^Bensens.dk 

Hvornår er man god nok?

Hvornår er man god nok? Til hvad?

Hvornår er man så god, at man er god nok, nok ikke god, altså rigtig god, bare god, eller god nok?

Her i den kolde tid, hvor vel de færreste surfer mere end højst en enkelt gang i ugen, vinterirritiationen er på sit højeste og alle forslag og tanker på diverse fora skal skydes ned. Ja det er jo tiden hvor nogen gør sig tanker omkring egen formåen. Jeg kan læse at der er flere der overvejer skift af sejltyper og boards. Er det fordi at de er blevet så gode indenfor deres favorit disciplin, at de er nødt til skifte område?

Når man en sommerdag ( I kan da godt huske sådan én,- sidst oplevet i 2003, hvor der var adskillige) ser surferne slæbe udstyr ud,- kan man næsten på afstand, inden de er kommet på vandet, kategorisere dem efter: begynder, øvet, god og rigtig god.

Hvornår opfatter man så sig selv som god? Når man kan sejle 25m uden at plumpe i? når man kan jibe,- sejle stærkt eller hvad?.

Hvis jeg skal selvransage,- så er jeg ikke god til noget. Min tack stinker, kun ganske få jibes sættes,- mange sejler hurtigere. Nej, jeg er bestemt ikke god.

Men.

 En nybegynder der sad samme sted som jeg nævnte før (den der sommerdag) ville måske kategorisere mig som god. Set i forhold til hans udviklingstrin

 (ikke noget Darwin)

God er heldigvis et relativt begreb.

Jeg tror at det absolut vigtigste for én selv som surfer, er at man aldrig, aldrig opfatter sig selv som god. Man skal altid lige prøve at blive lidt bedre,- der er altid nogen der er gode,- bedre end en selv. Kun på denne måde bliver man bedre men aldrig god. God nok.

Jeg har tidligere skrevet om målsætninger. Jeg har opsat adskillige, nogen er lykkes, andre ikke,- men vigtigst,- jeg har nogen.

Jeg vil ikke bare tøffe rundt med et sejl der hænger passivt til tørre på et kondemneret Melodyboard.

I Århusbugten hvor jeg jo  primært  sejler og terroriserer marsvin og badegæster, er der en hel del modne surfere ( 35 år+), de fleste sejler store brædder med store sejl og maver. Langt de fleste har sejlet i mange år, så man skal virkelig stramme sig ad, for at have bare en teoretisk chance for at være med. Herligt.

Det giver jo blod på tanden, når man en enkelt gang er så heldig, at én af de rigtig gode lader sådan en tumling  som mig overhale. Jubiii

Da jeg startede med at gå i vejen på spottet, var de ”gamle” gutter jo at regne som skrapsakker,- og det var helt uopnåeligt at komme på det niveau. Det er jeg bestemt heller ikke, men jeg kender dem efterhånden, og har rigtig meget fornøjelse af at blive sat på plads af dem.

For de er nemlig gode, rigtig gode. Sjovt nok viser det sig, at de udelukkende er gode, fordi de måler sig med nogen som de syntes er gode,- rigtig gode,- derfor er skrapsakkerne nemlig blev gode,- altså bedre end mig, men ikke så gode som de rigtigt gode,- der jo er gode,- altså de bedste.

Hvis I forstår?

I øvrigt,- hvornår er man god nok? Til fx at stille op i Ø- Grand Prix eller den nye sportsklasse for dem der er gode,- men ikke gode nok til at sejle sammen med de gode og de rigtig gode…….