skrevet den 27-02-2009

 

 

Hvorfor gør I det?

 

 

Lød spørgsmålet.

 

"Er det en form for manddomsprøve"?    "nej det tror jeg ikke, svarede jeg"

"Er det ikke koldt"?     "Afgjort"

 

"Jammen, hvorfor i al verden gør I det så?"      "øh, jo, og ser du....." Tænkte mig lidt om..." det er nok lidt ligesom bjergbestigere, bjergene ligger der og så må de bestiges,- nu har vi vand, og så er vi nødt til at windsurfe"......mit bedste svar.

 

Situationen opstod sidste weekend da jeg var på vandet, men det kunne lige så godt have været idag, hvor vi sejlede i snevejr.

 

Sidste søndag mødte jeg en mor med sine to børn, og ovennævnte korrespondance fandt sted. Det skal ikke være nogen hemmelighed at hun så på mig som om jeg skulle spærres inde i nærmeste gummicelle, det jo ikke ligger mere end 5 km fra hvor vi sejler.

 

 

I dag har jeg også været på vandet. Egentlig ringede Fisken for at aftale planen for i morgen. Jeg afbrød ham,  "kig ud af vinduet" jeg havde nemlig lige opdaget at solen var brudt frem, samt at der var lidt vind i mine træer.

Ikke så meget snak, hurtig udrykning, mødtes ved Kitebeach kl 13. Jeg ringede til Ib men han tog ikke telefonen, en anden surfer blev også kontaktet, ligesom der blev sendt et par smsér.

 

Det endte dog med at kun Fisken og jeg dukkede op. Vi ved jo begge at det gælder om at slå til når muligheden er der. Nu var det ikke længere sol, men det så ud til at der var vind. Ikke meget snak, tilrigning og på med hele vinterhabitten incl handsker.

 

Selve surfturen vil ikke gå over i historien, der var lige akkurat ikke nok vind til at jeg kunne komme igang med min 9,2. Fisken havde en kort fedtplaningtur, og  det var så det. Jeg pumpede som en gal, og kom også i planing, men kunne ikke holde den.

Problemet var, at når jeg havde pumpet rigtig meget, så gik der mindst 8 minutter før jeg havde kræfter til at forsøge igen. Dette skyldes nok en kombination af kontorspagettiararm, vinterpåklædning og en anelse for lidt vind.

Sejlede ca en time, og da det begyndte at sne, tøffede vi ind.

Ualmindelig lavvandet ved Kitebeach i dag, og når jeg siger ualmindelig, så betyder det noget i retning af 200 meter lavvande før vi kunne komme igang.

 

Vel inde snakkede vi lidt om hvorfor vi egentlig surfede om vinteren, og om det var bøvlet værd.

Blev dog hurtigt enige om at det var tilfældet, samt ingen af os havde lyst til at have 4 måneder uden at surfe.

Endelig spiller der også ind, i hvert tilfælde for mig, at det er den eneste motion jeg får overhovedet. Snakkede lidt om, hvorvidt der lå noget machoagtigt i det, men blev hurtigt enige om at det ikke var tilfældet.

Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at der er en stor grad at selvtilfredsstillelse ved at komme ud, trods dårligt og koldt vejr.

Nu hvor jeg sidder foran brændeovnen og skriver dette, mærker så småt at jeg bliver rart træt i musklerne, ja så er jeg meget veltilfreds.

 

Det der nok er sværest ved at sejle om vinteren, er at tage sig sammen. Det er voldsomt svært at mobilisere vilje, når man står inde og kigger ud på overskyet og blæsende vejr, samtidig med at temperaturen tikker på 1-2 grader.

 

Det sjove er jo, at når man først er i det, så er det sjældent (særlig) koldt.

 

Egentlig syntes jeg kun at jeg fryser når jeg skal rigge til. Når man er kommet op, ja så gælder det jo om at få noget varmt tøj på i en fart, og jeg skal helst have tykke uldstrømper på, men så går det også.

 

Som jeg har skrevet mange gange, så prøv det en gang i sol og klart vejr. Det er en helt speciel oplevelse.

 

Nu håber jeg på at vi kan få en god dag i morgen. Der loves en del vind, men til gengæld meget høje temperaturer. Håber på lidt mindre vind.

 

Måske det kan blive til lidt slalom i morgen.