|
|
|
|
|
skrevet den
14-01-2009
Lidt om vind!
I vejrudsigten hører man oftest kun om den generelle,
gennemsnitlige vind for et større område. Lokalt kan vinden godt
være helt anderledes i både hastighed og retning.
Det skyldes f.eks., at vinden kan blive bremset eller drejer, eller
at noget får vinden til at hobe sig op. Er man ikke forberedt på
sådanne lokale vindforhold, kan man blive ubehageligt overrasket,
men du kan lære mere her. |
| |
|
|
 |
Vind ved skyer
Når en stor bygesky (cumulunimbus) passerer forbi, tiltager
vinden, når skyen nærmer sig. Det skyldes, at regnen, som
falder fra skyen, trækker kold luft med ned.
Den kolde luft, som kommer fra skyen, har en større
vindhastighed. Derfor kan det blæse op ret pludseligt og
give en vindbyge sammen med regnbygen. Ofte kommer vindbygen
lige før, det begynder at regne.
Vinden skifter også retning, og det kan blæse ret voldsomt
under skyen. Men i løbet af 15-30 minutter er skyen
passeret og vinden aftager igen. Samtidig holder det op med
at regne. |
|
| |
|
|
 |
Turbulent vind
Når vinden blæser over et ujævnt terræn med bakker, træer og
huse, vil den bremses og dreje. Visse steder vil der også
hobes luft op, så vindhastigheden tiltager. Luft fra højere
luftlag og med større hastighed, kommer også ned til
overfladen og giver vindstød. Man siger, at luften er
turbulent.
Hvis man sejler tæt ved en kyst eller i fjorde og sunde, kan
vinden opleves uberegnelig, og der er mange vindstød. |
|
| |
|
|
 |
Søbrise
En solrig sommerdag kan luften blive varmere på land end
over havet. Når det er tilfældet, stiger luften til vejrs
over land.
Til erstatning for den opstigende luft, blæser der en vind
fra havet mod land. Denne pålandsvind kaldes en søbrise.
Søbrisen er der ikke om morgenen, men starter op ad
formiddagen, og blæser kraftigst midt på eftermiddagen. Om
aftenen forsvinder den, fordi solen ikke længere opvarmer
landet.
|
|
| |
|
|
 |
Landbrise
En skyfri aften kan der opstå en anden vind, som kaldes
landbrise. Om natten udstråler jorden mere varme end havet,
og så bliver luften koldere over land. Den kølige luft
blæser fra land ud over vandet. Om morgenen forsvinder
landbrisen igen.
Bemærk
Både søbrisen og landbrisen dannes i skyfrit vejr. Sammen
med søbrisen kan der dog dannes skyer inde over land. |
|
| |
|
|
 |
Kystvind
Over land og vand er vinden forskellig. Luften bremses, når
den blæser hen over en overflade. Men den bremses mere over
land end over vand.
Vinden har derfor lavere hastighed over land. Den får også
en lidt anden retning. Luften over vandet har en
vindretning, der er ca. 25° til højre for vinden over land.
Det betyder, at luften ændrer retning ved passage af
kystlinien. Det kan skabe ophobning af luft. Vinden tiltager
eller det modsatte: at luft nærmest forsvinder og vinden
aftager. |
|
| |
|
|
 |
Fralandsvind
Ved fralandsvind bliver vinden svagere lige ved kysten,
fordi luften i vindene spredes (man siger, at vindene
divergerer).
Pålandsvind Ved pålandsvind bliver
vinden kraftigere ved kysten, fordi luften i vindene hobes
op (man siger, at vindene konvergerer). |
|
| |
|
|
 |
Vindretning
Når vinden med tiden ændrer retning, siger vi, at den
drejer. Hvis det sker pludseligt, kalder man det et
vindspring.
Vinden kan være enten højredrejende eller venstredrejende.
Det er lettest at se, hvad vej vinden drejer, hvis man ser
op mod vinden.
Højredrejende vind
Hvis vinden ændrer retning med uret, altså til højre når man
ser mod vinden, så er den højredrejende. Det kan f.eks. være
fra N til NØ. Meteorologerne kalder det også en virrende
vind. |
|
| |
|
|
 |
Venstredrejende vind
Hvis vinden ændrer retning mod uret rundt, altså til venstre
når man ser mod vinden, så er den venstredrejende. Det kan
f.eks. være fra N til NV. Meteorologerne kalder det også en
bakkende vind. |
|
| |
Vindstød
Når vinden kortvarigt tiltager eller aftager (under 1 minut),
kalder man det et vindstød.
Vindbyge
Når vinden i længere tid (over 1 minut) tiltager og bliver
mindst 8 m/s (16 knob) mere end den var før, kalder man det en
vindbyge.
Tiltagende vind
Når vindhastigheden bliver større, kalder man det en tiltagende
vind. Nogen siger, at det frisker op.
Aftagende vind
Når vindhastigheden bliver mindre, så kalder man det en
aftagende vind. Nogen siger, vinden løjer (af) eller at vinden
flover.
Pålandsvind
Når luften blæser mod land kaldes det en pålandsvind. Søbrisen
er en pålandsvind.
Søbrisens styrke
Søbrisen kan blive ret kraftig, op til hård vind, og den kan
mærkes op til 20 sømil fra kysten.
Fralandsvind
Når luften blæser bort fra land, kaldes det en fralandsvind.
Landbrisen er en fralandsvind.
Landbrisens styrke
Landbrisen er ikke nær så kraftig som søbrisen. Og den strækker
sig ikke så langt til søs.
Vindstød
Vindstød er vind, som kommer fra højere luftlag. De højere
luftlag har en vindretning, som drejer mere til højre end den
vind, der ellers er ved overfladen. Hvis vindretningen f.eks.
var sydlig, bliver den mere syd-vestlig i vindstødene.
Nappet fra søsportsrådets
piece
|
|
|
|
|
|
|
|