|
Kommet i mål?
Nu her hvor sæsonen
lakker langsomt mod enden er tiden kommet til lidt efterrationalisering.
Fik jeg nået de mål jeg opstillede inden sæsonstart?
Øhh, umiddelbart
kan jeg slet ikke huske at jeg have nogen mål……fortrængning antager jeg.
Ét af mine mål var
at få jiben på plads. Det er ikke lykkes 100%. Jeg har øvet en hel del, og
75% lykkes på mit formulaboard, 10% lykkes på mit slalomboard.
Er det
tilfredsstillende????
Både og,- for sådan
som min sæson har forløbet har jeg ikke konsekvent trænet jibe,- hvilket
nok er en fejl. Jeg og mine makkere har i høj grad trimmet og trimmet, og
sejlet langt og ofte,- farten har hele tiden været målet, og derfor har
jeg kun sjældent afbrudt for at øve jibe. Jeg er så den af os der har øvet
den manøvre el. manøvrer i øvrigt, flittigst, dog uden at det er synligt
for nogen. Til gengæld sejler de andre væsentligt hurtigere end mig.
Min gamle makker
Bob, der havde en halvsløj sæson sidste år, er kommet tilbage på vandet,
har købt udstyr det matcher mit og makkerens, så vi kan igen sejle mod
hinanden,- det bliver stort.
Selve det at øve en jibe har været en overvindelse. Jeg kommer planende på
fuld skrue………ja ja, så hurtigt jeg nu kan sejle,---men jeg kommer altså
med en million, milliard km/t, ……helst vil jeg øve mig på vej ind ind mod
land, hvorfor ved jeg ikke, men det at jeg kan flå finnen af ved
nærkontakt med land er stærkt motiverende.
Altså jeg kommer i
fuld planing,……. land kommer nærmere og nærmere,- ”hjerne” sig jeg til mig
selv,--- hvad er det der skal ske nu?,---- min hjerne er nærmest lammet
over farten og landet der kommer imod mig i rasende fart……hallo ”hjerne”,
er der liv deroppe????? Ingen reaktion………den er ligesom resten af kroppen
totalt paralyseret af frygt for det kommende sammenstød med land…….jeg kan
godt se at det går galt om et øjeblik, hvis der ikke sker noget………landet
flytter sig f.eks……………..uha det tegner til den totalt
katastrofe……pludselig vågner den del af min hjerne der står for
økonomien…..laver en hurtig matematisk udregning, der kommer til det
resultat at surfforhandleren bliver meget rig og jeg meget fattig hvis der
ikke snart sker noget…………..denne økonomiske impuls overruler alt andet
motorisk i min krop………….og en betinget refleks er åbenbart at hægte sig ud
af trapezen og smide sig bagover!!!!!!!.......Ingen jibe denne gang.
Efterhånden forstår
jeg betydningen af at visualisere en manøvre for sig selv inden man
påbegynder den. Betydningen heraf har jeg dog yderst svært ved at
overbevise resten af familien om!!
Bedst som jeg
ligger og checker opdriften på sofaen kommer familien hjem, og alle
forklaringer om mentaltræning og indlæring af den nye manøvre fejes
fuldstændig til side med en bemærkning om at fysisk træning med
støvsugeren er betydelig mere effektiv.
Dengang Kornums
Knejter var på besøg i Århus Windsurfing klub, snakkede Lars P og Allan
Bech meget om indlæring af nye manøvrer, men de snakkede ikke en s… om
konefaktoren og omgåelse heraf!!!!
Nå, det var den der
jibe.
Altså når man nu
kommer hamrende i fuld planing, kræver det virkelig overvindelse at hægte
ud at trapezen, og fjerne bagerste fod fra den sikre placering i
fodstroppen for,-----stadig i fuld fart, ændre greb på bommen og med
bagerste fod flytte fodstilling.
I har nok alle glemt
hvor skræmmende oplevelse det er at trykke med bagerste fod, kante boardet
rund og i fuld fart forlade brættet i en formfuldendt bue, for at lande 17
meter væk.
Men som sagt jeg har
øvet, og slået mig, og slået mig…..osv.
Til sidst har jeg
dog fået rimeligt styr på det på det store bræt,- hvilket absolut ikke kan
siges om det lille.
Fartfornemmelsen er
jo helt anderledes herpå, og jeg syntes virkelig at jeg giver gas inden
jeg indleder et jibe,---desværre er det sjældent at det lykkes.
Jeg husker dog
stadig den første gang et jibe lykkedes for mig,- sikke en succes……jeg kan
godt forstå glæden ved at øve nye tricks, og den overstadige fornemmelse
af at lykkes.
Det er egentlig
sjovt som målsætningen hele tiden ændrer sig.
For 3 år siden var
jeg glad hvis jeg kunne tilbagelægge 50 m stående på brættet.
For 2 år siden
gjaldt det at sejle i trapez.
For 1. år siden var
det vandstarten.
Starten i år gjaldt
jibe og formulasejlads.
I øvrigt har jeg i
år ejet en del forskellig boards. Sidste sæson solgte jeg mit Bic Formula
for at købe en Starboard 175. Den havde jeg i starten af denne sæson, men
Bic kom med en ny Formula i år, nu med 70cm finne, og jeg havde jo ved
overgangen til Starboard sat min tidlige opplaning over styr. Derfor
skiftede jeg igen. 2 måneder senere solgte jeg Bicén til fordel for en
Starboard 147. Jeg havde også en Bic Techno E som jeg solgte til fordel
for en F2 på 108l. Min formula har jeg fået til at køre rimeligt, dog uden
at jeg kan følge med fartmæssigt, men det skyldes nok primært at jeg er en
tøsedreng der ikke tør give det sidste gas.
Min F2 er jeg rigtig
glad for,- jeg havde indledningsvis meget store problemer med at få det
til at spille, men efterhånden går det bedre. Især efter et par ture til
Ålrø, hvor jeg i fladt vand har kunnet øve lidt teknik. Men jeg kan stadig
ikke vende med skidtet. Til gengæld sidder min vandstart rimelig godt.
Jeg satser på at jeg
i næste måned får lidt mere styr over jiben under et mindre ophold under
varmere himmelstrøg,- her vil jeg leje udstyr ( og forsikring) og så vil
jeg give maximalt gas, uden at bekymre mig over udstyr eller vandtemp.
Bensen
home |