skrevet den:28-08-2007

Holdbarhed mrk ll

Nu skrev jeg for et par timer siden om holdbarheden af raceudstyr,- men hvordan egentlig med holdbarheden mere generelt?
Tja,- hvis jeg tænker tilbage til da jeg startede,- så er mit udstyr som jeg er blevet bedre? blevet mere skrøbeligt.
Jeg startede ud med et Bic Techno 205 på 205 liter, dertil en full carbon Arrows bom og en Arrows carbonmast,- tror der var omkring 60 % carbon i masten. Hertil var der indledningsvis et par gamle V5 str 4,9 og 5,9.
Det er nok ingen hemmelighed at jeg smadrede bom og mast ned i boardet,-lavede nok 3017 slyngstyrt, hoppede og sprang på brættet, landede med trapezkrogen i dækket osv,- men jeg husker ingen skader på boardet,- dvs selvfølgelig skrammer og ridser, men ingen behandlingskrævende skader. Sjovt nok holdt bom og mast,- og jeg garanterer at jeg ikke har sparet materialet, nærmest tværtimod. Min gamle og trofaste makker Bob har nok lavet mindst lige så mange ulykker, og hedengangne Albert var også god for sine ulykker. Som jeg husker det her i bagklogskabens uendelige blållys,- ja så kom der ikke hul i boardene, og mener faktisk heller ikke at vil lavede ulykker med sejl eller bom. Det var først da vi blev en smule bedre at det for alvor begyndte. Ikke i forbindelse med at jeg skulle lære trapezsejlads,- sjovt nok, for jeg har edderm.... lavet mange slyngstyrt hvor masten eller bomme har hamret ned i boardet og næsen på boardet. Jeg tror at boardet har været meget stærkt, og det er vel netop det der er meningen med et begynderboard.
Jeg begyndte faktisk først for alvor at lave udlykker da jeg skulle lære at strandstarte, og senere vandstarte,- det var selvfølgelig på et andet board. Jeg husker det som om det var et Techno E. Det var også på det board at jeg måske fik lidt indblik i- hvad surfing egentlig er. Jeg stod nu på et mindre board,- med mindre volumen og mindre bredde, og mindre vægt. Nu skulle jeg jo til at sejle,- dvs at jeg skulle lære at vende rigtigt og lære at plane,- jeg kom så vidt jeg husker det, aldrig for alvor i stropperne på det board. Det var også her at jeg lærte at vandstrarte, og det gik hårdt ud over næsen på boardet. Den der med at ligge i vandet, finde vinden, og så lige pludselig blive hevet op at vandet,- det var lidt svært at lære, og kom til at  koste nogen næserep. Jeg knækkede vist også min første mast på det board, og i den forbindelse ødelagde jeg sejlet. Selvfølgelig har jeg ødelagt nogen sejl,-men den der med at rende gennem utallig sejl,- ja det har jeg egentlig aldrig. Jeg har vel omkring 5 sejl på min konto,- ikke så galt.

Så rent faktisk, har jeg først for alvor haft problemer med udstyret, da jeg gik over til det store udstyr, eller det optimerede udstyr. Jeg har haft mange boards til rep,- typisk med næsen, ved  ikke hvor mange gange, men vil da gætte på over 10 gange over årene,- nu senest pga. en tabt mast.
Så hvis man skal opsummere noget,- må det være, at det er først når det bliver virkelig vægtoptimeret eller specialiseret at det bliver skrøbeligt.

Med til historien hører jo også at jeg sender til rep lige så snart der er det mindste lille hul. Nogen af hullerne kunne jeg sagtens selv reppe,- men Peter som udfører det, er simpelthen så dygtig, at det ville ærge mig hvis jeg ikke fik samme flotte resutat.
Generelt tror jeg faktisk godt at vi kan være tilfredse med holdbarheden,- det er først når vi kommer ud i det mere ekstreme at det bliver som glas,- og det kan man jo bare lade være med.