Home     Bensen     Artikler  Test Log Trim Diverse rejser Albert

                                                                        skrevet den:28-08-2007

 

Winter Mittens, en test.

Ja som lovet ville jeg lige skrive lidt om mine erfaringer med dette produkt.
Allerførst, sådan ser de ud:


 


De er lidt specielle, og i løbet af vinteren har der på diverse fora været en del skriverier omkring dem. Jeg blev første gang opmærksom på dem,- da jeg så en billedserie af et par nordmænd der begejstret skrev om dem. Dengang undersøgte jeg herhjemme, men de var ikke til at skaffe,- senere kom jeg i kontakt med en dansker i Norge, der lige så begejstret skrev til mig om dem, og endelig dukkede der et par op i DK. Efter lange og indviklede forhandlinger lykkedes det endelig også for mig at få fat i et par.

Umiddelbart adskiller de sig ikke specielt fra andre luffer,- dog er der den forskel at håndfladen er forsynet med en anden slags skind:

Håndfladen er lavet af det stof der typisk sidder i manchetter på dragter, det er muligvis en slags tynd neopren,- jeg er ikke sikker. Tykkelse er omkring 1mm vil jeg tro. Bemærk at de er forbøjede.

Foto tilsendt af  D58

Det jeg umiddelbart var og er noget skepsis overfor, ud over selvfølgelig disse lige skulle være bedre end alle de andre jeg har købt, klippet, hærget og syet i,- er det lange skaft der går højt op over håndled og underarm.

Ikke så meget snak, ud at prøve.
I går da jeg surfede i omkring -1 grad anvendte jeg dem. Som det huskes har jeg en kitebøssedragt, og denne har manchetter der umuliggør anvendelse af det lange skaft. Jeg bøjede derfor skaftet frem over håndledet. som det måske kan anes her.
Som altid er  det meget vigtigt at man får det hele ordnet således af der ikke er noget der klemmer på hånden. I øvrigt kræver det en hjælper, for med lukkede luffer er det udelukket at få det møffet på plads.

Handsken  føles faktisk tynd, og jeg var noget skeptisk overfor hvorvidt den var varm nok. Det skal straks siges at jeg ikke havde nogen problemer hermed, en af mine makkere opkastede den teori, at luffen først bliver varm når det kommer lidt vand ind i,- måske det er rigtigt, det ved jeg ikke,- men jeg ved at jeg i 1½ times sejlads i -1 grad og en windchill på -11 grad ikke frøs overhovedet.

Jeg tøffede ud, og var ikke i umiddelbar planing, heller ikke i trapez,- så jeg stod forholdsvis lang tid med riggen i hænderne. Efter nogen tid kunne jeg mærke en svag tilsyring i baghånden,- jeg var opmærksom på dette og forsøgte efter bedste evne at aflaste mest muligt. Efter ca 10 min virkede det som om at mine underarme havde vænnet sig til lufferne, for jeg kunne fortsætte. Jeg kunne ligefrem pumpe uden at syre til, noget jeg normalt afholder mig fra, idet jeg har erfaring med at det udløser øjeblikkelig tilsyring. grebet om bommen er ok,- eneste problem er, at jeg for ikke at stramme for meget, måske havde løsnet stroppen lidt for meget,- jeg havde en fornemmelse af, at jeg kunne glide ud af handsken. ( det sket dog ikke) Grebet var fint indtil der kom for meget is på bommen.

I øvrigt skal man lige vænne sig til at fingrene er pakket ind på den måde,- bla skal man vænne sig til at gribe om bommen på en anden måde i forbindelse med fx jibe og tack.

Som nævnt,- jeg sejlede 1½ time i træk, uden at dø i armene, og jeg kom sådan set kun ind fordi det var ved at blive noget bøvlet med at skrabe isen af bommen.

Winter Mittens koster omkring 250kr.

 

Bensen har testet:

  Se andre test

Sidst op

dateret 19-12-2007