En gnaven gammel mand: En muse-arm.
Så er det mig igen. I
ved ham den velbyggede wanabee der oplever enkelte uforudsete tekniske
opstartsvanskeligheder.
Museskade eller
rettere, muse-arm. Dette er indtruffet for mig. Nu ikke noget med urimelige
antagelser omkring manglende fysik eller alder. Det har ikke en flyvende
fims at gøre med det. I øvrigt har jeg vist en enkelt gang nævnt, at det
rent fysiske for mit vedkommende er fuldstændig normalt,- og i min alder er
det helt almindeligt med enkelte…hmm udfald,- ikke at det sker for mig, slet
ikke, bare så I ved det og i øvrigt også jeres koner…altså hvis det skulle
ske…ikke?
Men ja, jeg er ramt af
en muse-arm. Det er i hvert tilfælde min betegnelse. Nu var jeg i
fredags nede ved hende doktordamen,- Er I i øvrigt klar over, at kolde
fingre er et kvalifikationskrav til optagelse til medicinstudier? Nå men jeg
var altså nede ved doktordamen, idet jeg har haft visse problemer med nakken
og ryggen, noget med at mit hoved ikke sidder rigtigt på resten af kroppen,
eller måske det modsatte. Efter at hun havde nevet, hevet og det der hedder
”manipuleret led” men betyder at man hiver i alt det der gør ondt,- kom hun
til det resultat at jeg nok var blevet ½cm kortere på det sidste (det er
ikke aldersbetinget i øvrigt) og mine forklaringer på hvorledes det var
indtruffet….noget med at jeg havde løftet en spand med vand da jeg vaskede
gulv (en af de aftaler jeg måtte lave for at komme på kitekursus)…jeg brugte
selvfølgelig det som argument, idet jeg havde håbet på at jeg så kunne få en
seddel med hjem at jeg ikke måtte gøre rent hjemme. Hm, den hoppede hun så
ikke på.
På det seriøse plan har
jeg trykket en halsvirvel, og jeg ved faktisk ikke hvordan det er sket, men
man kan jo gætte.
Helt konkret betyder
det at man har ondt fra bagsiden af halsen ned til midten af ryggen og man
får sådan en stiv holdning i løbet af dagen. Det er noget anstrengende og
irriterende, især når man har et job der kræver at man kan kigge over
skulderen og dreje hovedet en hel del. Som de skrappe også kan regne ud,
begrænser det i udtalt grad evnerne om lørdagen, vil jeg tro?
Her hjemme hos mig, er
min overgang fra windsurf til kite langsomt ved at blive et tilbagevendende
emne ved middagsbordet, ikke mindst fordi jeg jo har lidt uheldig i forhold
til de fysiske elementer, sten, brandmænd, skinneben for lige at nævne lidt.
Kombinationen af, at
jeg ind i mellem har været lidt vingeskudt, sammenholdt med mine udtalte
frustrationer omkring at komme op på det elendige board, den urolige mave og
det at jeg hele tiden sniger mig til at se kiteinstruktionsfilm, har medført
diverse kommentarer, der løbende bliver mere og mere personlige. Ordet
panikalder, for gammel, samt fjols er alle sammen ord der
oftere og oftere indgår i de ellers hyggelige samtaler ved middagsbordet,- I
ved der hvor man sidder og prøver at være voksen og følsom samtidig med at
man har en teenagedatter der har læst samtlige bøger om hvordan sådan en
skal opføre sig når hun er teenager. Desværre er fokus nu flyttet over til
mig,- og jeg tror at BetteOrken og fruen har rottet sig sammen.
For ikke at puste
yderligere til ilden, har jeg meddelt gimperne hjemme at jeg har musearm,-
færdig.
I denne lukkede
forsamling kan jeg dog godt afsløre, at jeg er super, mega træt af det. I
dag havde jeg faktisk en aftale med den anden gnavne gamle mand om at vi
skulle prøve lidt sammen, idet han ikke rigtig er kommet i gang endnu, og
jeg derved ville få en lejlighed til at blære mig med min suveræne
kitekontrol, og evne til at crashe når jeg spænder boardet på fødderne. Jeg
havde også en plan B i fald det skulle vise sig at han var bedre end mig
(ikke spor usandsynligt)…Denne plan omhandlede lidt med partisansøm og
sukker i benzinen…
Men det måtte jeg jo
aflyse pga muse-armen, desværre.
Og tror I lige at det
gør mine frustrationer mindre,- at jeg bliver mild og rund, omgængelig og
hviler i mig selv, hører lyserød delfinmusik og har overskud til at vise
mine kvindelige sider. Det gør røv gør det!! Jeg er tudetosset, frusteret i
en grad der overstiger alt hvad jeg hidtil har oplevet (undtaget rodet på
teenagerværelset, i daglig tale OrkGrotten)
Som en udløber af
sidste blok, har jeg dels fået mange kommentarer, mange henvendelser med
råd, og på min tråd på forum, rigtig mange konstruktive forslag, så rigtig
mange tak for det, jeg fornemmer at der er mange der gerne ser at det her
evindelige brok forsvinder, og det gør det lige så snart jeg er oppe på
boardet, eller jeg har sprængt det hele i luften. Deadline er stadig
efterårsferien.
Som nævnt mange
positive henvendelser, den seneste kom i går aftes fra Ballongeneralen. Jeg
vil indrømme, at jeg på det tidspunkt nok ikke var helt klar til at flyve en
ballon, for i fortvivlelse over mine manglede evner som ballonskipper, havde
jeg forsøgt at drukne sorgerne i rødvin, og det gik faktisk helt godt.
Ballongeneralen
ringede. ” Hva´er det nu for noget? ”jeg fornemmer visse frustationer hos
dig? ” Er det helt galt, eller hvad?....”
Og så brød jeg hulkende
sammen, slubrede lidt rødvin i mig, mens jeg med grådkvalt stemme indviede
den kære ballongeneral i hvor dum dragen var, hvor ondt boardet opførte sig,
og hvor uretfærdigt det hele var.
Vi havde i øvrigt en
rigtig god snak om drager, både de hjemmeboende og de flyvende.
Ballongeneralen kom med
mange gode analyser (nu snakker jeg primært om de flyvende drager) og mulige
årsager til at jeg ikke var kommet længere, eller at jeg primært er flyvende
men ikke sejlende. Min rødvinsindsølede pygmæhjerne forsøgte at kapere det
hele, og jeg noterede flittigt, desværre kan jeg ikke læse hvad jeg skrev.
Vi havde en rigtig god
snak, og Tomas (det hedder Ballongeneralen faktisk) afslørede i et øjebliks
uopmærksomhed, at han rent faktisk selv havde keglet rundt i 14 dage før det
begyndte at spille lidt for ham.
Han var derefter så
direkte at spørge mig, hvor mange timer har du reelt benyttet i vandet,
udelukkende med at forsøge at komme op på boardet- ”blot så jeg har en ide
om hvilke unoder du har optrænet?” Jeg tænkte længe, drak lidt rødvin, og
svarede så i overensstemmelse med sandheden. Uha, det er mange, nok 1½ time
vil jeg tro.
Pause. Og så skreg han
af grin. Hm hm.
Jeg fik så at vide, at
jeg var et gammel fjols, der var utålmodig ud over alle grænser, og jeg ikke
skulle være så bange, 1½ timer var IKKE noget, jeg skulle skamme mig
og mere af den slags.
Jeg tror sgu lige et
øjeblik at han glemte at jeg er en gammel gnaven mand, så jeg måtte lige
gøre opmærksom på at jeg er på toppen i en hver henseende, og 1½ timer var
langt ud over hvad voksne mænd havde forventet at bruge på en bøssesport for
tøsedrenge. Han sprutter sikkert stadig af grin, men han var så rar at love
at hjælpe mig næste gang vi ses, og det siger jeg helt sikkert ikke nej til.
Utroligt flot af ham at ringe til mig, mange tak for det. Og tak for
opmuntringen!!
Ovenpå vores snak, har
jeg nu troen på at det vil lykkes for mig, ikke mindst fordi jeg møder en
utrolig opbakning når jeg vover mig ud på vandet eller for den sags skyld
ind på forum her på KS.
Har bare lige et
problem med den der muse-arm.
Min aften sluttede med,
at fruen og BetteOrken sad i sofaen. BeteOrken ” Far, hvordan kan det altid
være at du har musearm når du har været ude at kite?” Dette serveret med
naivt teenagerblik……Laaaaaaangt blik fra min frue, og jeg sukkede, klappede
hunden, og luskede over i garagen.
PS. Skal til muse-arms
behandling mandag, og forventer selvfølgelig at være klar tirsdag, nogen på?
Fede håndtegn
Bensen
Gnaven gammel mand!!