Bensen på Marcardi Bay ( Egypten)

Denne lille beskrivelse  henvender sig måske mere til den lidt mere modne surfer med familie.

Det er nemlig således ( det vil alle I unge mennesker også engang opdage)at man som voksen er nødt til at indgå adskillige kompromiser når det gælder surfing.

Således er det også tilfældet i min lille familie.

Jeg har fået indført at vores udlandsrejser skal være på surfevenlige steder.

Denne gang havde jeg meget lyst til at prøve at surfe i helt klart og varmt vand, og derfor faldt mine øjne på Røde Havet.

Jeg havde stort set ikke nævnt det,  før overkommandoen og hendes løjtnant (datteren) havde vedtaget at de under ingen omstændigheder kunne acceptere noget under 5 stjerner…og så blev der ellers remset krav op. Nu var det jo det der med kompromisser, så jeg accepterede stort set alt hvad der blev krævet mod at få sejltid og mulighed. ( samtidig så jeg bag lukkede øjne tusindkronesedler flagre af sted med urimelig fart!!!)

Generalen fandt frem til Marcadi Bay, det tilgodeså hendes og ynglens krav, samt tilsyneladende var ganske brugbart for mig rent windsurfingsmæssigt.

Af sted det gik, og vi ankom til Hurghada lufthavn og al den bureaukrati som egypterne har udviklet til perfektion. Mine tidligere fordomme omkring arabisk evne til at organisere total og fuldstændig uoverskuelighed blev gjort totalt til skamme,…………de er meget bedre. Intet har ændret sig på det punkt siden jeg besøgte landet for mange år siden ( har været i stort set alle arabiske lande, Egypten omkring 15- 20 gange)

Efter at jeg havde affundet mig med 1 times ophold i kø foran paskontrollen, og overværet fruens håndgemæng med en russerinde der havde en alternativ køopfattelse ( min hustru finder sig IKKE upassende køkultur!!!)kom vi da igennem indslusningen til næste  og næste og næste kø. Nej det er lidt overdrevet, men efter ca. 2 timer køkamp kom vi igennem, og blev fragtet til hotellet i Marcadi Beach. Det gider jeg ikke berette om, I kan kigge på Startours hjemmeside hvis I er interesserede. Det er nok at sige at alt var inklusive, dvs. mad, is, øl, vin, strandstole osv.……det var pengene værd.( ikke et ord til fruen!!)

Allerede samme aften var jeg på rekognogcering på surfstedet…surfmotion.com.

Dette sted udlejede Fanatic boards og Neil Pryde sejl.

Fik handlet en aftale på plads så jeg kunne sejle når jeg ville, skifte rigge som det passede osv……..

Næste morgen. Det blæste 5½ Beaufort  hvilket svarer til omkring 9- 11m/s.

Jeg lagde ud med et board på 130 liter og et Expression 6,2.

Jeg spurgte for omkring 100 år siden på Surfersinfo om hvad Tyskerstil var.

Det ved jeg nu. !!

Selve shoppen tilbød som nævnt Fanaticboards og NP sejl.

Samtlige rigge var forsynet med trapezliner på min. 35´´ og en bomhøjde under navlehøjde for en normalt bygget skandinav.

Tyskerne skulede unægtelig af mig når jeg som det første halede bommen min. 10 cm op, og forsøgte at afkorte trapezlinerne til bare 32´´.

Jeg er helt med på at man med mindre boards og sejl, ofte kan have en fordel af at sejle med længere liner og lidt lavere bomhøjde, men det her….tsk tsk….dümme dänen hørte jeg mere end én fra herrefolket udtale. Meeeeeeen……….

Nå det var første dag jeg kom fra, Valgte som nævnt et bræt på 130 liter og et Expression på 6,2.

Spottet var rent geografisk ganske genialt. Lige ud for bixen var der sandstrand og en lagune omkranset af rev der brød bølgerne, så der var fladt vand, men fri vind.

Ville man sejle i lidt større bølger kunne man krydse ud mellem to rev, der var en afmærket rende på 10m bredde, og så var man ude i en kæmpe stor lagune, igen afgrænset af nogle strategisk anbragte rev, allerinderst var der vel 2oom x 5oom nok til en fornuftig planetur, i næste lagune var der anslået 2km x 5km, og var det ikke nok,  kunne man sejle forbi disse rev, og så var der hele Rødehavet……

Den første dag nøjes jeg med lidt sejlads indenfor, idet jeg aldrig har været nogen ørn til små boards,- det var udmærket for jeg fik sat min vandstart på plads, den var åbenbart blevet noget rusten. Heldigvis kunne jeg godte mig over adskillige tyskere der testede finners modstandsevne mod rev. Det skal lige indskydes at udlejeren gjorde meget ud af, at forklare at insurance kun dækkede skader på board og rig, IKKE finner. Sikkert belært at tyskernes forkærlighed for kamikazesejlads indenskærs.

Vandet var ca. 25 grader og temp. omkring 35 men det føles køligere på grund at den konstante vind. En sommerdragt er nødvendig.

I øvrigt skilte jeg mig klart ud, idet jeg var den eneste der hårdnakket bar vest.

Næste dag. Det blæste 6- 6½ Beaufort, omregnet ca. 13- 14m/s. Valgte et 120 l board og et 5,2 Expression. ( sejlet lyder umiddelbart noget stort, men det virker som om der ikke er så meget power i vinden) det viste sig også hurtigt at jeg ikke kunne holde planing, var klart underpowered, så jeg skiftede til et sprit nyt Saber 5,7. Se det var noget helt andet, et rigtigt godt sejl, fin power og selv jeg kunne styre det under disse forhold. Havde en super dag, sejlede ca. 3 timer, og kunne næsten ikke gå der fra.

Dagen efter kunne jeg til familiens højlydte fornøjelse næsten ikke gå eller stå, min blegfede fedsvage vinterkrop, var simpelthen ikke i stand til at sejle denne dag.

Det var nok også klogt, det blæste rigtigt meget omkring 15m/s vil jeg tro, så jeg valgte at stå over denne dag, således at jeg ikke overanstrengte den forpinte krop, og derved afskar mig fra yderligere surf. Dagen blev benyttet til dykning på revene ( en fantastisk oplevelse) og ellers en stille sikring af væskebalancen….udmærkede øller på stedet.

3. surfdag. Vind fra morgenen,- stod ud på board på 130 liter og et Diablo 8,4 det største sejl de rådede over.

Denne gang krydsede jeg hele vejen ud, havde fornøjelsen af at se et par tyskere der var iført solbriller, handsker og hoftetrapez ( til deres lavtsiddende bom og meterlange trapezliner) misse udsejlingen og i panik over revet slamme på hovedet ind i revet ( uden skade på finner ganske vidst) Da jeg endelig var sluppet ud i det fri ( 2. lagune) var vinden frisket noget, men jeg var passende powered. Selv om jeg havde hævet bommen, var det ikke muligt at gøre noget ved linelængden, disse var stort set alle af typen der bindes omkring bommen, og knuderne havde drukket for meget saltvand til at jeg kunne løsne dem. Det ville sige at jeg meget mod min vilje kom til at sejle en slags tyskerstil. Jeg tror at tyskerne mener at siddetrapez skal tages helt bogstaveligt, man må sidde ned, med bøjede ben,- dette betyder til gengæld at man ikke kan skøde ordentligt ind. De fleste tyskere jeg så, sejlede konsekvent i skidestilling med riggen liggende 45 grader i forhold til boardet. Jeg vil indrømme at det er let at stå uden at plane og samtidig være i trapez, men jeg syntes at det er møgirriterende at man ikke kan hænge ordentligt, og når man trækker til ryger man ud af trapezlinerne. Et andet og ikke uvæsentligt problem…….når man som dansker ser en tysker, ligger det jo i vores gener at han skal mules….sådan er det jo. Derfor er man nødt til at trække ind med baghånden,----og helt ærligt, når nu trapezlinerne er indstillet til skidestilling med tyskerhåndtag, så kan man kun trække med baghånden, og det bliver altså noget anstrengende ind i mellem. Men nakket, det blev de stort set alle. HA.

Over middag flovede vinden noget, så jeg daffede godt brugt ind igen. Om eftermiddagen kunne jeg ved poolen, over en kold eller to, konstatere ikke mindre end 5 vabler på mine små bleghvide kontornusserhænder. Jeg var slet ikke i gear til at surfe så meget.

Diablo 8,4 er Ikke min livret, sejlede en del med det de sidste dage, og syntes at det manglede power i forhold til mine elskede V8 hjemme. Også i samme størrelse.

Dag 4. Lagde ud med en Diablo 8,4, der stadig ikke var i humør til at samarbejde med en tømmermandsplaget vabelfikseret Bensen, det friskede noget, så jeg nedjusterede til en Supernova el Supersonic 7,4. Har selv enkelt sejl i den serie, og der er jo et dejligt stabilt sejl, havde en rigtig god dag, sejlede i 2. lagune, vinden er altid skrå onshore og bølgerne meget moderate. Under én af mine planeture, fuld skrue og højt humør rammer jeg eet eller andet blødt i vandet og tager et mega fuldkomponeret total motherfucker crash. Jeg står i begge fodstropper, og rykker ved styrtet agterste strop op/løs. Heldigvis skete der ikke noget med hverken board eller rig,- der drev heller ikke en halv blæksprutte rundt nogen steder,----hvad det var ved jeg ikke, men man bliver altså noget forskrækket, og lidt mere forsigtig. Vandet er jo utrolig klart, men som I ved kan man jo ikke holde udkig efter alt. Bortset fra denne oplevelse, en rigtig fin dag på vandet.

Dag 5 og sidste dag. Diablo 8,4 ( igen) og stort board. Denne gang fik jeg trapezlinerne justeret rigtigt ligesom bommen kom op i voksenhøjde. Vel ude i lagunen, viste Diabloen at den trods alt godt kunne bruges,- der var også lidt mere vind denne gang, så det var ikke nødvendigt med bundtræk. Der var også en del herrefolk ude, også med Diablo i samme størrelse, så det var jo en ren fornøjelse at sejle fra dem uden at anstrenge sig særligt. Nu har det jo igennem denne beretning skinnet igennem at jeg ikke har meget til overs for tyskere. Det er faktisk ikke helt rigtigt, og en del af de tyskere der sejlede dernede var fantastisk dygtige. Herom ingen tvivl. Mange at tyskerne jeg sejlede fra, havde en klar bedre teknik end jeg, vendte bedre, enkelt jiibede, men jeg sejlede stærkere ( måske var de slet ikke klar over at vi sejlede om kap???) Denne sidste dag, hvor kroppen skreg på hvile, men sjælen ikke kunne få nok, især ikke af at sejle fra tyskere, denne dag hvor det hele passede, jeg sejlede pænt stærkt, umiddelbart var det ingen der kunne følge med, jeg hyggede mig med at sejle effortless,--da jeg bag mig pludselig hørte den lyd alle vi surfere hader mest af alle…………………………En klaprende lyd nærmede sig med faretruende hast, og inden jeg kunne sige slyngstyrt var jeg overhalet af en lille tæt gut på et Starboard 158 og POL 5 i sejlet. Ham og jeg sejlede sammen i en times tid,---dvs han var så venlig at overhale mig indenom hele tiden,---og hold da helt kæft hvor han sejlede stærkt. Især når han slørede,-- jeg tror aldrig jeg har set nogen sejle så stærkt før.

Med andre ord. Bensen blev sat godt og grundigt på plads,- og det var nu ganske rart.

En rejseberetning som den er oplevet af Bensen.

Ps: Så kun én lille haj på 1½meter.

Surfmotion. http://www.surfmotion.com/makadi/standort/station.php

Startour: http://www.startour.dk/travel/hotel/hotel_3927.asp