skrevet den 27-06-2009

 

Har savnet lugten.

 

 

 

Ja det lyder sikkert tåbeligt, men rent faktisk har jeg savnet lugten af sur neopren. Har netop oploaded seneste track, og her kan jeg konstatere at jeg ikke har været på vandet i 3 uger.

 

3 uger. Det er altså rasende lang tid. Kan ikke huske hvornår det sidst er sket i højsæsonen, men en ondsindet kombination af meget arbejde og vindens uransagelige viljer har altså medført dette.

 

I dag har jeg haft første friweekend i mands minde. Dvs altså fri for at være på vagt til søs, hvilket ikke er det samme som jeg ikke har vagt på andre områder.

Jeg er så privilegeret at jeg har har vagt 24 timer, 365 dage i forhold til drifts forstyrrelser. Eller sagt på en anden måde.

Alle uregelmæssigheder i forhold til færgedrift, aflysninger osv går gennem mig, ligesom jeg har har ansvar for al styring af personale og indsættelse af yderligere tonnage.

 

Men som udgangspunkt, en friweekend der skulle benyttes til windsurf.

Vejrudsigten få jo henrivende ud, hvor mange gang i løbet af sommeren kan man forvente at sejle med små sejl?

 

Efter mange "ringen rundt" blev det til Studstrup i dag. Der blev målt 8-10 ms kl 08, og så var det bare med at drible afsted.

Jeg var der kl 10 og allerede på det tidspunkt virkede det som om at vinden var ved at lægge sig.

Efter en del klogning med Borebissen, der var tidligt på spottet, valgte jeg at sætte min 7,8 og en 44 cm finne på min Hyper X.

Det var så længe siden (3uger) siden jeg sidst har været på vandet, så tilrigning var noget langsom, men det lykkedes da til sidst.

 

Kom ud, og faktisk i planing lige med det samme. Bedst som det gik godt røg mit udhal. Ok, det konstaterede jeg, men på på den anden side, så gik det sådan set fint, så jeg fortsatte, idet jeg vidste at jeg snart kom over på grundt vand hvor jeg kunne få det fixet.

Vel ovre blev det lavet og jeg fik et puster. Ingen tvivl om at jeg kunne mærke at det var længe siden jeg sidst har været på vandet.

 

Tilbage, og nu var det planen at jeg ville forbi Studstrupværket og havnen, og dermed ud midt i bugten. Vinden var Ø og omkring 9 ms. Sådan set helt fint, bortset fra, at der var en del sø, og med mit knæ....ja så var det ikke så heldigt,- men på den anden side. Hvornår kan man næste gang surfe med 7,8 på denne årstid? Jeg holdt på, og havde en forventning om at jeg ville kunne finde en fornuftig rute mellem den ind i mellem høje sø.

 

Det gik sådan set også helt godt, men ud for for Studstrup havn, kommer der tilbageslag fra søen, hvilket betyder at der kommer en helt eminent skrummelsø. Jeg lettede på en af de søer, røg ud af forreste fodstrop,- kurrede med venstre fod ind under bommen, samtidig med at jeg var i trapez og bagerste fodstrop. Mystisk styrt hvor jeg  faldt bagover med højre fod i fodstroppen og i trapez. Der sket nu ikke noget ud over at jeg fik trænet vandstart, men det betød at jeg måtte vende, idet jeg ikke kunne holde højde ud. Fik vendt og kom tilbage i planing, vendte og ville nu plane ud i det fri hav.

 

Det gjorde jeg sådan set også, kom fint afsted og holdt højde, kom forbi Studstrup havn i planing om end jeg måtte kæmpe for det. Kom ud, og nu lagde søen sig og det var fint.

 

Jeg overvejede at falde lidt af for vinde og give gas, men var bange for ikke at kunne holde højde forbi Værket.

Godt ude mødte jeg Slagteren der sejlede med 7,5 for indadgående, og helt stille. Han stod bare stille.

Et eller andet sted i min indskrumpede alkoholhjerne kom jeg til følgende tankeproces:

Han vejer max 65 kg. Han sejler på samme board som jeg. Han har større finne. Han står stille. Det er ikke så godt.

 

Jeg kom til den konklusion at jeg nok heller måtte vende og se om jeg kunne komme ind, og ikke mindst, forbi Studstrupværket.

 

Vendte og kunne selvfølgelig heller ikke i komme i planing. Tøffede afsted, og ud for Studstrupværket var søen fuldstændig umulig, kom fra alle retninger og der var stort set ikke vind til at holde en kurs. Det eneste jeg var helt overbevist om var, uanset hvad du nu gør lille Bensen, så smider du ikke riggen. Efter ca 10 minutter var jeg forbi og kunne tøffe ind, men det var bestemt lidt af en udfordring og indrømmet.

Dagen i dag var ikke ligefrem flødeskum for et smadret knæ. Alligevel har det være et god dag.

 

 

Tog lige lidt stemningbilleder fra i dag, de kommer om lidt.

 

Og, vi nærmer jo os 100.000 hits her på siden.

Det vil jeg fejre med et helt nyt design med mange nye muligheder, herunder video for reg. medlemmer, nyhedsmails, hvor mødes vi osv, men se med når det hele løber at stablen om ikke så længe (håber jeg)

 

 

studstrup

Nu vil jeg passe et dårligt knæ og drikke lidt kølig hvidvin, nej, meget sgu.