Bensens.dk 

Home Bensen Artikler Diverse Albert

 

Det bliver´aldrig det samme…

 

Æv, det bliver aldrig det samme.

Indtil jeg prøvede det første gang,- var jeg ganske tilfreds.

Men så prøvede jeg det første gang,- og verden har ikke været det samme lige siden.

Faktisk er jeg fuldstændig besat af tanken om at prøve det igen,- jeg kan ikke se på dem uden at tænke på de muligheder for fornøjelse der lægges op til…. Beundre de velskabte kurver…. Og lade tankerne vandre til de store fornøjelser de er skabt til

Man kan sige at jeg er blevet besat af tanken,--- har drømme om natten (våde) og vågner badet i sved over alle de billeder der viser sig,- alle de stillinger der skal prøves,----- ja jeg er i sandhed hård ramt.

Første gang var som så tit i livets forhold ikke ubetinget en succes,- men efterhånden som tiden går,- ja så er der ingen hæmninger mht de positioner og erfaringer jeg i tankerne har gjort.

Mange påstår at det bliver rutine med alderen,- at I kender hinanden så godt at det ikke længere er inspirerende, pirrende eller udfordrende…… det nægter jeg simpelthen at tro.

Jeg har senere, som jeg har gjort forskellige erfaringer med forskellige modeller og efterhånden som jeg er blevet mere og mere erfaren,- også forsøgt flere stillinger.

Nogle mere vellykkede end andre, enkelt har jeg simpelthen gået i vandet på.

Som alderen og erfaringen efterhånden tilsiger det,- har det været nødvendigt med hjælpemidler…… heldigvis er der et umåde stort marked herfor,- så jeg har i det diskrete forsynet mig med lidt bælte og snore…… bare lidt hjælpemidler….. ligesom alle andre.

Når jeg har lejlighed til at udveksle erfaringer,- kan jeg godt høre at jeg har meget at lære.

Jeg har ikke prøvet med så mange forskellige. Og sagt i al fortrolighed kan jeg heller ikke holde så længe som de erfarne…. Men det er vist bare et spørgsmål om teknik har jeg fået fortalt…… det er noget med nogle øvelser man kan øve, og så skulle udholdenheden og fornøjelsen forlænges ganske markant.

Skulle disse øvelser ikke have det forventede resultat kan man henvende sig visse steder hvor der tilbydes hjælp til netop det problem man haver,-- rent faktisk kan man få enetimer har jeg hørt?

Selve oplevelsen er jo svær at beskrive,- det er noget med at man får høj puls og bliver meget koncentreret og målrettet mens man forsøger at holde på oplevelsen.

Forventningen og optakten spiller også en ikke ubetydelig rolle ( for nogen mere end andre)

Det er jo også meget vigtigt at den udvalgte model er "trimmet" rigtigt,- således at oplevelsen kulminerer planmæssigt.

Efterhånden som man bliver mere erfaren,- er man også bedre til at vælge den model man "spiller" bedst sammen med. Her er det vigtigt at man har øje for de kurver og former der passer én bedst,- og det er jo kun noget erfaringen kan lære én.

Nogen er jo til de små rappe,- andre er til de mere runde i formen.

Personligt er jeg til alt,- bare at det sker``Altså windsurfing ik????

Bensen

Sidst op

dateret 19-12-2007