skrevet den 01-07-2009

De gamle, gamle artikler

 

På anledning af bla Vesse på forum, har jeg kigget lidt på de gamle artikler.

 

Har til min store overraskelse konstateret at der er mange døde links, eller sagt på en anden måde, det der skete i de første spæde måneder er mere eller mindre væk.

 

Jeg har derfor i dag benyttet en af de få fridage til at kigge på hvad jeg havde af backup af de helt gamle filer.

Fundet en del, som jeg har oploadet i dag.

 

Har også kigget lidt overordnet på tingene, og må medgive at det ikke er så let at finde en konkret artikel.

 

Det har givet lidt hovedbrud, for oprindelig var det hensigten at man kiggede ind hver dag, hvilket jeg kan oplyse, ca 100 personer gør. Når så dette var tilfældet, regnede jeg sådan set med, at alle artikler blev læst (hvilket de gør) og dermed var der ikke så meget grund til de store sektionsoversigter.

 

Det har efterfølgende vist sig, at mange benytter mine små skriverier som opslagværker i forhold til diverse trim osv.

 

Jeg har jo løftet sløret for at jeg arbejder på et nyt projekt, og her vil  jeg forsøge at tilgodese de forskellige ønsker herom.

 

Men kort og godt. Jeg har fundet de gamle backupfiler frem, og oploadet det hele.

 

Håber at man nu kan finde det ønskede.?