skrevet den
14-05-2011
Den gule fare
afblæst.
Som trofaste læsere vil vide, så indledte jeg jo april
med at låne et Bic Techno 160.
Dette med årsag i to forhold.
1. Jeg ville undersøge om jeg kunne benytte det som stort slalomboard.
2. Levede det op til de standarder jeg nu har til boards.
Dertil kom der en række andre forhold som jeg syntes
kunne være interessante at afdække.
Det var sådan noget som: Er det stadig rasende let at
sejle på?
Kan det virkelig indgå som et reelt supplement til min flåde af boards?
Havde også planer om at lade mine buddies prøve det, og
høre deres kommentarer.
Har kigget en del på det, luret, tænkt, mærket, følt,
drømt, bandet, forbandet, håbet og en masse mere.
Men nej.
Nej.
Beklager, men boardet er ikke længere det rigtige til
mig. Ikke for på nogen måde at udgive mig for noget jeg ikke er. Eller påstå
at jeg ved noget om boards, eller windsurf.
Men.
Efter de seneste år at have sejlet med det nyeste hele tiden, herunder det
letteste, det korteste, og nok også noget af det hurtigste (hermed ikke sagt
at jeg behersker denne disciplin) så var overgangen til den
"gammeldags" type boards ikke så let.
Mit første board var et Bic Techno 193 på 205 liter og
dobbeltfinne på 25 cm. Senere kom en række formulaboards, og ret hurtigt var
jeg med på bølgen med de korte formula,- har blandt andet haft et Starboard
147 som jo var foregangsmand for det hele mht fart, opplaning og design.
Senere kom også tiden til slalomboards. Har haft et
Techno 130 som jeg var glad for. Men som nu nok ikke ville være det rigtige.
Efterhånden som freeride blev til slalomboards, især de
store slaolomboards, har jeg jo været med.
Det første som jeg virkelig var og er glad for, er jo min
Hyper 130, som jeg stadig har. Har i øvrigt også en Hyper 115.
Ret hurtigt var jeg med på bølgen med de store
slalomboards, og her er sket en rivende udvikling. De er blevet kortere,
bredere og lettere.
Og når jeg så lige pludselig stod med en Technoting på 10
kg og lang, men smal. Så faldt det helt uden for kategori.
Og, Surprise, det burde du jo vide inden du hentede det?
Ja, men derfor ville jeg godt lige gøre lidt erfaringer.
Faktuelt har jeg sejlet med det een gang. I stødende
vind. Og det var ikke nogen succes, primært fordi jeg har glemt hvordan det
er at sejle på et langt og smalt board. Kunne ikke finde trimmet ordentligt.
Det virkede ikke.
Til sammenligning, så satte jeg mastefoden i midten på
min JP Pro, og ræsede afsted i to timer uden problemer.
Ovennævnte siger kun noget om, at jeg ikke er så god til
de gammeldags typer længere.
Da jeg havde luret på 160éren var jeg hurtigt overbevist
om at nok ikke ville indgå i min quiver.
Gik så i gang med at kigge efter store slalomboards. Det
viste sig fuldstændig umuligt at opdrive boards på 85 cm bredde, med mindre
jeg var indstillet på ventetid på 3 måneder.
Fandt et Isoinc 131 fra 2010 på nettet,- men dag jeg
havde købt det, viste det sig, at det ikke kunne leveres alligevel.
Fandt langt om længe et JP PRo 82, ikke 85 cm men...ja
rigtigt, 82 cm. På 132 liter.
Ville gerne have haft noget på omkring 140-145 liter, men
det er ikke muligt i øjeblikket. Findes simpelthen ikke nord for Gilbratar.
I har sikkert læst og måske også set video ( indtil nu
200 visninger) af det board.
Det virkede med det samme for mig, og bekræfter sådan set
blot at det ikke skulle være den gule fare alligevel.
Så, den gule fare er afblæst og leveret tilbage.
Nu kommer der så i stedet test og reportager af JP.
Har jo haft et JP før. Et stort freeride på 160 liter.
Havde det vist i 1 år. Det var aldrig rigtig indstillet på at samarbejde med
mig. Kan huske at jeg syntes at det var svært at komme i fodstropperne på
det. Sejlede vist med NP V8 9,2 som jeg lige husker det.
Bic Techno er gode boards, og jeg tænker stadig tilbage
på mit første formulaboard med glæde. Men må dog konstatere at enten er
tiden løbet fra det, eller måske er jeg kommet længere,- ved det ikke?