|
skrevet den:28-08-2007
Men det endte godt.
Lige en af de hurtige. Var på vandet i dag, første tur uden at kunne
plane, tøffede rundt uden at finde vind nok,- sur røv for da jeg kom
derned var der ganske meget. Jeg riggede derfor min 10,6 og 64 finne på
FF. Som nævnt uden nogen succes.
Ind igen, nu gik de andre ud, vinden var måske tiltaget en anelse.......de
kom i planing. Ok, på med min 70 finne,- rykke mastefoden ca 1½ cm
agterud, og så på vandet igen. Nu planede jeg også og det kørte faktisk
ganske godt. De andre tonsede rundt over hele bugten, men jeg var mere
interesseret i at undersøge om mit trim fra i torsdags holdt, samt om jeg
kunne holde til at tage et langt ben. Sejlede over på den anden side på
samme halse,- det var hårdt, men alligevel ok,- i øvrigt i planing hele
vejen, vendte og planede ind igen. Tingene stod ok, jeg havde rimelig
balance og kunne faktisk hænge godt i trapezen. Havde en supertur ind,
lavede en bensenjibe, dvs at jeg på en eller anden måde får svinet rundt,-
det er bestemt ikke elegant, men jeg kom da rundt, og da jeg så skulle
pumpe den igang hurtigt ( jeg skulle jo lige vise mig) røg jeg
selvfølgelig i baljen. Ups.
Ind for en puster,- jeg brokkede mig over at det altid mislykkes når
jeg skal vise mig,- men fik det råd at man skal vise sig,- faktisk
er det meget vigtigt, selv om man som jeg altid ryger i. Ud igen, men nu
var vinden feset noget af, og jeg kom ikke i planing. Mit stakkels knæ
gjorde nu også ondt, så jeg tog en pause hvor jeg indtog lidt proviant i
form af 4 Ipren og ½vand. Således styrket kunne jeg iagttage at vinden nu
var frisket lidt igen.
Inde på standen snakkede jeg med en skrapsak, der mange gange har
hjulpet med med at optimere trimmet. Han har et meget specielt talent for
at iagttage hvorledes tingene fungerer, og mange gange har jeg efter
rådgivning fra ham optimeret og forbedret en del.
Denne gang justerede vi nedhalet omkring ½ cm og udhal omkring 1 cm. Det
gav virkelig noget i forhold til power i sejlet, men ikke i forhold til at
få sejlet til at slå rundt. Det nægter dette sejl bare. Men pyt med det,-
det er jo ikke noget stort problem at smadre hånden ind på camberen, og
stå på tæer og mule den øverste en på frakken- det vænner man sig hurtigt
til.
Mht sejloplevelse virkede sejlet mere trykstabilt og mere powerfuldt, men
det skal retfærdigvis siges at der var lidt mere vind på dette tidspunkt.
Jeg havde en tendens til at oversheete, og det blev da fjernet.
I øvrigt kan jeg da nævne at sejlet nu stod 100% på mærkerne og var klart
mere powerfuldt sådant. Men der er jo tale om to forskellige
vindconditioner.
Det virker som om jeg er ved at få skudt trimmet ind,- dette kombineret
med en meget stor opmærksomhed på at aflaste i trapezen ( for at skåne
knæet mest muligt) gør at det lige så langsomt begynder at hænge sammen.
Jeg har jo sat bommen lidt ned. Årsagen hertil er at jeg ønskede mindre
tryk på bagerste fod. Jeg sejler i øjeblikket med næsten lige meget tryk
på begge fødder og det har givet en lettelse. Samtidig er jeg blevet bedre
til at udnytte trapezen mere, og dermed kan jeg få boardet til at ligge
bedre.
Jeg har lige modtaget lidt billeder fra Åkrogens berømte fotograf Ole
Tang, og jeg smider dem hermed på.
Jeg kan da se, at sejlstilen er blevet lidt bedre, hvilket farten også
indikerer. Jeg har hævet min gennemsnitsfart fra omkring 34 km/t til
omkring 39 km/t og det skyldes selvfølgelig bedre trim og mere kendskab
til fru F.
Jeg har for sjovt vendt ovenstående billeder, således at to næsten
identiske billeder og sejlstil kan sammenlignes.
Jeg tror at forholdene er næsten ens,- stedet er det samme, sejlstr er ens.
Masten er ens, bommen er ens. Jeg husker boardet med det gule sejl som
et Starboard 147 og det blå board er jo Fru Frandsen.
Begge sejl er V8 str 10,6. Det gule er model 2003 og det sorte/guld er
model 2006. Sjovt at sammenligne,- ved ikke om man umiddelbart kan udlede
meget, måske noget med at stilen er blevet bedre, der er mere nedhal i
sejlet til højre (lige ovenfor) Jeg er lettere nu end forrige år...osv.
Der er to år ca. mellem de to billeder. Kan I se andre forskelle, eller
noget interessant, jammen så hører jeg da meget gerne kommentarer hertil.
Benyt evt...gæstebog.
Takker.
|