Home     Bensen   Artikler  Test Log Trim Diverse rejser Albert

                                                                        skrevet den:28-08-2007

 

Helt uventet.

Kom der vind i dag.

Startede med at jeg snakkede sammen med P,- kom der, eller kom der ikke vind i dag. Ingen prognoser syntes at ville være med os, så jeg gik i gang med at klippe min hæk.
Her hvor jeg bor, har jeg en konkurrence med een af de andre naboer om hvem der  kan larme mest. Han har  hidtil ført med sin græstrimmer uden lydpotte,--men jeg er kommet stærkt igen. Jeg har nu en hækkesaks, der dels kører på olieblandet benzin,- dels rykker mindst 107 db ( det står der på den) så jeg var jo både glad og stolt da jeg fik den startet. Den klipper ualmindeligt ringe, glider i koblingen, fordi de 2% olie der skal blandes i benzinen er for meget, af samme årsag årsag kan den ikke rigtigt tage omdrejninger og den ryger som en Trabant på en dårlig dag.

Gik i gang og svedte som en ged,- havde dog den utrolige triumf at se naboen,- der jo ellers kan tåle rigtigt meget, sidde ude på terrassen, både hr. og fru nabo, læsende JP, drikke morgenkaffe.....iført høreværn. !!!!, og så er det ikke engang løgn. Så føler man sig som en rigtig mand!!

Nå, men efter at jeg havde fået alle naboer på nakken, nedlagt 13 km hæk, og lige tog en puster, ringede P igen. "Der er vind tror jeg." Blev enig med ham, og vi aftalte at vi ville nakke de andre på lugten af ged, idet han tilsyneladende også havde være travlt beskæftiget med lign huslige sysler.

Kom ført ned på Åkrogen, hvor jeg målte 9 m/s og en jævnt gennemsnitsvind på 7-8 m/s.  Kontaktede P om at han skulle medtage sit lille board.
Jeg riggede X og min 7,8,- smed 44cm finnen på, og futtede ud. Kom faktisk i planing med det samme, - det spillede max. Vinden var SØ og det betød at jeg kunne sejle ud, vende og ind,- fuldstændig uden problemer. Jeg vedtog derfor at det var lige dagen for at lave lidt jibetræning.

 

I behøver slet ikke kommentere

Billederne taler sit helt eget sprog

 

 

 

 

 

 

 

Husk på,  smider disse afslørende
billeder på, vel vidende at jeg afslører, en fuldstædig mangel på talent.

 

 

 

 

 

 

Fik besked på at kigge efter min diller når jeg gik ind i jiben.- det kigger jeg så efter her...

 

 

 

 

 

 

 

Kigger stadig,- den er der sgu ikke

Således opløftet at en virkelig intensiv og meget veludført jibesession,- begyndte jeg bare at sejle lidt almindeligt. Det skal dog siges, at jeg rent faktisk havde et par eller tre jibes, der lykkedes, men det var 17 km fra land. Havde nogle gode ture, og det var dejligt ubesværet at sejle med det lille udstyr.

Som det næsten kunne forventes, aftog vinden efterhånden, og jeg smuttede op for at sætte en lidt større finne på. Jeg satte en 62 finne på, og ved godt at det nok var i overkanten,- rent faktisk fik jeg en meget sjov oplevelse heraf.

Sofasurferen havde jeg tilkaldt, og han var på vej ud, han lå vel 200m foran mig, var ikke kommet i planing endnu, jeg fandt et pust, kom i trapez og fodstropper,  accelererede hurtigt,--------og i dette lille lukkede forum, kan jeg godt indrømme at jeg havde en plan om at fræse forbi ham,- endda til luv....faktisk stod jeg som en lille uartig dreng der glædede mig........og så, ja jeg ved faktisk ikke hvad der skete, -men jeg lavede helt bogstaveligt en saltomortale og landede på ryggen foran boardet. Heldigvis skete der ikke noget med boardet, eller mig,-------------ud over selvfølgelig et skår i min selvglæde. Sofasurferen fortalte senere at han hørte plasket.

Jeg kan ikke forklare hvad der skete, tror faktisk at boardet snublede over den store finne? Hvis det kan lade sig gøre,- der var ikke tale om et trapezstyrt eller en normal slammer,- meget underligt, men også lidt sjovt!!

Vinden fes af og vi stoppede. P var ude med sit Hypersonic  på 105 liter, så han havde en rigtig sjov tur hjem. Da han endelig kom ind, pev han noget over at han havde brækket en tå. Jeg tilså selvfølgelig skaden, men som jeg også indgående forklarede P, havde han i forvejen så grimme tæer, at det ikke var muligt at identificere evt skader.......Ikke engang en Hobit ville gå med de tæer.....og så spurgte han mig sjovt nok ikke mere om brækkede tæer.

Men faktisk en rigtig god dag, især fordi vi slet ikke havde sat næsen op efter noget, og så lige pludselig kan man sejle med et lille board. Aldeles henrivende.

Sidst op

dateret 19-12-2007