skrevet den 14-01-2009

 

Hvornår er det varmt nok?

 

Spørgsmålet er et af de mest stillede på fora overhovedet. Jeg har (vistnok) tidligere skrevet noget om det.

 

Som en direkte udløber af en henvendelse her på bensens. forum:

 

Hej!

Hvor varmt skal vandet være før man forsvarligt kan begive sig ud på havet igen? jeg har en 5/3 mm NP3000 dragt og tilhørende hætte og luffer med hul i. Hvad siger erfaringerne? hvor ligger begrænsningerne i forhold til udstyret?

 

 

Det er jo et ganske relvant spørgsmål, men der ligger jo en latent undertone, underforstået at det ikke er forsvarligt at gå ud om vinteren? Dette er nok ikke tilsigtet, og jeg syntes at jeg har skrevet så meget om vintersejlads, overvejeser, forholdsregler, vind og sø osv, så det vil jeg ikke komme mere ind på.

 

De første år jeg sejlede benyttede jeg en 5/3 våddragt, hætte og luffer. Havde skiundertøj under.

 

For det første, så hjalp skiundertøjet ikke overhovedet, faktisk var det nok en ulempe, idet mine bevægelser blev en delt besværlige på grund af alt det tøj. I øvrigt havde jeg plasktikposer på fødderne, inden jeg stak dem i støvlerne. Dette var heller ikke nogen hjælp.

Køb nogen 7mm surfstøvler, som fx. dem jeg har købt, har ikke frosset om fødderne siden.

 

Da jeg begyndte i ovennævnte udrustning, dvs 5/3 dragt, var vandet meget koldere end nu, lå på omkring 0 grader. Samtidig var jeg begynder, hvilket betød uendelige vandgange. Og ja, gud var det koldt, men ikke mere end jeg alligevel gjorde det. I øvrigt sammen med min gamle makker Bob der nu er flyttet til Odense hvor han jagter fynske piger, og i sin fritid læser til læge.

 

Har ledt lidt, men jeg kan simpelthen ikke finde den artikel jeg har skrevet om denne vinters sejladser.

 

Men for at vende tilbage til spørgsmålet. Som jeg ser det, så kan man fint sejle i det nu. Dragten du har er jo en superdragt med gode syninger så den er varm.

 

Jeg har jo skrevet en del om det hensigtsmæssige i at sejle på lavvandet områder med pålandsvind, og hvis man gør dette, ser jeg ingen problemer overhovedet i at sejle nu. (hvis vi lige ser bort fra den varslede snestorm)

 

Faktisk kan jeg huske, at jeg en sæson ikke sejlede igennem, og da jeg endelig kom i gang den 15 marts, med min 5mm våddragt, var jeg så mega ærgerlig over at jeg ikke var startet før,- så prøv dig frem.

 

Personligt bryder jeg mig ikke om at sejle med hætte, føler mig lukket inde, men der er ingen tvivl om at det er effektivt, og hjælper mod at få vand indenbords (under dragten)

 

Mht luffer, så er der tilsyneladende lige så mange meninger som surfere.

 

Lukkede luffer er nok det varmeste? Jeg sejler selv med fingerhandsker der er klippet helt op, så kun overfalden af hånden er dækket. Dette kan jeg holde varmen med, så prøv dig frem.

 

Og.

 

God tur når du nu tager afsted!