|
skrevet den:28-08-2007
Hvad er moden.....?
Som min kære fruen uden den mindste tvivl, til en hver tid vil
underskrive,-lider jeg ikke særligt under modeluner,- rent faktisk påstår
min frue, at kunne jeg fysisk passe det tøj jeg gik i for 15 år siden,
ville jeg gøre det, uden overhovedet at bemærke det. Og det har hun nok
ret i.
Jeg er typen der hiver tøjet ud af skabet, og sammensætter farver og
trøjer efter den simple overvejelse,- hvad ligger øverst. Dette falder,-
kan jeg i dette lukkede fora, godt afsløre,- ikke altid heldigt
ud....har jeg fået fortalt.
Rent faktisk er jeg blevet stoppet af min datter på 9 år.....Far
altså.....DET der kan du ikke gå ud med,- mor slår dig ihjel!!!!!!
Mit problem er sådan set, at jeg ikke kan se hvad der er galt, og dermed
heller ikke korrigere,- idet jeg erfaringsvis ved at det ikke nødvendigvis
bliver meget bedre når jeg flår den næste T-shirt ned fra stakken.
Nu kan jeg efterhånden til min store skræk læse rundt omkring, at seriøse
surfere spørger på diverse fora omkring hvilke farver man kan få sejlene
i, og ikke nok med det, bestiller sejl i særlige farver. Jeg ser surfere
efterspørge smarte boardshorts til at have uden på dragten............teposesejlerstyle,---snakke
om smarte tasker og jeg ved sgu snart ikke.
Hvad f....... er det nu for noget tøseævl.
Skal jeg nu til at have fruen med på stranden for at sikre mig, at jeg
ikke bruger en forkert farve board til det forkerte sejl,- eller står
farven på min bil nu til mine velsiddende boarshorts og mine herremoderne
sko eller hvad det nu hedder.
Skal der nu til at gå mode i det? Det næste bliver vel at man skal
bruge vandfast brulcreme og tatoo´s i moderigtigt design.
NU STOPPER I ALTSÅ?
Windsurf skal være et fristed, ikke en udfordring for sminkede
spradebasser. Sgu.
|