home
home                      artikler                    om bensens.dk                albert            forum               ordbog             log              kontakt
 
skrevet den 19-02-2008

Hovedet under armen el.
RS Slalom mrk 2/ rotation?

 

Nu skrev jeg i går længe og indgående om alle de påståede fortræffeligheder det nye RS Slalom sejl skulle have. Havde en telefonsnak med NP omkring udviklingen i sejlet, tog en masse billeder, og i det hele taget var klog og følsom.

I dag var der desværre ingen vind i Århus, jeg valgte derfor at rigge sejlet til her på matriklen.

Hvor svært kan det være? Jeg tænker på, jeg har nok rigget et sejl 1000 gange. Har fuldstændig styr på forlængere, master, bomme, trådning af nedhalsruller osv.

Hvorfor f....

Vi starter lige helt forfra.
Man tager et sejl.
 

Man tager et sejl.

Her ligger mit sejl. Som jeg skrev i går, skal der benyttes en forlænger på 10 cm, en mast på 490 cm og en bom på 214 cm.

Hvor svært kan det være?

Dette er min trofaste forlænger, og som jeg tydeligt har illustreret,  har jeg sat forlængeren på .....ja netop 10 cm.

 

Det starter godt det her....

Min bom der er på 180, - jeg skal forlænge den til 214, sætter den altså på 14 cm i forlænger.

Fra nu af, går det bare ned af bakke.......

   

Inden jeg gik i gang med tilrigningen, så undersøgte jeg rent faktisk hvordan man skulle rigge til. Kiggede på NP.com ´s hjemmeside, hvor der er uførlig video med instruktioner omkring alt, herunder også til og afrigning af RS Slalom mrk 2.

Med andre ord jeg havde det teoretiske fundament i orden. Det var nok en fejl.

  1. Jeg er typen der aldrig læser instruktioner

  2. Hvis jeg læser dem, så følger jeg dem pr instinkt aldrig

  3. Det er kun kitere der læser instruktioner, men det kan man måske forstå, når de skal vide hvordan de skal chrashe fra 3 km højde.
     

I den der instruktionsvideo, stod der noget om at det var vigtigt at huske at åbne lynlåsene indtil camberne. Dette gjorde jeg så.

Men allerførst.
Brede sejlet ud, så det ligger som på billedet. Denne måde er den eneste rigtigt måde at have et sejl liggende på, det er noget enhver ved. Kun fjolser kan finde på at vende det anderledes. Sætter min forlænger i. Nu kommer den virkelige årsag til at jeg skal have sejlet til at vende som på billedet. Jeg kan ikke finde ud af, at tråde nedhalsrullerne korrekt hvis det ligger anderledes.
Jeg anser mig selv for normalt begavet, tror faktisk at konen mener det samme hvis hun bliver tilstrækkelig presset, mit firma må mene noget i samme retning, al den stund de overlader mig færger til 400 mill kr. Jeg anser mig også for mere intelligent end de havenisser der i øjeblikket render rundt og antænder børnehaver og skoler om natten!!

Til trods herfor. Jeg kan ikke finde ud af, at tråde nedhalsrullerne korrekt hvis det ligger anderledes.

Jeg kan ikke omsætte den rigtigt måde at tråde nedhalshjulene på (min måde) til den forkerte måde. Sådan er det bare, og det må jeg formodentlig leve med til jeg dør!! Hidtil har det ikke været et problem, jeg har altid kunnet rigge, endda til samme tid som alle andre.
Nu har jeg lige pludselig et problem. De der amøber med solstik på Maui har sat lynlåsene på den forkerte side, dvs at når man lægger sejlet så det ligger rigtigt (jvf min opfattelse) så vender lynlåsene ned mod jorden. Hvor smart er det så lige at de er på Maui? (Nok noget med den sydlige halvkugle og det derfor er spejlvendt :-)    )

Tilbage til tilrigningen.
Har åbnet lynlåsene, mokker masten i, sætter forlængeren i, tråder hjulene, nedhaler lidt, sætter bommen på, dvs forsøger at sætte bommen på, for det viser sig nu at min amøbehjerne ikke kan trække 180 fra 214 og få det rigtige resultat. Efter at jeg har drønet rundt på vejen og skældt ud, får jeg bommen indstillet rigtigt og monteret. Giver lidt udhal, slækker nedhalet, på med cambers, giver nedhal, men jeg syntes at det virker lidt vel stramt. Kigger lidt. Ved 100 % at masten er i top.
Kigger lidt på sejlet.
En ny feature på sejlet, et mærke hvor samlingen af masten sidder.
 

Der står Mast Joint.
Dvs samling af masten.

Det er så simpelt at det er genialt. Hvor mange gange har man ikke ladet hånden glide frem og tilbage på forliget for at finde, eller sikre sig at masten ikke har skilt sig ad.

Havde som nævnt på fornemmelse at der var noget galt. Jeg mærkede derfor efter på det angivne sted, og jo. Møget var skredet 1 cm i samlingen kunne jeg mærke.
Nu er det jo sådan, at når man har sat cambers på, givet nedhal samt udhal, så er det ikke lige sådan at samle en mast der er gledet i samlingen.

Det er jo ikke første gang i verdenshistorien at det sker, heller ikke for mig, så jeg vidste sådan set godt at jeg var nødt til at rigge helt af. Tog lige endnu en æresrunde på vejen, mens jeg hylede op over de der dumme designere på Maui.

Nu vidste jeg som nævnt (lige som I gør) at der ikke var nogen vej uden om fuldstændig nedrigning.

Så jeg forsøger derfor selvfølgelig:

  • Slække nedhalet, er det nok? næ

  • Slække udhalet, er det nok? næ

  • Slække nedhalet helt,- næ

  • Tage bommen af,---næ

  • Vride Cambers helt af masten? næ

  • Fjerne forlængeren helt? næ

Masten halvt ud af sejlet,- succes.

Behøver jeg at fortælle hvordan jeg nu syntes om designere der vender lynlåse forkert?

Tilrigning igen, samme procedure, mangler bare den nederste camber. Det viser sig nu, at den har besluttet sig for at stikke hovedet ud igennem lynlåsen, og da jeg nu har givet udhal og slækket nedhalet, er det fuldstændig umuligt at få den stoppet ind igen. Succes,- jeg elsker bare tilrigning. ¤%#¤#¤%

Fik det endelig samlet det hele.
Som det fremgår, er sejlpinde ikke justeret, det vil jeg gøre når jeg skal på vandet næste gang, men jeg har givet nedhal som foreskrevet.
 

Nedhal.

Jeg tog dette billede, for at kunne dokumentere at der var foreskrevet nedhal, faktisk er der nok 5mm for meget halet ned her.

Nu kom det spændende så.

Ville det virke, eller slog sejlet rundt som cambersejl normalt gør, dvs halvt rundt, og så et lille spark på nederste camber og bang, bang resten kommer med rundt.?

Se næste episode.....

Nej, læs endelig videre.

 

  Video: The Rotation?

Starring: Bensen as Bensen

Photographer: The nabokone

Sound: Århusiansk

 

Hvis I lige kan distancere jer fra lyden på filmen?. Jeg indfangede simpelthen en forbipasserende nabokone til at tage lidt video.

Jeg er meget,  meget imponeret over sejlet. Det virker helt overbevisende. Der var måske 2 m/s der hvor jeg prøvede det,- der er intet fusk overhovedet i det her. Der slår bar rundt.

Nu kan det kun gå for langsom med at komme  på vandet.

Måske de der designere på Maui ikke er så tossede endda. Bare ærgerligt at de ikke kan finde ud af at sætte lynlåse i den rigtige side.