skrevet den
27-08-2011
JP Slalom Pro-Review
Så er tiden kommet hvor jeg mere kvalificeret kan udtale
mig om min JP slalom.
Har efterhånden sejlet en del på den, og er blevet dus
med den på godt og ondt.
JP kommer jo uden finner, og derfor skal man påregne en
ekstra udgift hertil.
Personligt er jeg af den opfattelse, at når man giver 12000 for et board, er
det dumt at ødelægge det hele med en plastikfinne af underlødig kvalitet.
Mht finner har jeg aldrig virkelig gået op i det. Prøvet
en del forskelligt, fundet ud af, at nogen finner kan jeg bruge, og andre
ikke.
Heldigvis er der i min surfmafia en del der har forstand herpå, og jeg har
spurgt og lyttet, og gjort mine egne erfaringer. Noget er jeg enig i, andet
ikke, men sådan er det jo altid. Og det der spiller for den ene, gør
nødvendigvis ikke for den anden. Og heldigvis for det.
De setup jeg sammenligner med i det følgende er:
HyperX 130. Sejlet med to finner. Standard 52 finne som
er god, og en 44 af dårlig kvalitet, samt tangfinne 54 og 44.
Isonic 144. 52 cm finne standard og samme 44 finne som på
min HyperX
Til begge boards har jeg benyttet Rs Slalom 7,8 og 9,2.
Fakta om JP Slalom Pro 82 VII
Længde 235 cm
Bredde 82 cm
Sejl fra 7,8>
Vægt 7,3 kg
Anbefalet finnestr 48-52 cm.
Pris 12000 kr.
Indtil nu har jeg sejlet omkring 250 km på det i ret
forskellige forhold.
Sejlet i bølger, chop, meget vind, lidt vind, tang, med
tangfinner osv.
Opplaning.
Ca det samme som min hyperX men lettere/tidligere
end Isonc. Skal ikke gå helt så dybt i opplaningsfasen som på Isonic( læs:
ikke helt så frygtindgydende)
Den er længere tid om at tage fart end Isonic, men hurtigere end Hyper X.
En af årsagerne til at jeg blev uvenner med Isonic, var
dens opførsel når den ikke var i planing, samt den fuldstændig manglende
opdrift i næsen. Begge forhold er markant bedre på JP, og faktisk også bedre
end på HyperX.
Fart.
Lidt svært. Tror at Isonic er hurtigst, men når jeg
kigger på mine logs, så har jeg sejlet hurtigst på JP.
Tror årsagen ligger i, at jeg har lidt mere mod på JP end
jeg har haft på Isonic,- og i det ligger noget med kontrol og
situationen.
Når det går hurtigt på Isonic så går det altså hurtigt,
og det er man ikke i tvivl om. Fartfornemmelsen på Isonic er meget udtalt.
Er heller ikke i tvivl om hvornår det går hurtigt på JP, men har trods alt
haft mod til at sløre meget mere på denne.
Mht fart, så kan HyperX ikke være med. Slet ikke.
I forhold til almindelige anmeldelser, så tager jeg lige
en runde omkring fodstropper.
HyperX: Rigtig gode og faste, som jeg kan lide dem...hmm
kan godt se at det kunne giver assiationer til yngre kvinders attributter,
det er selvfølgelig helt tilfældigt..hø hø. Men seriøst. Har haft boardet i
mange år, fodstropperne holder stadig, er stadig gode, giver fint støtte og
ikke mindst, er lette at komme i. Særligt de bagerste.
Isonic: Også gode stropper og egentlig samme kommentarer
som til Hyperen. Dog lidt mere omstændigt (faretruende) at komme i bagerste.
JP: Katastrofe. De er bare for bløde, eftergivende og
giver ikke meget støtte. Har de forreste ret store, så jeg når jeg sejler,
kan vride foden rundt i dem, men håbløst.
De bagerste har jeg simpelthen kasseret, og udskiftet med Maui racestropper.
Det har gjort det muligt at komme i dem, for det var et helvede.
Generelt syntes jeg det er MEGET vanskeligt at komme i
bagerste fodstropper på JP. Klart det dummeste af de tre boards.
Mht fodstropper så dumper JP i min verden. SKOD.
Komfort når man sejler.
Når man først er kommet i fodstropper, så sejler
boardet som en drøm. Syntes det er letsejlet og i forhold til de to andre
boards er det nok et af de letteste. Er ikke så bange for at sløre rigtigt
dybt, og det kan godt være lidt af en overvindelse på Isonic og en
nærdødsoplevelse på Hyperen. Den sidste kan godt finde på at nakke en bølge
bagfra, men store udfordringer til piloten til følge.
Har jeg aldrig været ude for at JP gør.
Finner.
Ja det er jo et kapitel for sig selv.
Hyperx leveres med en standardfinne på 52 cm. Og selv om jeg har prøvet en
del finner på boardet, må jeg erkende, at standardfinnen er ret god. Faktisk
så god at den kære Cykelhandler valgte den til alle forhold, uanset
vindstyrke og forhold. Min erfaring med finnen er absolut også god.
Boardet og finnen er ikke særlig følsom overfor tang.
Isonic leveres med en Drake 52 cm finne. Var
indledningsvis ikke helt glad for den, men efterhånden som jeg forsøgte med
forskellige finner, vendte jeg alligevel tilbage til samme finne.
Board og finne meget følsom overfor tang.
JP: Ja der følger jo ikke finner med. Har derfor valgt at
indfange lidt Scelect finner.
Har 43-49-53cm.
Anbefalet str på finne er jo 48-52 cm.
Har i går forsøgt med en 43 cm finne i omkring 8 m/s og 7,8. Kunne godt
sejle, men opplaning var ikke ret god.
Da jeg skiftede til 49 cm var jeg glad igen.
Har sejlet med 53 cm på boardet med 9,2. Syntes ikke det virker så godt.
Har fundet frem til at 49 cm nok er allroundfinnen til både 7,8 og 9,2. Ved
ikke hvorfor, men det virker for mig.
Finner og board uhyre følsomt overfor tang.
Samlet vurdering/sammenligning med de tre boards.
Ja, det er jo svært.
Taber er Hyperx. Det er for godmodigt, for let, for trygt, for
forudsigeligt.
Mellem de to andre. Hmm.
Tror uafgjort. De har begge fordele og ulemper.
Vil dog ikke skifte min JP nu. Når jeg engang lærer at
komme i de bagerste fodstropper uden problemer, så er det nok også trygt at
sejle.
Konstaterede i hvert tilfælde igår, da der var rigtig god
vind. At rykke mastefoden en cm frem, giver markant roligere sejlads. Ikke
at det er nogen ny trimfidus, bare første gang det har været nødvendigt.
Blev I klogere?
Jeg er faktisk ikke. Hm Hm.