skrevet den:28-08-2007
Mine finner
Som jeg også har beskrevet indgående i mine artikler
omkring Jens Peter og forsøgene med ham,- har jeg jo fået
specialfremstillet to finner. Sagen er jo den at JP er leveret med
Powerbox finne system, og der er indbygget en begrænsning i
finnestørrelse her. Hvorfor det store board er forsynet med powerbox må
så stå hen i det uvisse. Som jeg også skrev en artikel om - har jeg målt
OFO ( one foot off) til 63 cm. Dette passede ganske fint med den
fornemmelse jeg havde om, at brættet sagtens kunne bære større
finner. Jeg havde to deep tuttle finner liggende,- en Bic Formula 60 cm
( blød) og en North Shore 66cm ( hård)
Disse fik jeg lavet om til Powerbox system. En langvarig proces,- men
min lokale boardsmed,- har udført et forrygende stykke håndværk. De
passer simpelthen så flot, og selve det håndværksmæssige er helt i top.
Tak til Peter for fremragende arbejde.
Hvordan er de så at sejle med? Kan man mærke forskel?
Det skal jeg hilse og sige, JA
Det er et helt andet board. Når jeg sejler med 60cm finnen, den jeg
benytter oftest, sammen med mit 9,8 sejl,- kommer jeg tidligere i
planing, går markant bedre højde osv. Ikke overraskende, men det der for
mig var helt overraskende, var hvor stor ændring der var på selve
"følelsen" af boardet. Jeg ved godt at vi er lige på kanten af noget
efterfødselsesterapiaurahealing begreber, men jeg ved ikke rigtigt
hvordan man ellers skal beskrive fornemmelsen af at sejle med et board
der har ændret karakterstik. Det er meget markant. Når jeg sejler med
standardfinne på 54, i øvrigt en kvalifinne og mit 7½ er boardet levende
og livligt, reagerer hurtigt og kontant på fodstyring og hammersjovt at
sejle. Det føles ( der var ordet sgu igen) som man sejler på et meget
mindre board.
Første gang jeg var ude med 60 cm finnen var det en helt anden
oplevelse. Brættet lå bomstabilt, kunne tage markant bedre højde, og
opførte sig i mange henseender som et lille formulaboard. Nu skal man jo
også lige huske på at det er i helt forskellige vejrkonditioner jeg har
testet dette. Når jeg benytter lille finne og 7½ blæser det 8m/s og op,
når jeg sejler med 9,8 og 60 cm finne er det fra 5 m/s. Det vil sige at
i sidstnævnte forhold, er tidlig opplaning det der tæller. Jeg kan
meget bedre pumpe JP op med den bløde finne. Har forsøgt med en 10,6 og
60 cm finne uden meget succes. Det skyldes sikkert min mangel på
teknik,- men omvendt tror jeg at 10,6 er lige på kanten af hvad brættet
kan bære.
Min 66 finne. Jeg har ikke sejlet så meget med den. Den
skulle jo i teorien være lidt for stor. Jeg har kun benyttet den omkring
3 gange i helt marginale forhold. Den giver klart endnu bedre højde,
til gengæld kan jeg ikke mærke megen forskel i opførsel. Måske kan den
pumpes op endnu tidligere,- men det er jo svært at iagttage når vinden
har været sådan on off.
Jeg sejler nu primært med 60 cm finnen, og den virker
bare.
 |
Mine to finner der er lavet om til Powerbox. Fantastisk flot
arbejde, og det har ikke været spildt. De giver helt sikkert en
rigtig god performance, og giver brættet det letvindspotentiale
den medfølgende finne ikke kan levere. I øvrigt følger disse
to finner med ved køb af boardet.
Med en af disse finner monteret og en 9,8 er jeg kørende i
omkring 6- 7 m/s. Det er ikke utænkeligt at en surfer med bedre
teknik end jeg, vil kunne pumpe boardet op endnu tidligere.
Superboard og nu med de finner der retteligt tilhører et board
som dette. Det skylder man sig selv at prøve.
Das ganze molevitten med original boardbag
7000 kr
|
|