skrevet den 26-05-2011

Gnaven Gammel Mand: Pludselig med kite.

 

Som jeg skrev i seneste blog, har jeg i nogen tid gået med overvejelser om at starte med kite igen.

Uden at gå i detaljer blev jeg slemt skadet, og har derfor ikke rigtigt haft lyst til at gentage den oplevelse der var årsag til min skade.
Dette kombineret med en lidt rusten fysik,- selvfølgelig helt undtagelsesvis, og udelukkende forårsaget af mit styrt. Har jeg også forsøgt at forklare fruen ved særlige lejligheder..hm hm,- dog uden overbevisende effekt.

Blev opereret sidst i jan i år. Har trænet knæ lige siden,- og startede forsigtigt med windsurf for to måneder siden.

Som jeg også skrev, var jeg af den overbevisning, at jeg behersker windsurf tilstrækkeligt til ikke at komme til skade hermed, og indtil nu har det da gået fint.

Den lette løsning ville jo være at opgive. Konstatere at jeg simpelthen ikke kan lære det, at det er for farligt, at jeg er for gammel og stiv (ikke alle steder mener fruen) og alt sammen med afsæt i det umådelige dumme styrt jeg lavede.

Uheldigvis er jeg ikke konstrueret således. Jeg kan, når det tager mig,- udvise en vis stædighed.
Har for længst indset, at jeg aldrig bliver nogen god kitesurfer, og muligvis aldrig lærer det.
Men dette skal altså ikke afholde mig fra at forsøge.

Mange har spurgt om jeg har opgivet det, og jeg har altid svaret at jeg afventede de rigtige forhold, kombineret med en tilpas genoptrænet fysik.

I dag syntes jeg at forholdene indikerede at forholdene ville gå op i en højere enhed.

Havde fri, der var vind, ikke for meget, i min baghave, og flere meldte ind på spottet.

I går aftes skrev jeg på Kitemekka, at jeg også ville komme. Dette for at lægge max pres på mig selv. Så ville det være sværere at stikke af.

Indrømmet, jeg sov dårligt i nat, havde urolig mave, hvilket blev bemærket. Forespurgt om årsagen,- underforstået,- det er jo ikke fordi du spiser en masse grøntsager, oplyste jeg at tiden var kommet til at genoptage kiteriet.

”Er det nu klogt” forblev ubesvaret i nat.

I dag kl 12 pakkede jeg så bilen. Fandt mine 9 og 13 kites, forventede dog at det ville blive min 13ér der skulle pakkes ud. Dette passede mig fint, for så ville det hele gå langsomt.

Vel nede på stranden kunne konstatere at det blæste en del mere end forventet, samt at Ballongeneralen var på plads. Stor gensynsglæde…også fra mig.

Besluttede at rigge min 9ér. Den nye jeg kun har sejlet med én gang, og det var den gang det gik galt.

Kunne rent faktisk godt huske tilrigning, det havde jeg ikke forventet, for min frue mener ikke at jeg huske noget som helst.

Ok, var lidt usikker på at sætte dyret op helt inde under sommerhusene, så Ballongeneralen satte den op og gik ud med den. Tak til Tomas for det.

Jeg tøffede efter, og lige pludselig stod jeg med en drage i kl 12, et board under armen,- 30 Tomasser omkring mig, bølger og vind…uha, her gik det op for mig at det rent faktisk kunne gå galt som sidst.
Gik ud til vandet nåede livet, kørte lidt forsigtigt med dragen, på med boardet,- slam, en ordentlig mavelanding…ok,- det er vist bedre at jeg straks går op, det her har jeg glemt,- ville lige prøve en gang mere….Bang, og dragen i vandet…Hvad F…. er det her for noget forp…. Bøssepi.,- det kan da ikke passe,- og så gik min angst for at komme til skade over, og blev erstattet af en sund arrigskab.

Jeg keglede rundt, smadrede dragen i vandet, styrtede, bandede, åd hornfiskeyngel, og ind i mellem,- sejlede jeg 10meter.

Lavede mange styrt, dumme ting men én ting gjorde jeg ikke. Jeg sejlede ikke på lavt vand.

Efterhånden som jeg fik lært at dreje min i landingerne når jeg styrtede, blev jeg lidt mere modig. Det gjaldt jo om ikke at lande på knæ, eller på mine ben i yderpositioner.

Men sejlet, det blev sgu ikke til meget, fik dog en kort tur hvor jeg kom op på 30 km/t.

Kan godt mærke at jeg er meget rusten, og reagerer langsomt. Også at jeg laver dumme fejl, som jeg egentlig ved er fejl,- men bare for en sikkerhedsskyld..ikke.

Ca 45 min på vandet i dag, så kunne benene ikke mere og jeg var træt. Det gjorde nu ikke så meget, for jeg havde vundet en stor sejr.

Havde bevist at jeg turde,- og helt ærligt,- det var jeg egentlig selv lidt i tvivl om. Blot for dum til at indse det.

Men bestemt ikke sidste gang med kite.