Holde modet oppe.
Når man sådan kigger lidt omkring her på siden, kunne det
opfattes som om at det er en evig kamp mod udstyr, forhandlere, koner,
vind og vejr. Det er det også.!!
Rettelig kunne man så spørge, hvorfor i alverden
fortsætter jeg så??
Hvis det udelukkende er modgang, blå mærker, ødelagte
brædder, iturevne sejl og udgift på udgift, hvorfor så fortsætte og få al
den modgang,--ligger der noget dybere til grund? Noget skjult masochisme,
undertrykte moderfølelser eller andet. Eller er jeg simpelthen for dum til
at fatte at jeg aldrig bliver bedre.
Hvorfor bliver jeg ved, trods nederlag på nederlag?
Det er der flere grunde til. En grund og sikkert den vigtigste, der er jo
også gode dage imellem,- dem er jeg bare ikke så god til at
formidle,---vil arbejde lidt på det i denne sæson. Dernæst, rent faktisk
kan jeg mærke at jeg bliver bedre,- når jeg sammenligner med nogle af dem
jeg i sin tid startede med, må jeg konstatere at jeg rent faktisk er bedre
end en del af dem. Det tror jeg udelukkende skyldes at jeg tænker og
eksperimenterer hele tiden. Det er så den brist der gør at jeg har så
mange ulykker,- men det har jeg mere eller mindre vænnet mig til. Men set
i lyset af den tid jeg bruger, og den kapital jeg investerer får jeg
ikke nok positivt udbytte. Nu skal det ikke lyde som blær, det her, og
rigtigt mange der startede samtidig med mig, har for længst
overhalet mig i en hver henseende. Men jeg kan dog konstatere at jeg
rykker lidt. Et eksempel. For 2 år siden købte jeg mig et Bic Techno E og
et 6,7 sejl. Udelukkende for at lære at vandstarte, nå ja, kunne jeg sejle
lidt rundt på det ind i mellem gjorde det ikke noget.
Bensen sagde jeg til mig selv. Hver gang du plumper i,- skal du vandstarte
møget.
Og rent faktisk gjorde jeg det. I April måned hvor jeg startede var jeg så
heldig at jeg havde en uge fri. I den uge øvede jeg 3 timer hver dag,- og
til sidst havde jeg fattet det. Det var den første rigtig store sejr jeg
havde. På samme udstyr begyndte jeg at få en mistanke om at sejl og bræt
ikke var indstillet rigtigt. Husk lige på, at jeg aldrig har modtaget
nogen instruktion i trimning og rigging af sejl. Jeg begyndte at få en ide
om at mine utallige vandgange og slyngstyrt kunne hidrøre fra uheldigt
trim.
Jeg havde i den periode rigtigt mange indlæg på diverse fora, hvor jeg
efterlyst hjælp, og i stor udstrækning fik det.
Stadigvæk havde jeg utallige vandgange, men jeg gav ikke op. Når jeg taler
om utallige vandgange, så var det noget med at sejle max. 150m af gangen,
så røg jeg i baljen. Noget skyldes selvfølgelig min manglende balance,-
men vigtigst, langt det meste skyldes to faktorer. Mit umulige trim,- dvs.
nedhal, udhal, placering af trapezliner,- samt min hang til at sejle i
netop det område af hele Århusbugten hvor vinden notorisk er mest ustabil
og bølgerne aldeles onde. Ingen af de gamle garvede sagde noget til mig,-
eller også husker jeg det bare ikke. I hvert tilfælde var det en kamp. Men
jeg holdt ud, og når jeg nu sammenligner mig med dem jeg så på vandet den
gang, og ser dem nu,- må jeg indrømme at der er sket meget for mig.
Dengang var jeg jo ikke kommet i fodstropperne,- mine sejlkumpaner fra den
gang kæmper stadig med at komme i den forreste strop. Det giver jo
selvtillid. Og lyst til at fortsætte, fordi jeg kan se at det trods alt
går bedre.
Jeg sejlede lang tid kun i den forreste fodstrop, et helt år tror jeg,-
til sidst besluttede jeg at jeg ville benytte begge. Længe prøvede
jeg på mit daværende techno 205, men det ville simpelthen ikke lykkes. Til
sidst snakkede jeg med DOKS om mit problem, og han anbefalede et Techno
Formula. Det hjalp.
Så til trods for utallige styrt og ulykker, kan jeg jo også fremvise
fremgang. Jeg kommer tit ind på stranden efter en tur,-helt overstadig
over hvor godt det har været. Men altid er der lige,----hvad nu hvis man:
Gav ½cm mere udhal eller flyttede mastefoden lidt tilbage eller.....Det er
aldrig helt perfekt for mig,- der er altid lige noget der skal rettes
eller testes. Det er netop den del der gør windsurfing så tiltrækkende for
mig,- det der med at eksperimentere, også selvom det koster dyrt. En af de
helt store landvindinger har for mig været da vi oprettede Mastersurf i
Århus Windsurfingklub,- et af de gennemgående temaer har været og er
trimning. Her fik jeg sat ord på de fornemmelser jeg havde haft, og fik
vist en indgang til at komme videre med min sejlads. Mastersurf har
virkelig fået mig op i et andet gear,- ligesom det jo har givet en stor
social kontakt på stranden, idet det viste sig at vi var en flok på 25
personer der gik rundt med samme problemer. Problemerne er så blevet løst
meget individuelt,- men giver altid anledning til en snak.
For lige at runde af. Jeg er bestemt ikke god, bliver det sikkert heller
aldrig,- men jeg er hooked,- og én af de helt store fordele ved
windsurfing er jo, at man godt kan surfe selv om man kommer lidt op i
alderen. En af mine surfvenner er rent faktisk 65, og en meget aktiv og
dygtig windsurfer,- så der er noget at leve op til.
Dog må jeg erkende at min form,- I ved den der med
pærefacon, for korte arme, og kun en svag anelse om hvad der foregår
fra livet og ned,----jeg har f. eks ikke set mine fødder de sidste på
måneder.....har jeg sokker på,- eller er mine fødder bare lodne?.
Tak fordi I læste med.
Bensen
Selvtilfreds?
Artikeloversigt |