skrevet den 30-08-2010

Nok ikke noget stort talent!

 

 

Det kan jeg konstatere efter i dag.

Til trods for unikke forhold, så vil kiten og jeg bare ikke det samme, eller også vil boardet og kiten ikke det samme, eller...noget.

 

Forestil jer, at I havde en enkelt fridag. Forestil jer at det blev lovet at vinden ville være NØ 8-11, forestil jer, at der fandtes et sted hvor der ingen bølger er, men ren vind.

Lyder lækkert ikke.

Der har jeg været i dag.

 

Jeg havde en forventning til mig selv, gående ud på, at jeg i dag ville komme til at sejle for alvor. At det lige pludselig ville spille og alle min indestængte frustrationer ville forsvinde, min dårlige mave og korte tålmodighed overfor Talibaneren og fruen ville opløses, og jeg ville kom hjem med en attitude som en kat der har fået fløde.

 

Men nej. Ingen fløde til mig i dag.

Og det er altså helt vildt frustrerende.

 

Jeg kom til spottet sammen med to andre,- to thomasser og Chairman. Ikke andre. Der hvor vi parkerede, virkede det som om der var en del vind. Jeg valgte derfor at medbringe min 9´. Når jeg skriver medbringe, skyldes det at jeg ikke er i stand til at sejle hen til spottet, men pænt må vade.

Bevæbnet med board, drage, hundespyd og vand begyndte jeg at gå hen mod området. Jeg har aldrig været her før, men den uendelige lange køretur, var altså givet godt ud. Det er uden tvivl det bedste sted jeg har keglet rundt med kiten indtil videre.

 

Fandt en grundstødt palle, der var begravet godt i sandet. Yderst velegnet til at montere min line til selvlaunch.

 

Måtte konstatere at vinden var noget mere fesen end der hvor jeg parkerede. Gad simpelthen ikke gå tilbage efter min kite i bilen,- Det var nok en fejl.

 

Fik rigget, de andre 3 var nu sejlet hen til mig, og jeg fik lige en hånd til opsætning. Og så ellers ud.

 

Kunne ret hurtigt konstatere, at der ikke var særlig meget vind. Kunne godt komme op, men ikke holde den kørende. Fuck.

 

På et tidspunkt var der lidt mere vind, og jeg kom op, og sejlede rent faktisk hele 422 meter i et træk. Ny personlig rekord, i øvrigt med en max hastighed på 31,14 km/t.

På dette tidspunkt, kunne jeg godt sejle, men endte altid med at vælte, alligevel gav det blod på tanden. Desværre døde vinden lidt igen, og jeg måtte tage (igen) den lange tur på stranden med kiten i kl 14.

Oppe ved min palle, tog jeg kiten ned uden problemer. Fik lidt at spise, kigge lidt til Chariman der langt ude havde gentaget mit tidligere stunt med at lade kiten rotere om sig selv, med det resultat, at liner bliver filterede. Jeg fik hjælp, men Chariman var så langt ude at han var nødt til at gå langt tilbage. Vi havde dog hele tiden kontakt til ham.

 

 

Da jeg ville til at ud igen, var det som om at der var kommet lidt mere vind, og jeg besluttede at jeg ville forsøge med mit lidt mindre Databoard. Kom da også op, og fik også et par småture, men vinden var simpelthen for fesen.

 

Når jeg nu siger fesen, så var det for fesen til mig. Der var to andre ude med 9,5 og de sejlede fint, den sidste fyr sejlede med en 11ér, og han havde slet ikke problemer.

 

Set i bagspejlet, burde jeg have erkendt, at min manglende teknik betyder at jeg skal have langt mere power end de skrappe.

Havde jeg haft min 13ér i stedet, så havde jeg nok sejlet noget mere vil jeg tro. Det vælger jeg i hvert tilfælde at tro, for at bevare blot en antydning af optimisme i forhold til min kommende kite karriere.

 

I øvrigt bemærkede jeg følgende forskelle på de to boards.

De lille er selvfølgelig lettere at håndtere i vandet når man skal have det på . Ikke den store forskel i at komme op, men det store giver lidt længere tid til at generere speed med kiten. Man falder ikke så hurtigt ned igen. Til gengæld syntes jeg at jeg var bedre til at kante det mindre.

Ingen af disse observationer er særlig bemærkelsesværdige, for det er jo helt naturligt, men nu har jeg prøvet dem for sammenligningen, noget jeg længe har haft lyst til.

 

Overordent set, skal jeg lære, at jeg skal have MEGET mere power end de skrappe, får jeg det, tror jeg, at jeg kan sejle lidt.

 

Et par billeder. Taget af Chairmand, med Thomas´kamera.

 

 

Det første billeder der nogen sinde er taget af Bensen som stående oven på boardet.

Formodentlig skyldes det primært den unikke lukketid på kameraet.

 
Koncentreret stil, den berømte og berygtede chimpansestilling.
 
Frustrationerne lyser jo langt væk, og med rette.

En ægte Thomas !

 

Skal lige fortælle, at man altså bliver træt i kroppen af, at gå over 8 km, langt de fleste I vandet.

 

 

 

Tak i dag til,- En Thomas, En Thomas (Fritz) samt Charimand.