Gik en tur og tænkte lidt..

Over havet og hvad det betyder for os danskere, og for mig i særdeleshed.

Tja nu bliver jeg nok lidt "langhåret" men havet, uanset hvordan det opfører sig, drager mig.

Det har det gjort altid, og jeg har været så privilegeret, at jeg altid har haft ganske kort afstand til det.

Det er nok ikke uden grund at havet er blevet mit erhverv, ligesom min hobby.

Som jeg sikkert tidligere har beskrevet, så er jeg født i en Optimistjolle (sådan da) sejlet siden jeg var 7, og nu rundet mere end 30 år som professionel sømand.

Og i øvrigt søn af Danmarks mest vandskrækne forældre.

Det meste af min ungdom har jeg drønet rundt ved strande eller i havne og pint krapper, plaget for gastepladser osv.

Somme tider, så fatter man ikke hvad det er der er så dragende.

For som surfer,- wind og kite, og sikkert også paddelsurf, så er vi jo jævnligt rasende på samme hav.

Så blæser det ikke,- så blæser der for meget, eller fra en forkert retning, så er der ingen bølger, eller for store, eller lavvande eller tang.....

Hvis vi ikke alle dybest set, var så dragede af kampen og samhørigheden med havet, så var vi for længst begyndt at spille blokfløjte eller gå til træskodans istedet.

For havet er uberegneligt, og utallige er de gange man frustreret er kommet op derfra, og kylet sit grej væk, mens man brøler at det er noget f..... møg, og det er sidste gang man dypper sin våddragt her.

Alligevel tropper man troligt op næste gang der er sms´er i luften, for det kunne jo være en god dag man gik glip af.

Nu var jeg ude at gå en lang tur langs stranden på mit homespot, sammen med Eddie min hund.

Vi startede tidligt, i fuldstændig blikstille,- og vi var de eneste på stranden.

Sådan en tur er bare massage for en indskrumpet pygmæhjerne med malersyndromer.
Bæstet (hunden) drøner afsted, og viser på alle måder at det er "guf" at drøne mange km afsted på fuld skrue, opdage muslinger og jagte måger.

Selv går man (jeg) i dybe tanker og forestiller sig samme hav om 6 måneder, med folk liggende på stranden, bølger, 10 ms vind, badende, robåde, kajakker, gummibåde og ikke mindst, 15 windsurfere og 3 kitere på bugten. Alle fint powered op.

Man gå simpelthen og glæder sig til, at man kan komme på vandet uden alt det vintertøj, og være ligeglad om en jibe giver en vandtur, at man ikke behøver at klæde om og få blå klunker, idet hele taget så er havet meget mere venligt om sommeren.

Jeg har tit skrevet om det jeg kalder det sorte vand. Dvs når solen ikke rigtig er fremme og giver de flotte reflekser, når man ikke kan se hvad der er i vandet, og evt bunden.

Det mørke hav gemmer jo også på utallige skabninger, der udelukkende er ude på at skade og mobbe stakkels bensen, når jeg drøner i baljen.

Det blev jeg mindet om, at Eddie på 1½ år kom trækkende med et stort kadaver han havde fundet ude i vandet.

Antager at det er rester fra en sæl eller marsvin,- er ikke helt sikker, men det var i hvert tilfælde meget spændende syntes vovsen.

Sådan et fund, minder jo om, at havet er fuld af liv, også i nærheden af os når vi surfer.
Mon ikke vi alle ser sæler og marsvin når vi surfer, mange gange har jeg oplevet at fisk springer op foran mig, osv.

Er det det ikke herligt.

I må undskylde mit indlæg, men jeg er altså så draget af havet, og tror faktisk at I er rigtig mange derude, der har det på samme måde.

Lige et billede mere fra i dag.

Ved godt at der er mange billeder af Eddie, men vi var jo kun os to, samt en milliard/million måger.