skrevet den
19-06-2010
Hvad er opnået?
Lige den her artikel går på min kite karriere. Og burde
jo være hurtig fortalt, for der er jo ikke de store fremskridt at berette.
Hvis jeg dog tager de positive briller på, så er der
lidt.
Først og fremmest er jeg ikke længere skræmt fra vid og
sans over det.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har været
endog meget bekymret over de kræfter der skal tøjles for at man ikke kommer
galt afsted.
Sidste kursus jeg var på for lang tid siden..5 år, gav
mig et yderst effektivt indblik i de kræfter en sådan drage rummer, samt og
ikke mindst, et indgående kendskab til hvor galt det kan gå når man
fejlbetjener, eller som i mit tilfælde, ikke har forstået hvad det egentlig
går ud på.
Jeg har nu efter min lange indkøringsperiode forstået
(sådan da) hvad teknikken går ud på, jeg har forstået vindvinduet,- men
dermed bestemt ikke lært at beherske samme.
Jeg kan nu rigge en drage hurtigere end min windsurfer,
har ikke de store problemer med at få linerne til at ligge/sidde rigtigt.
Kan trimme dragen efter vindstyrken og benytter lystigt depowerlinen. Den
del er rent forståelsesmæssigt på plads.
I øvrigt er jeg stadig helt vildt overrasket over, hvor
meget sådan en ballon kan tage af vind, og så stadig anvendes til noget.
Stod som tidligere nævnt med en 9ér i går i omkring 13 m/s. Gud var der da
tryk på, men trods alt ikke mere end jeg syntes at det var til at leve med
(det meste af tiden)
Min opfattelse af overpowered med en drage i forhold til
et windsurfsejl, går i retning af, at det er meget mere kontrollerbart, men
det kan sagtens ændre sig hvis/når jeg for alvor kommer til at sejle.
Jeg har brugt ca 15 timer i kamp med boardet indtil nu.
Det er ikke på plads, og det har været meget svært, dog syntes jeg endelig
at jeg nu har fået et anstrøg af fornemmelse for hvad der skal til, og rent
faktisk kan jeg godt komme op på boardet nu, mit nuværende problem,- eller
som det jo hedder i øjeblikket,- min udfordring,- er at holde dragende
kørende så jeg kan få tid til at indrette mig på boardet.
Det er sådan set det der er min store udfordring lige nu.
Når jeg endelig kommer op, og husker alt det jeg skal
huske, så har jeg svært ved at få dragen til at opføre sig, som jeg syntes
at drager skal. I går forsøgte jeg at parkere den i en position, men det
lykkedes mig ikke rigtigt.
Men dagen i går var lidt dum i forhold til rigtigt at få
trænet, idet jeg hele tiden var nødt til at afbryde mine forsøg, idet jeg i
den kraftige vind drev lige ned hvor jeg ikke må være,- det vil sige
launchområdet.
Jeg håber at jeg kan være heldig at finde en dag, hvor
langt de fleste andre kitere er i skole/på job, så jeg kan drive i fred og
ro, og dermed få den træning jeg behøver.
I høje vindstyrker, har jeg svært ved at gå upwind med
dragen,- altså helt bogstaveligt gå/vade/traske selv om jeg forsøger at
finde en vinkel hvor den ikke trækker alt for meget. Bruger mange kræfter og
tid herpå, og det er jo tid der fragår min træning med boardet.
Antager at det er tilfældet for alle der begynder,
men for filen hvor har jeg dog lykkeligt glemt hvor mange kræfter man som
begynder bruger på alt det andet. Øv.
Men trods min noget ustrukturerede træning siden jeg var
på kursus, så syntes jeg at der er fremskridt at spore.
Og. Så er der mere end en skrapsak der er tøffet forbi
mig og lavmælt meddelt,- at de brugte altså også megen tid på at komme op,
så jeg er ikke den eneste.
Det trøster da i nogen grad.