Min opmærksomhed.

Egentlig påbegyndte jeg denne artikel i går aftes, men så fik en god flaske rødvin fra 1998 min fulde opmærksomhed. Efterfølgende var det ligesom lidt svært at forfatte så meget.

Det jeg havde overvejet forud for min "fest" var at skrive lidt om hvor meget mine manøvrer til søs stinker. Altså dem på surfboards.

Jeg har jo beskrevet min trang til at genlære jiben, anskaffet to store dunke til at benytte som bøjer, meldt ud om træning osv.

Så godt, så langt.

Så var det lige at jeg kom til at se en af mine gamle film. Altså dem jeg har lavet selv.

Indskyder i øvrigt lige, at godt nok blev en del ødelagt af det der hackerangreb for et par år siden, men der findes faktisk stadig en del film under punktet Bensens.bio, samt self de seneste under video 2011.

Men sad altså og stenede over en film, og kunne så konstatere, at godt nok kan jeg ikke jibe, det er vist velkendt, men jeg kan sgu heller ikke lave en rigtig tack, eller stavvending som det jo hedder.

Det var noget af en mavepuster at erkende. Men jo.

Når jeg rent undtagelsesvis vælger at lave en tack,- så er det noget med,- alt fart ud af boardet,- trampe, netop trampe, med fuld vægt, op foran masten, gribe i ophalssnoren, lade riggen falde ud i en vinklel på 45 grader, vade, ja vade rundt om masten, smide riggen i baljen, og i smuk vinkel med røven i vejret, hive riggen op igen,- trampe tilbage til sejl postition, og hvis jeg er heldig, - fortsætte på ny halse.

Nævnte manøvre tager omkring 10 min, og er både yderst elegant, hurtig, kræfterbevarende, og hensigtsmæssig. NOT.

Jeg kan altså konstatere, at efter 10 år som windsurfer, er jeg hverken i stand til at tacke, jibe eller behersker almindelige skills til søs.

Hva´faan, har jeg så fået tiden til at gå med, ud over at købe og sælge udstyr?

Godt spørgsmål. Jeg ved det faktisk ikke.

Nu må jeg jo bare konstatere, at jeg har nævnte udfordringer, og min opmærksomhed vil derfor i denne sæson gå på at få det helt grundlæggende på plads igen. Noget kunne jo tyde på, at det er yderst påkrævet.

De senere år har jeg ikke stavvendt, nok primært fordi jeg ikke har sejlet fralandsvind, og derfor ikke har haft behov for at krydse så meget, eller i det mindste ikke have den udfordring, at tabe meter på kryds var så afgørende. Det var det jo indledningsvis dengang jeg sejlede fra salig Åkrogen, hvor man ikke måtte miste så meget som en meter i kryds, for så betød det mindst et ben mere på kryds at komme ind.
Nu må jeg jo ikke sejle længere derfra, og derfor har jeg nok i nogen udstrækning slækket på min træning af tacks.

Endelig har det jo spillet ind, at jeg har sejlet så meget slalom, og især min Isonic var umulig (for mig) at tacke, da der mangler opdrift i næsen.

Ok kan man så spørge, hvordan vender du så.

Jo. Jeg har finpudset to måder, begge optimeret til det perfekte,- dog kan det med en vis ret anføres, at effektiviteten lader noget tilbage.

Til gengæld, er begge manøvre helt sikre. Og resultatet er givet på forhånd.

Den jeg laver mest er jo.

Kommer planende i overlydsfart (I andre vil nok mene fedtplaning) indleder en jibe, kommer halvt rundt, sejler nu i fuld planing med vinden rent agterind, ikke i fodstropper eller trapez, boardet stejler og hopper som en plæneklipper på trærødder,- jeg forsøger at få styr på situationen, og laver et elegant badutspring ind i, eller når heldig, over riggen.....PLASK!
Således i fuld kontrol over situationen, kravler jeg op på boardet, drejer sejlet rigtigt og snorestarter under afgivelse af velvalgte kommentarer, belært af Fisken der har et meget stort ordforråd.

Den anden manøvre, og også helt stabil.

Kommer planende i overlydsfart (I andre vil nok mene fedtplaning), hopper ud af trapez og fodstropper, lader farten løbe af boardet, falder af for vinden, tager bredt greb på bommen, går agterud over finnen, og indleder det er jo er en klassisk bomning,- drejer fint rundt med boardet, flipper sejlet,- får ikke ordentlig fat, taber sejlet i vandet, bliver arrig, og ryger i baljen.
Således i fuld kontrol over situationen, kravler jeg op på boardet, drejer sejlet rigtigt og snorestarter under afgivelse af velvalgte kommentarer.....osv.

Som det fremgår er begge manøvrer finpudsede og optimeret til hver eneste detalje, og egentlig tror jeg ikke at de kan udføres mere regelmæssigt, stabilt og elegant, end den måde jeg demonstrerer.

Om jeg så syntes at det er noget jeg skal fortsætte med, tja det er jo en anden sag.

I min indskrænkede, rødvinsindsølede, pygmæhjerne, der lider under malersyndrom og manglede ilt, syntes jeg ligesom det må kunne gøres lidt anderledes.

Og det vil så være min opmærksomhed.

Jeg vil forsøge at få de helt basale manøvrer på plads.

Det vil sige.

Lave en ordentlig tack.
Lave en ordentlig bomning

øve jibe lidt mere struktureret.

Til det brug vil jeg benytte mine bøjer.

Planen vil så være at lægge dem ud på en passende vanddybde, ikke for dybt, da jeg helst vil kunne strandstarte når jeg ryger i baljen, med passende afstand, nok til at komme i planing, men ikke med så stor afstand jeg bliver træt mellem dem, og så simpelthen knokle med mine manøvrer.
Det kan da for fanden ikke passe, at jeg ikke kan beherske, bare de helt basale manøvrer?

Så, målsætningen er nu på plads.

Vil lære nye manøvrer, ud over de to jeg har beskrevet ovenfor,- dem der ender med PLASK.

Er der nogen der er med på tanken, så mere end velkommen, men jeg er vist den eneste i min omgangskreds der har den udfordring, så jeg vil på moden, erfaren, overskudsagtig, og nonverbalt, bide alle skuffelser, udfordringer og blå mærker i mig, og kæmpe en kamp, for at få det på på plads. "#¤#"#¤&%&