![]() |
||||||||||||||||||
skrevet den:28-08-2007
Hjælpsomhed på stranden (en tak til skrapsakkerne)Kom lige til at tænke på. Det må egentlig være belastende at være rigtig god til at surfe. Uanset hvornår, og i hvilket ærinde man kommer på stranden/spottet, bliver man indfanget, og afkrævet svar om alt muligt. Vil lige skynde mig at indsnige,- det er jo klart ikke noget jeg har mærket på egen krop, men jeg kan jo konstatere at det forekommer, og ret beset er jeg selv lige så klæbende som alle andre der skal have guldkorn. I denne sæson, har stort set alt hvad jeg har forsøgt mig udi, mislykkes, gået i stykker, virket omvendt, været udsolgt, eller bare været umuligt, dumt, tungt, gammelt osv. Dette har medført at jeg har bortført skrapsakker fra deres biler og
kvinder, udelukkende for at få et råd, en forklaring eller bare lidt
sympati, i forbindelse med et projekt jeg har kuldsejlet. Jeg syntes at det er overordentligt flot at de til stadighed stiller sig til rådighed, altid er klar på et godt råd, hjælp, udlån osv. Tænker sommetider på om jeg i samme situation ville være lige så imødekommende, og sandheden er jo nok, at det ville jeg sikkert ikke. Det ville pisse mig af, at jeg ikke kunne vise mig noget sted uden at skulle kigge på alle sejl der overhovedet er rigget til, indstille mastespor, trapezliner, mægle i ophedede diskussioner om finner, udveksle fodstillinger osv.....det er sgu godt nok imponerende at de orker og stadig møder op. Her på det lokale spot hvor jeg jagter skrapsakker, kommer disse faktisk tit uopfordret og giver en fidus, eller et godt råd til trim/justering af noget. Egentlig er windsurfing jo en egoistsport, og det er det også når vi er på vandet, men jeg er meget positivt overrasket over den hjælpsomhed der findes på stranden, ikke mindst af personer, der har prøvet og set det hele mange, mange gange før. Så kort og godt. Men også over det ganske land, sker tilsvarende uden tvivl, og heldigvis for det.
|
||||||||||||||||||
Sidst op
dateret
19-12-2007