skrevet den 14-01-2009

 

Man er blevet lidt magelig

 

Nu sidder jeg med fødderne oppe på mit skrivebord, pc på lårene, radioen kører, jeg har varm kaffe, hunden kigger beundrende på mig....og jeg feeeeeder den max.

 

Jeg er magelig.

 

Egentlig havde jeg en løs aftale med Ib Rene´om at komme til Ebeltoft her over middag for en surftur.

 

Vågnede op i morges, og vejret så ganske fornuftigt ud, solen skinnede og jeg havde min ugentlige fridag. Lækkert.

 

Fik lidt arbejde fra hånden (har en del administrativt jeg laver hjemme) fik noget nyt internetnoget op at køre...uden at overstrenge mig.

 

Lavede lidt mere kaffe...kiggede på hunden der virkelig er en livsnyder....finder altid mine dyreste ægte tæpper når han har våde fødder...

 

Blev færdig med at rode med pc, kiggede lidt på DMI og Windguru,.....kiggede ud af vinduerne..badh.

Det er nu overskyet med truende sorte skyer, temp udenfor er lige pt 20,1 grad....

 

Kiggede lidt mere på DMI...ikke overbevisende.

 

Der skal ikke herske den mindste tvivl om, at hvis jeg virkelig ønskede det, så var jeg tøffet til Ebeltoft for fået et par planeture, nok ikke planing hele tiden, men dog et par ture.

 

Problemet er bare, at jeg er blevet for doven, dvask, ugidelige og magelig.

Lige i øjeblikket, så skal der noget helt eminent vejr for at jeg er fresh.

 

Jeg er simpelthen ikke sulten nok. Og det bekymrer mig faktisk.

 

Det er ikke mange år siden at blot en teoretisk mulighed for at komme til at plane, gjorde at jeg smed alt, og fræsede afsted.

Sådan er det bestemt ikke mere, næ nu vil jeg helst have sol og lidt varme, eller så...tja.

 

Og når man tænker over hvordan den lange vinter trak, så er det jo for dårligt, men må jeg konstatere, sådan er det bare,- jeg er sgu for magelig.

 

Klart, det spille også ind, at jeg arbejder rigtigt meget for tiden, og nok ikke har det samme overskud, men, jeg er da lidt bekymret. Jeg har ikke været ude at sejle siden den 14 juni, og det er altså længe siden. Bevares, jeg har kun haft mulighed for det en enkelt gang, og der blæste det ikke, men alligevel, det er ikke godt.

 

Håber snart at jeg finder en fridag, der samtidig kan vise sig med godt vejr og en god portion motivation, for det er vist det der skal til.

 

Somme tider tænker jeg på alle de gange jeg har stået på Åkrogen og spejdet forhåbningsfuldt ud over bugten...det gør jeg ikke mere. Kommer slet ikke hvis jeg ikke tror at det er 100% sikkert at der er vind.

 

De ændrede forhold på mit oprindelige surfspot, de forringede parkering og tilrigningsforhold, spiller jo ogås ind, for nu skal jeg enten til Skæring, lidt længere væk fra mit hjem, eller til Ebeltoft 50 km, og det sidste gider jeg ikke rigtigt så tit, ud over at det jo koster omkring 100 kr i benzin hver gang.

 

Så jeg må nok hellere acceptere at jeg ikke er så aktiv for tiden, og ligeledes at jeg desværre ikke er tilstrækkelig surfsulten.

 

Det varer ikke så længe inden jeg har ferie, og så regner jeg med at tage til genmæle.

 

Puha, nu blev jeg sgu helt træt, vil lige lave lidt mere kaffe og måske en morfar...