skrevet den 10-05-2009

 

Kvindelig avislæser.

 

 

 

Havde i dag afgørende indflydelse på hvor cremen af den østjyske windsurfingmafia, dvs alle de surfere jeg jævnlig beskriver, omkring 12-20 personer, der alle hører til de mest aktive windsurfere i Århusområdet, skulle surfe i dag, samt hvornår. :-)

 

I går var vi jo en bunke sejlere der mødtes og vi aftale at vi også ville sejle i dag. Hertil er det ikke så svært.

Vi har telefonlister, vi har sms, og ikke mindst vi benytter forum her på siden. Ikke noget problem, og rent faktisk plejer det at gå helt problemfrit at aftale sted og tid.

 

Hmm. Det blev en anelse besværligt i dag.

Det skyldtes et kvindelig avislæser. Eller sagt på en anden måde. Ren og uforfalsket konefaktor!!

 

Blandt vores forsamling af windsurfere er der selvfølgelig stort set samme antal koner,- så vidt jeg er orienteret er det i øvrigt udelukkende kvinder som partnere, men det kan man selvfølgelig ikke være helt sikker på. I øvrigt er jeg ligeglad med seksuelle præferencer.

 

Blandt alle de koner/kærester/partnere findes der også en del stykker der er windsurfere.

 

I går aftes modtog jeg en sms. Er du klar på lidt surf i Ebeltoft i morgen? Min "kone" vil  begynde sæsonen i morgen, og derfor vil vi gerne til Ebeltoft.

 

Ok, fint med mig, kender fruen udmærket, så selvfølgelig ingen problemer af den årsag, faktisk helt fint hvis hun vil til at starte nu, altid hyggeligt selskab osv.

 

Men, men, men, så let skulle det ikke være. (som I nok har regnet ud)

 

Min dag startede kl 05. Jeg skulle ind på en af færgerne og være deltager i en redningsøvelse. Jeg har jo været låst inde på et kontor i 7 måneder, og derfor er mine papirer( til at sejle med hurtigfærger) til dels løbet ud. Disse skal så de næste dage opgraderes.

Altså jeg var tidligt oppe og allerede hjemme kl  10. I dag er det jo Mors dag, og jeg havde i den anledning købt en ny liggestol til hende. (altså min viv)

 

Bedst som En Fisk ringede kl 1015 var jeg ved at teste kvaliteten af samme på terrassen. Havde telefonen i en lomme, men kunne selvfølgelig ikke lige finde den. Endelig fik jeg kontakt med Fisken.

 

"Hvor skal vi sejle i dag?" Øhhh, hjerne vågn op....øhh, jeg aftalte i går med XX at vi skulle sejle i Ebeltoft, fordi fru XX gerne ville starte i dag. Ok, fint med mig, svarede Fisken. Hvornår skal vi være der? Vi aftalte kl 1130.

Lidt senere ringede Fisken igen. Øhhhh. Problemer du.

Han havde så snakket med hr XX, det vist var i tvivl om fru XX nu også ville sejle i dag.

 

Beskeden til de Østjyske windsurfere var: Fru XX læser morgenavis, det bliver (måske) taget stilling når dette er tilendebragt!!

 

 

30 minutter senere. Fru XX har afsluttet avislæsningen, og meldt at hun ikke syntes at hun vil sejle idag, hvorfor vi kunne sejle hvor vi havde lyst til. Nu kan det jo godt lyde som om at fru XX bestemte hvor vi skulle sejle. Det tror jeg bestemt ikke har været tilsigtet, blot vil vi gerne sejle med parret, og er indstillede på at tilgodese alles interesser i den udstrækning det nu er muligt.

Konefaktor!!

 

Nok om det. Vi troppede op på Åkrogen kl 12, og rent faktisk lykkedes det at få en rimelige P-Plads. Vinden var V, dvs fralandsvind, og meget svær at vurdere. Men ud fra sejlbådene på bugten, så var der vind.

 

De fleste riggede 11,  jeg valgte at rigge min 9,2 som jeg har ret godt styr på. Svendsen syntes dog at jeg burde prøve det setup med 10éren som vi fik lavet sidst.

 

Jeg var bare i tvivl om der var vind nok til at plane, og rent faktisk ved jeg at jeg er helt "god" med min 9,2, men langtfra nær så god med min 10ér. Det blev derfor formula og 9,2

 

Selve sejladsen var sådan set ok. Meget on/off, men jeg kom da rent faktisk i planing flere gode ture, og havde fornøjelsen af, at komme i planing før nogen af bæsterne med 11. For alle, uanset sejlstr var det dog gældende at man ind i mellem stod stille.

 

Ovenpå gårsdagens fornøjelse i Knebel vig, var kroppen ikke helt indstillet på de samme fysiske udfoldelser, så det blev ikke til det helt vilde i dag. Til gengæld var jeg så heldig, at jeg fandt et rigtigt god trim, god bomhøjde og mastefodsplacering, så det var meget tilfredsstillende. Til gengæld skal jeg have indstillet mine fodstropper. De er indstillet til mine vinterstøvler på 7mm, og nu hvor jeg er gået over til sommerstøvler, så er de alt for store. Det betyder rent praktisk at jeg får sparket fødderne så langt ind i stropperne, især de bagerste, at jeg ikke kan få dem ud igen når jeg skal. Det kostede et styrt på den konto i dag. Det var enten et nyt korsbånd eller et styrt, så jeg valgte styrtet. Vinden slap lige pludselig op, jeg vidste godt at bagerste fod var låst godt og grundigt fast i stroppen, så jeg gik rent undtagelsesvis ud af den forreste først, idet jeg håbede at jeg kunne redde tingene. Kunne dog ikke komme ud af trapezlinen, så jeg var nødt til at lægge mig i sejlet. det vil også fremgå af kommende video!!

 

Hov hvad var det?

 

Jo, det ser ud til at videoen er reddet.

 

Som jeg skrev sidst,  havde jeg reddet det elektroniske ved at tørre det grundigt med fruens hårtørrer og be´ en masse kinesiske bønner, mens jeg forsigtigt anbragte alle modstande og kredsløb på Mao´s lille røde, samtidig med afbrænding af røgelsespinde.

 

Dertil og så ikke længere. Jeg kunne ikke få det til at virke når jeg kom alle de små dippedutter i den vandtætte boks. I går snakkede jeg med Svendsen, og han havde muligvis noget værktøj i helt lille kaliber der kunne åbne nogen kontakter, så han lovede at forsøge. Og jubii. Han fik det til at virke, så mange tak til Hr. Svendsen.

Har nu en bette video liggende, ikke særlig god, men blot for at fejre at det virker igen. Den kommer online når jeg får tid.

 

Idag havde jeg en god dag på vandet trods alt.

 

Og i dette lukkede forum, kan jeg godt afsløre at det der formula måske alligevel ikke er så dumt, i hvert ikke med de små sejl. Og så må alle Skrapsakkerne grine lige så meget de vil.

 

De sidste to dage har jeg surfet 7 timer (på vandet) det er mere end en lille kontornusserkrop kan holde til, så i morgen holder jeg fri, med mindre selvfølgelig der er vind........

 

 

Tak til D51 for hjælpen med video.