skrevet den
13-06-2010
I morgen (lørdag) skal det
være.
Opdateret søndag.
jeg er ved at få psykiske lidelser over at jeg ikke er
kommet op på boardet for alvor.
Hvis det tillades at jeg ,kort, er helt seriøs, har jeg vel
nu brugt ca 7 timer sammenlagt på at arbejde med netop den lille detalje.
Dog uden det fornødne held.
Ballongeneralen og senest BESTE har hjulpet mig meget,
men den sidder der altså ikke endnu. Desværre.
Efterhånden er det ved at være en slags belastning for
mig. Syntes at det er pinligt at vise min røv på stranden når jeg efter så lang
indlæring, (og så mange artikler) stadig ikke er sejlende. Men det er jeg så
ikke.
Ok, jeg kunne bare opgive det, og vende tilbage til
kun WS,
men det ville da være for let, ikke?
Så, det overvejer jeg slet ikke. Jeg windsurfer
stadig, og det har jeg fortsat planer om. Men set i lyset af de udfordringer jeg har i
øjeblikket med kiteriet, samt den vejrmelding der er i øjeblikket (10-13 m/s
fra vest), må det simpelthen betyde at jeg skal forsøge med kiten i morgen
lørdag.
Skrev et indlæg på KS forum omkring det hensigtsmæssige
i, at forsøge i 13 m/s, og stemningen var sådan set at, det skulle jeg bare
se at komme i gang med.
Jeg vil derfor give den max gas i morgen, og for
fa....... hvor jeg dog håber, at jeg i morgen aften kan skrive at jeg kom op
på boardet, og har sejlet mindst 500 meter.
Så, kryds fingre for mig, for jeg er ved at være alvorlig
træt af situationen,- og kan jeg oplyse. Det er resten af familien også. De
er meget trætte af at høre på mig og mine frustrationer. Selv min ellers
trofaste makker Bensen (hunden), er begyndt at udvandre når jeg begynder at
udgyde eder og frustrationer over manglende succes.
Jeg har læst en masse, virkelig meget om emnet via
nettet. Set videoer, har blandt andet selv Kiteboardings instruktionsvideo,
har mentaltrænet på sofaen osv....jeg er helt klar.
Endda gået så vidt at jeg på motionscenteret i dag, har
givet den så meget gass i ren frustrationer, at jeg løftede 25 % flere kg
end jeg plejer.
Så please, må jeg ikke godt komme op på det board i
morgen.
I øvrigt satser jeg også på lidt optagelser med det
nye videokamera fra www.actionvideo.dk
Klik ind til dem, se hvad de egentlig har. Der er mange
gode muligheder. Her
Opdatering søndag.
Nu skrev jeg jo i går aftes en blog, se evt
her
Men jeg kan for god ordens skyld vende tilbage og
indrømme, at jeg kom op på det elendige board. Det holdt hårdt, men det
lykkedes.
Havde en ualmindelig god dag i vandet i går, selv om det
var hårdt og jeg er gul og blå i dag. Havde i morges, de vanlige problemer
med at komme ud af sengen, grundet mine gamle knogler. Kan også tilføje, at
3 timers effektiv kitetræning ikke har gjort det mindre besværligt.
jeg havde satset meget på at komme afsted i dag også, men
vindstyrken, kombineret med min beholdning af kites, har desværre
umuliggjort dette.
I går da det blæste ca det samme sejlede jeg med en lånt
7´. Har selv kun en 9´som mindste, og de der 12-13m/s er nok i overkanten.
Så desværre ingen surf for mig i dag, men tror faktisk at
det er helt fint for kroppen. Har unægteligt pint den en del på det sidste.
Både surf og træning, så en dag hvor jeg bare har futtet rundt og haft ondt
af mig selv var sikkert slet ikke så dumt endda.
Ved ikke lige hvornår jeg kan komme afsted igen. Har en
del vagter i kommende periode, så det skal nok være noget aften windsurf i
lokalområdet hvis det skal blive til noget. Men det kan da også være
hyggeligt.
Jeg har jo også nogen beslag til kameraet jeg skal have
afprøvet snarest.
Håber I der kom ud i dag, har haft en god dag. Og det
gælder både wind og kitesurfere.