skrevet den:28-08-2007

Dette er en sandfærdig beretning om mine personlige oplevelser med hajer.

Det har intet med windsurfing at gøre, ud over at hajer også findes steder hvor windsurfere sejler.

I mine unge dage sejlede jeg langfart, og min første oplevelse med hajer indtraf på Skoleskibet Danmark .

Der er en gammel tradition med at fuldriggere ( sejlskibe med ræer og 3 master) skal have en hajfinne på bovsprydet.

Da vi efter lang overfart til søs endelig opankrede på reden omkring Bermuda, rent faktisk et sted der hed Shark Reef,- begyndte vi at fiske efter hajer.

Det foregår ved at man binder en klump kød ( et par kg) ind i en bomuldspose, gemt i posen er en stor krog med modhager. De yderste 2m der er fastgjort i krogen er wire hvorefter det går over til stærk nylontov. Wiren er selvfølgelig forfang lige som det kendes ved f.eks. geddefiskeri.

Fiskeriet foregik altid om natten, idet vi ikke var specielt interesserede i at have for mange hajer omkring skibet i løbet af dagen. Vi var nemlig i gang med en større overhaling udenbords, og det kunne ikke afvises at en enkelt elev eller to ville smutte i baljen ved et uheld.

Efter et par nætter uden held, og et par hajer der smuttede af krogen var der endelig held.

En stor haj faldt for byttet, og nu begyndte en kamp mellem den noget fornærmede haj og 6 mænner ombord.

Vi knoklede med bæstet i 3 timer,- men vi fik ham.

Ham viste sig at være en Tigerhaj på 3,5meter,- jeg kan ikke huske hvor mange kg.

Jeg har stadig et minde derfra,- vi kogte kraniet, og jeg har en stor trekantet hajtand derfra. På et tidspunkt fik jeg den indfattet således at jeg kunne benytte den som scorekæde når jeg var i byen ( ak ja,- jeg sidder sgu og bliver helt melankolsk,- mørke senoritas osv.…..nå det er jo et pænt site, og Fisker kan ikke lide det når det bliver for porno ;-)……Det lange af det korte,- jeg måtte efter kort tid stoppe med at benytte tanden som halskæde,- den var simpelthen så skarp at den ridsede huden og lavede hul i skjorten.

Et års tid senere i min karierre til søs, var jeg som helt ung mand påmønstret et A P Møller tankskib,--Grete Maersk. Det sejlede mellem Aruba og Venezuela og havde efterhånden nogen år på bagen. Jeg ved ikke om nogen af jer kender filmen Martha?? Grete Maersk havde en del lighedspunkter rent udseendes mæssigt. Det endte med at skibet blev solgt og vi i den forbindelse fik til opgave at shine det op. ( jeg kan oplyse at Grete Maersk er et søsterskib til det tankskib der forliste ud for Spanien ) Grete Mærsk var opankret ud for Venezuelas kyst.

En af de opgaver jeg blev sat til, var at male udenbords.

Det foregår således. Man hejser en stilling ud over siden. En stilling er et bredt bræt (str. ca som et Melodyboard) tov i begge ender. Nu kan man balancerer på brættet mens man maler løs med en lang rulle. Skibet var i ballast,- dvs. at afstanden fra vandskorpen til oversiden af dækket var ca 20m. disse 20 meter blev overvundet af en rebstige ( en kusselejder hedder det til søs)

Jeg havde efterhånden malet i et par dage, og var kommet hen agter ud for skruen,- der stak halvt op af vandet. Henne agter på et skib,- snævrer skroget sig ind,- således at man rent faktisk står under skroget og maler. Man binder en snor vandret ind fra stillingen og trækker sig ind under skroget,- det samme gør sig gældende med rebstigen.

Situationen er kort fortalt således. Unge Bensen står iført shorts og gummisko på en stilling og maler på livet løs. Jeg er ca ud for skruen og omkring 1meter over vandet.

Over mig tårner skroget sig ,- jeg kunne ikke se op, idet jeg var trukket helt ind under. Afstanden til hoveddækket var ca 20meter. Når man står således helt alene under det kæmpe store skrog,- føler man sig meget lille og sårbar. Under mig slår små bølger ind mod skroget og man er meget alene. Jeg er tæt på at sige at man er lidt bange,- men jeg var jo en ung mand, og til søs er sådanne begreber som frygt for højder og lign. ikke opfundet. Der ud over var jeg formentlig den eneste ombord der kunne kravle de 20 meter op igen af rebstigen.

Nå bedst som jeg står der,- begynder man selvfølgelig at tænke på hajer, muræner og alt muligt andet. Pludselig ser jeg to eller tre rygfinner komme susende forbi,---- med eet bliver jeg 10 år ældre,- heldigvis vælger de 3 rygfinner at begynde et stort show i luften, og derved afsløre at det er delfiner. Det lettede unægtelig en hel del,- men jeg kan fortælle at en delfin på omkring 3meter altså er meget stor,- især når den er nysgerrig og kommer tæt forbi. Uden at overdrive kan jeg afsløre at jeg ganske forsigtigt var listet hen i den ene ende af stillingen og holdt krampagtigt fast i tovet. Efter en god og grundig pustepause,- 5 –10 smøger valgte jeg dog at genoptage arbejdet.

Efter ca et par timers arbejde yderligere var jeg næsten færdig, og havde sat mig ned, benene hænger ud over stillingen og var vel 20-30 cm fra vandet. Jeg sidder og ryger en smøg og nyder mit arbejde. Ud af øjenkrogen skimter jeg pludselig en finne ca 10 meter væk,…..kursen var helt klart mod mig. Ha,- denne gang ville jeg ikke lade mig forskrække,- så med smøgen i munden trækker jeg bare benene til mig og kigger på delfinen der kommer nærmere. Pludselig går det op for mig at rygfinnen er trekantet,-og at halefinne er stejl. Det er altså en haj.!! Og den er eddermamene stor og sikkert sulten. Den passerer lige under mig,- vender og begynder at cirkle ret under min stilling, med mig siddende ned. Jeg ved jo ikke om hajen bare var nysgerrig, eller om den virkelig havde tænkt sig en nordbo som måltid.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg var fuldstændig panikslagen,- jeg turde simpelthen ikke røre mig,- kunne heller ikke. Jeg turde heller ikke rejse mig,- sad bare helt stille og kiggede på bæstet det svømmede mindre end 2meter fra mig. Jeg kunne have rørt dens rygfinne hvis jeg turde. Jeg ved ikke hvor lang tid der gik, jeg var mere eller mindre i chok og paralyseret af skræk. Jeg kunne simpelthen ikke røre mig,- tanker susede af sted, og jeg planlagde utallige skrækscenarier. Langt om længe opgav den sin madplan og jeg satte ny olympisk rekord i rebstigeklatring på tid.

Jeg har gennem årene set hajer utallige steder,- men aldrig så tæt på,- og jeg kan godt betro jer,- jeg kan sagtens leve uden.