skrevet den:28-08-2007

Sandfærdig historie, der ikke har noget med surf at gøre.

Gitte er en virkelig person, som er ganske velopdragen,- nogen vil måske påstå, for velopdragen?
Historien udspillede sig i fredags.
Er ganske sandfærdig.

Gitte blev af mig afleveret udenfor Århus Hovedbanegård. Hun skulle til Odense.

Hun kommer lidt sent, men når lige at købe en pose Matadormix, render ned på perronen og ombord i det rigtige tog. Selv om der er forholdsvis fyldt i toget finder hun en vinduesplads. Overfor hende sidder en mand på ca 50 år og bordet under vinduet er slået ned. Gitte har nogen bagage med, håndtasker osv. Matadormixen ligger  uåbent på bordet.. Få lagt overtøj fra sig, og finder en bog. Pludselig opdager hun at manden overfor hende har åbnet posen med slik, og taget et stykke.......det var da ligegodt .....hun trækker posen nærmere til sig selv, og tager et stykke, sender ham samtidig et strengt blik, men orker ikke at begynde at diskutere. De sidder lidt, passerer et par stationer, og damen har efterhånden glemt det passerede,- da hun spotter at manden lige så forsigtigt har drejet posen og fisket et stykke slik ud,- hurtigt vender hun posen igen, og tager for en sikkerheds skyld 5- 6 stykker i hånden. Posen bliver liggende på bordet mellem dem.
Fordyber sig igen i bogen,---manden lister et stykke slik ud. Fruen lægger nu bogen fra sig, og nedstirrer vredt manden overfor, men siger ikke noget.
Tager demonstrativt et stykke vingummi  fra posen, mens hun bistert nedstirrer mandspersonen overfor. Han kigger fuldstændig upåvirket tilbage, og ikke nok med det,- han tager sørme også et stykke mens han kigger ondt på hende!!
Sådan fortsætter det ned igennem jJylland, den ene tager et stykke slik, så den anden, ingen af dem siger noget, men de kigger meget og arrigt på hinanden.

Kort før toget når Fredericia er posen tom. Den ligger lysende og anklagende på bordet,- ingen af dem siger noget, men kigger vredt på hinanden. Vores heltinde er nu meget opbragt, men har besluttet sig for ikke at sige noget, og syntes i øvrigt også at det er svært at begynde på det nu, efter så langs tids nedstirring. Endelig er hun opmærksom på muligheden af at manden er bindegal. Hendes umiddelbare indtryk er dog, at det ikke er tilfældet. Manden er en velklædt slipsebehængt person, der læser Børsen og har fin mappe med.
Men posen på bordet.
Den ligger der stadig anklagende.

Pludselig rejser manden sig op, krøller posen sammen, tager den med, og ser hun, smider den i skraldespanden. Fuldstændig rystet kigger fruen rundt,- tilsyneladende har ingen andre observeret det passerede, og hun kan godt se at det kan virke lidt svært at forklare,---endelig skal hun jo af i Odense, og der er hende bekendt ingen stop over Fyn.

Manden kommer tilbage, medbringende en kop kaffe og et smurt rundstykke.
Dette anbringer han på bordet mellem dem.

Over Fyn drikker han løbende af kaffen, men rører ikke rundstykket. Vores veninde sidder og kigger ondt på ham, indvendigt er hun fuldstændig rødglødende af raseri,

Stadig sidder stodderen fuldstændig upåvirket og slubrer sin kaffe ned, samtidig med at rundstykket ligger ensomt og skrigende på bordet.

Nu kalder højtaleren ud, næste station Odense. Gitte som pigen hedder sidder lidt og holder øje med den ualmindeligt arrogante og uforskammede person overfor,- hun skal jo af i Odense, men intet tyder på at den dumme stodder overfor hende skal af.
Hun finder sin frakke og tager den på, bagagen klar, toget stopper,---og så    

En pludselig indskydelse.........
 

Hun griber det ensomme rundstykke foran manden,- det rundstykke der har ligget stille siden Fredericia...manden kigger forundret på hende,-----Gitte tager en ordentlig bid,---lægger rundstykket tilbage foran den måbende mand,- siger høj,t: SÅ KAN DU LÆRE DET!!!!!!!

Hurtigt skynder hun sig ud på perronen, og toget forsætter mod Nyborg. Det er koldt så hun stikker hånden i lommen efter sine handsker,- dem fandt hun.....sammen med en pose Matadormix. Uåbnet.