En Gnaven Gammel Mand: manglende motivation?-, ikke her!

 

 

Hold da kæft.

Hold da helt kæft.

Jeg er overrasket, forbløffet, taknemmelig, og hvis jeg ikke var sådan et modent, velovervejet (og veldrejet) stykke mandfolk, så ville jeg nok også være lidt rørt.

Det sidst er heldigvis ikke tilfældet, og at jeg tømte dobbelt ration rødvin i går aftes har intet at gøre med alle de reaktioner der har været på min seneste blog.

Det var dog helt utroligt, tror ikke at der har været så stor reaktion på noget jeg har skrevet, siden jeg skrev et eller andet i Surfnews i Ruder Konges tid.

Tak til alle der har skrevet kommentarer, sendt mails, sendt PM´s , sms og ringet,- det var da helt utroligt.

I næste uge indleder jeg et roadtrip, begyndende her i Østjylland, så Vestjylland,  over Fyn, Falster, Løgstør, Holbæk og ikke mindst KBH og Amar¨. På et eller andet tidspunkt vil det vel lykkes for én af alle de personer der har meldt sig på banen, at få min gump fri af vandet i mere end 15 meter.

Helt utrolig opbakning der har været, mange tak for det.

 

Man kan så spørge sig selv hvorfor har det været så massivt?

Jeg tror at det er fordi I alle kan huske hvor frustrerende det har været, I har alle ar på  jeres Kitesjæl, stammende fra den urimelige, onde, frustrende tid hvor I knoklede med de samme udfordringer som en Gammel Gnaven Mand nu oplever.

Og fordi I er kommet igennem det, og har set lyset!!

Jeg skulle være dum, endda endnu mere end min kone tror, hvis jeg ikke nu fik ny motivation til at fortsætte.

Det har jeg selvfølgelig også fået, andet ville da være mærkeligt.

 

Har lige fået en skideballe af Ballongeneralen fordi jeg ikke straks har kontaktet ham. Vi har nu en aftale.

 

Vil også godt lige anføre, at den oprindelige blog, mest var skrevet som surmuleri over at det var ved at blive vinter, og mine trængsler med at blive kitesurfer nu ville blive mere sure og kolde, set i lyset af den tilstundende tid med kulde og mørke.

 

Kan også godt indse, at med den ”bevågenhed” jeg (selvforskyldt) har opnået, ikke kan baile ud nu.

Jeg vil derfor fortsætte min kamp med dragerne og skriveriet.

 

Tak for den massive opbakning.

Bensen

Gnaven Gammel Mand.