skrevet den 07-05-2010

 

Kite og windsurf.

 

 

 

Tja min kringlede hjerne har jo barslet med lidt nyt.

 

Mine faste læsere, dvs de 100 der besøger denne side hver dag, mindst een gang, har nok bemærket at der er kommet en kite-blog.

Kiterne, der nu også kigger forbi, har set samme blog, men er formodentlig ikke bekendt med uhyrlighederne som jeg ellers står for.

 

For windsurf læsere er der nyt læsestof omkring min tilgang til kiteverdenen, idet jeg ikke har undladt at beskrive dette. Dog er det sket på Kitesurferen.dk, hvor jeg har en blog. Disse indlæg har jeg samlet i en oversigt, og når jeg får fundet det hele, vil det også blive samlet her. Altså på bensens.dk .

 

Om bensens.dk på sigt bliver en side for begge dele overvejer jeg i øjeblikket. For jeg vil så gerne det hele.

 

Jeg elsker en god dag på windsurfboardet, sammen med gutterne,- og det nørderi der følger med. Er her på hjemmebane, har styr på teorien, ved faktisk meget om windsurf, er kendt blandt mange, og har rigtigt mange kontakter.....elsker det. Jeg er bare ikke ret god til at sejle, men det har jeg lært at leve med.

 

Som bekendt er jeg begyndt at snuse lidt til kiteriet, uden dog at blive fuldstændig hooked. Dog giver det noget nyt.

Jeg er helt på en ny boldgade. Bare det at finde de gode hjemmeside for informationer omkring produkter, eller nyheder, instruktioner, fora osv,- alt det er nyt for mig.

Var som bekendt på kurser sidste år, ved ikke om jeg blev grebet af det, men blev så tilpas stædig, at jeg under alle omstændigheder ville lære mere om det.

Og når man er konstrueret som jeg er er, er det desværre ensbetydende med, at jeg dels vil forstå og kunne det grundlæggende praktiske, men bestemt også have en forståelse for det teoretiske.

 

Nu ved jeg efter mange års vellevned, at jeg ikke er nogen motorisk Ronaldo, eller for den sags skyld modig eller overilet.

Dette betyder rent praktisk, at jeg har en lang indlæringstid. Sjovt nok er det ikke noget stort problem for mig, og det står i skærende kontrast til resten af mit liv. Her er tålmodighed bestemt ikke et fremherskende karaktertræk. Det er jo ikke uden grund at jeg har valgt at skrive under synonymet:

 

En Gnaven Gammel Mand. (kitesurf)

 

Lige nu giver kombinationen af kite og windsurf mig det kick jeg mangler.

 

Windsurf er det kendte og beroligende uden mange overvejelser, jeg kan det grundlæggende uden at være en skrapsak.

Kite er det nye spændende hvor jeg er fuldstændig novice, og fortæller det til alle der gider høre på mig.

Kitesurf er også det pirrende, kan jeg lære det?, kommer jeg nogen sinde rigtig op på boardet...det er stedet hvor jeg har udfordringer for alvor, stedet hvor jeg også kan mærke fremgange og udvikling.

 

Windsurf er stedet hvor jeg udnytter erfaringen, rutinen og sikkerheden, alt sammen noget der er med til at give mig gode stunder, og tanke ro.

 

Lige nu, vil jeg det hele. Jeg vil være den erfarne windsurfer, der på grund af netop erfaringen,  læser forholdene til fordel for det jeg kan og vil, udnytter de forcer og begrænsninger jeg har til det yderste, og på det grundlag, får det optimale ud at dagen.

 

Men jeg vil også være den nye kiter i klassen. Den der lærer hver gang, spørger, får nye venner og kontakter, og gør fremskridt (det sidste kniber), den der lytter og spørger og.....analyserer hvad der sker.

 

Så i øjeblikket vil jeg det hele.

 

Hmm. Denne artikel kom ikke til at indeholde det jeg regnede med, så jeg skriver sgu lige een om hvad der egentlig sket i går. For det var en fin dag.

 

 

I øvrigt er mit forum åbent for alle surfere.