skrevet den 14-01-2009

 

 

 

Løfter og støtter.

 

Nu er det jo meget godt det der med video på siden, prof. kameramand på stranden, oploads af video osv.

Men er I nu også helt klar over hvor store personlige omkostninger det har for den stakkes redaktør på siden.

 

Min overgang til et elektronisk medie, har haft utilsigtede personlige omkostninger, og det i et omfang, der har gjort mig helt stille og meget forsigtig.

 

Godt nok har jeg i dag, i forbindelse med dagens sejlads optaget lidt video, men jeg ved ikke rigtigt om  det egner sig til offentliggørelse, under alle omstændigheder kræver det meget kraftig indsats ved klippebordet før det bliver offentliggjort.

 

I øvrigt er det vel på sin plads af afsløre de massive omkostninger jeg lider under.

 

Jeg siger bare Broccoli, Broccoli og Broccoli. Jeg hader det, og er i øvrigt enig i, at det eneste denne grønne busk egner sig til, ud over foder til vilde geder i Andesbjergene (sammen med Novicen Albert) er at gøre grillristen på havegrillen ren.

 

Broccoli. Jeg hader det!!!

 

(tidligere kendt som aspargeskål) er en grøntsag, der har vundet stor popularitet i Danmark i de senere år, blandt andet på grund af dens store vitaminindhold.

Broccoli skåret i mindre buketter
Broccoli skåret i mindre buketter

Broccoli er en kultivar af arten Brassica oleracea, der bl.a. også omfatter grønkål, kålrabi, blomkål og rosenkål. Den hører til korsblomst-familien (tidligere Cruciferae nu Brassicaceae), og vokser vildt i middelhavsområdet. Den er gennem de sidste århundreder blevet kultiveret i Italien, og har nu nået en udbredelse i det meste af verden.

Ordet "broccoli" stammer fra latin brachium og italiensk brocco, som betyder arm eller gren. Det henviser formentlig til plantens opbygning med hvad der kan minde om en "stamme" og nogle "grene", som er dem man spiser.