![]() |
|||||||||||||||||||||||||||||
Historien om en surfklub.
Jeg har flere gang omtalt de specielle forhold Århus Windsurfingklub har eksisteret under. Nu har jeg jo ikke nogen lang gloværdig karriere som hverken windsurfer eller medlem af klubben,- så tiden før Åkrogen kan jeg ikke kommentere. På et tidspunkt fik Århus Windsurfingklub (ÅWK) tilbudt bygningerne som midlertidigt opholdssted, indtil det blev endeligt besluttet hvorledes området fremover skulle anvendes. Bestyrelsen for surfklubben slog straks til…….nu kender jeg nogen af dem efterhånden, og også deres alder, så meget kunne tyde på at de i deres ungdom har været gæster da bygningerne lagde skueplads til diskoteker og dansemusik,- højdepunktet var vist da Boney M toppede og gæstede stedet. Jeg har også hørt noget om en lille skovsø, fakler myg og unge piger……ja flere af medlemmerne får sådan et drømmende udtryk i øjnene når talen falder på Åkrogen. Muligvis derfor,-muligvis,---- har man ikke i ÅWK lejetid iværksat ordentlig sanering af lokalerne (minderne, åh de minder) Nej, den tragiske baggrund er den,- at klubben i alle de år der har været lejet lokaler, aldrig har vidst om vi blev smidt på gaden om 2 måneder. Denne usikkerhed har selvsagt været stærkt medvirkende til medlemmernes begrænsede ønsker om at investere penge og energi i istandsættelse,--ud over helt nødvendige, så som isætning af yderdøre osv. Som jeg indledningsvis begyndte, er jeg ny i klubsammenhænge, og derfor
har jeg ikke samme tilgangsvinkel til bygningerne ( jeg har i øvrigt
aldrig været gæst ved søen) I mine øjne er det kun godt at bygningerne
bliver revet ned I de par år jeg har været medlem af klubben,- har jeg set at medlemmerne har rykket mere sammen,- at bestyrelsen har arbejdet yderst målrettet med stor forståelse for de politiske realiteter, og som det ser ud i øjeblikket,- med stort held. Mere herom senere. ÅWK´s helt store problem har været at tiltrække og fastholde surfere. Der har selvfølgelig været en surfskole, ganske vist ejet af ham der DOKS, men den har haft rigtig mange igennem, desværre har det dermed tit stoppet her, idet klubben ikke rigtig har kunnet tilbyde faciliteter pga. bygningssituationen. JO, der har været brætopbevaring, men egentlige klubfaciliteter har der ikke været. ÅWK har en meget aktiv juniorafdeling,- en aktiv pigeafdeling og nu en masterafdeling. Tilsammen udgør medlemmerne heraf grundstammen i klubben. Enkelte af de gamle medlemmer er også aktive, men de er mere organiseret i en slags løs logeform. Vi står nu i en brydningstid, vores lokaler er revet ned, Pt. har vi intet sted at være, vi ved cirka hvor vi får lov til at bygge nyt klubhus, men stadigvæk er der en lang række politiske instanser der kan stoppe os,- vi har ikke penge nok, og vi er ikke synlige nok. Vore samlingspunkt vil her i vintertiden være www.aawk.dk idet der ligesom ikke er mange andre muligheder. Egentlig er jeg meget fortrøstningsfuld,- bestyrelsen har indkaldt til hjælp et par gang.
Og hver gang er der dukket medlemmer op. Vi skal bare over denne uendelige vinter overstået, så vi kan mødes ved bilerne og mindes gamle lokaler, glæde os til nye, udveksle sladder og røverhistorier,- samt selvfølgelig få opsnuset hvad Surfline bedriver. Jeg syntes at alle vi menige medlemmer af ÅWK skal bakke op omkring bestyrelsen og benytte vinteren til at gøre ÅWK ´s hjemmeside til vores mødested. Bensen |
|||||||||||||||||||||||||||||
Sidst op
dateret
19-12-2007