|
skrevet den:28-08-2007
Hvad skal jeg prøve her i foråret?
Sidste år på denne tid havde jeg jo tilmeldt mig et kitekursus, jeg vil
ikke påstå at jeg blev kiter af det, men så kan jeg med større
overbevisning udtale mig om det. Jeg overvejede rent faktisk seriøst at
springe på teposeridning, men kom dog til det resultat, at de ulykker jeg
kan forårsage med windsurfing rækker.
Hvad har jeg så af planer?
Jo, jeg har tænkt mig at prøve lidt forskellige boards i str 125-160 liter
her i foråret. Disse vælges ud fra to kriterier.
- De skal kunne snorestartes
- De skal være det naturlige valg ( for mig) når Fru Frandsen ikke er
velegnet
Hvorfor snorestartes, hvorfor ikke gå helt ned til en 100 liters? Godt
spørgsmål, men svaret er,- at her i Åkrogen hvor jeg surfer er den alt
fremherskende vind fralandsvind. Dvs at de første/sidste 400 meter ud/ind
er i totalt vindskygge, og når der så til og med er dybt med det samme, er
det ikke muligt at vandstarte. Derfor kravet om en volumen der tilsiger
snorestart. Ja, jeg ved godt at de skrappe kan snorestarte et board på 100
liter,- det kan jeg ikke.
Andet krav: Det naturlige valg, når det enten blæser for meget til FF, der
er bølger, eller jeg simpelthen har lyst til noget andet.
Jeg forestiller mig at et board på omkring 130 liter kan sejles med en
rig på omkring 7½ i 10m/s,- det kan da være herrefedt at smide min V8 på
sådan et board og så tøffe lidt rundt.
Jeg er så heldig, at jeg formodentlig har mulighed for at prøve lidt
forskellige board i den størrelse,- jeg håber på omkring 3 stk, men måske
mere.
Jeg har tænkt mig at skrive lidt om hvorledes disse opleves af en tumpe
som mig,- og som sidst, vil jeg udelukkende forholde mig til hvorledes jeg
oplever og fornemmer dem, og så i øvrigt se fuldstændig bort fra alle
test, gode råd og meninger.
Det der for mig ( og forhåbentlig også for jer) er væsentligt,- er
hvorledes det opleves for en jævnt dårlig gennemsnits sejler som mig.
Et andet aspekt er hvorledes det skal anvendes. En sjov ting kunne
jo være at rigge FF til med et fx 9,8 og et mindre 130 liters til med et
7½. Prøve begge og lave en sammenligning,- hvad er sjovest, og mest
velegnet under lige disse konditioner.......det kræver jo bare lidt tid og
tålmodighed. Men det kunne være ganske interessant ikke? En direkte
sammenligning, sejlet under akkurat samme konditioner, af samme mand
indenfor måske 2 timer....sjov tanke som jeg glæder mig til.
Jeg skal skynde mig at rose DOKS, for velvillighed til projektet,- uden
ham kunne det jo ikke lade sig gøre,- det ville blive alt for dyrt.
Mht sejl: Forventer at benytte mine V8. Og hov,- jeg har forresten også et
Nitro 8,3 med en fiberspar 6000 mast som jeg lige skal have prøvet.
Men sikkert er det, der skal sgu prøves noget, nemlig.
Og så husker I på, at Team Bensens er arrangør af NP Ø-grand Prix her i
Juni- det skal nok blive sjav. Pt har jeg ikke en kæft ide om hvad
der skal ske,- men det finder vi vel ud af. Jeg har i hvert tilfælde
tilsagn om hjælp fra en masse gutter, så det skal nok gå.
Endelig er jeg ikke blevet færdig med at skyde Fru Frandsen ind. Jeg
skal til at arbejde med min pumpeteknik, og derfor have trimmet noget om,-
det glæder jeg mig til,- har en forventning om at jeg kan få damen til at
plane lidt hurtigere. Så er der jo også det der med farten og sejle
halvvind. Det skal jeg have skudt mig ind på,- for alvor.
Så, forårssæsonen bliver ganske sjov og spændende.
Og her i Århus, har der i dag rent faktisk være 10 grader med sol,- bare
ikke tid til surf,- men i morgen måske? Sidst på eftermiddagen. Nogen der
er klar? Så smid en mail el på gæstebogen.
|