skrevet den
01-10-2011
Hotline.
Har netop lagt røret, blev ringet op af cykelhandleren.
Han var utilfreds med mit seneste skriv her på siden, og
havde derfor oploadet et indlæg på forum.
Hvilket også Mikael "bigfin" havde gjort stort set
samtidig. (Samler dem lige i een tråd om lidt)
Essensen af deres indlæg, og også min samtale med Henrik,
gik på,- kom nu lige ind i kampen osv.
Til min undskyldning skal anføres at jeg var ædru da jeg
skrev det, og derfor kan der tilsyneladende være plads til fortolkning.
Som jeg læser Mikaels, og Henriks indlæg, så forstår I
det som om jeg (altså den lille fede redaktør) overvejer mit fortsatte virke
som surfer (Windsurfer)?
Beklager at jeg har udtrykt mig kryptisk, lover at jeg
fremover altid vil være påvirket i middelsvær grad når jeg skriver (som nu)
således at det ikke kan misfortolkes.
JEG HAR INGEN INTENSIONER OM AT STOPPE
MED AT SURFE!!
Mit indlæg i seneste artikel, skulle forstås i helt
generelle vendinger, og ikke kun som mine frustrationer generelt.
Har lige modtaget 15 min opsang fra Henrik, der belærte
mig om en masse ting. Vi ser ikke nødvendigvis helt ens på det hele, men er
grundlæggende enige tror jeg.
Vi snakkede blandt om det jeg kalder comfortzonen,- dvs
grænsen for hvor noget er sjovt/farligt/ -
Henrik syntes ikke nødvendigvis at det er sjovt at sejle
vildt overpowered, det er vi enige i, men han syntes omvendt det er en
nødvendighed for at kunne nyde det når man ikke er det (så meget)
Min indstilling til samme, hvorfor dog gøre det? Hvorfor
bare ikke rigge ned og få en god dag ud af det. Når jeg så har sagt det, ved
jeg godt, at man ikke kan undgå ind i mellem at blive owerpowered, men
det er ikke noget jeg frivilligt opsøger.
Efter at Henrik havde beskrevet hvorfor, og gevinsten ved
det,- spørger jeg så....Er det sjovt?.....lang pause.....nej er svaret.
Ok, og så vil jeg så holde på mit.
Men artiklen jeg sigtede til, CLIMAX, gående ud på, om
man kan acceptere at man har nået sit max. Det er jo ikke besvaret.
Jeg skrev i generelle termer,- ok forsøgte, for jeg var
ædru,- men ikke nødvendigvis ud fra mine egne overvejelser.
Jeg har nemlig meget svært ved det, og derfor har jeg nok
kastet mig over kite som surfhobby, netop fordi jeg her ikke pt oplever
stagnation.
Betyder det så at jeg ikke vil windsurfe?
Kan besvares med et rungende NEJ.
Vil stadig være at finde keglende rundt på et
windsurfboard, og som altid, ikke ane hvad der sker, eller hvorfor,- eller
noget.....