Home Bensen Artikler Diverse Albert
                                                                            skrevet den:28-08-2007

 

Michelinmanden

 

Ja, så kom jeg endelig på vandet igen,- det har været længe siden,- dels har jeg arbejdet ganske meget, dels har der ikke været vind,- og endelig har bestyrelsen på hjemmefronten bestemt at der skulle indkøbes og slæbes 12 m3  brænde,- så I kan jo nok forstå at der ikke har været overskud og tid til at komme med betragtninger.

NÅ,- som sagt jeg var på vandet i går aftes,---herligt herligt.

Kom til Åkrogen kl 17,- der var allerede mange dernede, og de sejlede med 6, o til 6,5 sejl og bords på 100L. Så meget syntes jeg nu ikke at det blæste,- så jeg riggede min 7½. Det var i øvrigt også lige meget med hvor meget det blæste, for jeg har jo ikke mindre. For en sikkerheds skyld gav jeg lige nedhal på +1 cm og udhal +1 cm,  rykkede mastefoden ½cm frem og tog den mindste finne på 54 cm på. Ok,- det lyder som om det hele gik planmæssigt,- det gjorde det selvfølgelig ikke. Da jeg skulle rigge sejlet ( kan i øvrigt nu rigge det uden at give bom på først....det ny 2005 V8,- laver lige en billedserie herom senere) det drillede lidt,- og det viste sig at jeg havde masten over cambere for neden og under cambere for oven. Godt klaret Bensen. fik lige en kortslutning over det,- men riggede så korrekt.
Det står sgu godt det sejl.
Kan I huske at jeg havde et teknisk svigt med min ellers trofaste trapez. eller sagt på en anden måde. Den gamle trapez har måtte vige pladsen for en jomfruelig af slagsen.
Og så kommer her lidt betragtninger over trapezer. Det er faktisk sådan,- at et trapezbælte efterhånden tager form efter kroppen. muligvis derfor opgav min gamle,- den kunne ikke følge med mere.....!! Den nye er stiv og gaber de forkerte steder,- strammer osv. Alt sammen noget som lige skal overståes- så pasformen efterhånden bliver god. Egentlig burde man fylde et badekar,- tage dragt og trapezbælte på, og overnatte i karet. Det er bare ikke muligt hos mig,- dels har jeg ikke et badekar,- og fruens begejstring for at få ungens badebassin ind i stuen på parketgulvet er nok til at overse,- dels syntes samme frue, at min interesse har været noget omsiggribende, og forståelsen  for at jeg vil overnatte iført stramt bælte og gummi  kunne formodentlig være på et meget meget lille sted.
Jeg kan lige høre hende: Sig mig,- er det noget du vil snakke om?? Ellers skriv til Extrabladets brevkasse om sexuelle afvigere.....tsk tsk.
Da jeg endelig fik strammet den nye trapez godt op, kom jeg til at se mig selv i sidespejlet på bilen. Jeg er nu gået fra optimal pæreform til regulær Michelinmand. Vommen var nu opdelt i to. En stor velsiddende delle over bælte, og en mindre bildæklignende opsvulming under trapezstangen, hvor den lige kunne bule ud inden der blev snøret sammen omkring de fede lår. Kedelig men skarp observation.
Til trods for den forrygende pasform kom jeg da på vandet. Kunne først ikke plane,- ind igen,- rykkede mastefoden 1 cm tilbage,- slækkede udhal en cm,- og så var den der. Havde ca 1½ times fornuftig sejlads i skrå pålandsvind,- dvs at der var nogen ganske pæne bølger lidt ude, noget jeg jo ikke er særlig erfaren med. Det gik da rimeligt. Jeg sluttede dagens sejladser med at øve jiibes,- men det driller sgu godt nok. Heldigvis får jeg en del gode råd af de skrappe,- ligesom jeg modtager billeder osv. Dejligt med opbakningen,- desværre har jeg problemer med at omsætte dem til realiteter,- men det er meget sjovt at prøve. Så gutter,  tak for alle de gode råd.
Sejlede ca 10 km,- loggede 35,7 km/t, men min gps løb tør for strøm,- så måske har det været mere. I hvert tilfælde en god dag, og det trængte jeg til.

Sidst op

dateret 19-12-2007