen,- jeg er stadig en gnaven gammel mand. Heldigvis.

 

 

Fede håndtegn

Bensen.