Når de andre alle har været ude.

Vi kender det godt alle sammen. Efter en periode uden vind, eller for meget vind, eller forkert vind,- ja så kommer den jo endelig på et tidspunkt.

Og gud nåde og trøste den stakkes surfer (kite eller wind) der ikke har mulighed for at komme ud.

Når man læser på diverse fora, så virker det som om at alle virksomheder, er helt indforståede med , at deres medarbejdere smider hvad de har i hænderne, og straks som Lemminger drager mod kysten.

Åbenbart er jeg ansat i den eneste virksomhed, der ikke er helt med på den tanke, ikke at jeg direkte har parkeret færgen i havn, kaldt ud til 600 pax og meddelt, at vi desværre ikke sejler mere, for der er vind på Ahl (500 meter fra færgehavnen i Ebeltoft).

Læste lige om en steward i et luftfartsselskab der havde kaldt ud og skældt ud over passagererne, hvorefter han havde udløst redningsslisken, taget en øl, og gået hjem. Det var selvfølgelig i luftfarten, og de ser meget mildt på den slags?.

Tror ikke at tilsvarende i min branche ville være det der hedder "et karriere- fremmende tiltag"

Det jeg egentlig forsøger at udtrykker er. Jeg kan ikke altid komme på vandet når det blæser. Faktisk sker det ret tit at jeg af forskellige årsager må undlade at deltage i den fælles jubel over dagen.

Dette betyder dog ikke, at jeg fuldstændig kan tænke på noget andet (sex fx.) Nix, for samtlige boddies jeg kender, sender mig sms, eller ringer, mailer bruger brevdue osv.

Det vigtigste er tilsyneladende ikke at komme ud på vandet og nyde forholdene, nix, jeg har en fornemmelse af, at en mindst lige så stor glæde er, at opsnuse alle de stakler der er bundet til hjemmet, arbejdsplads, elskerinde osv,- og derefter spamme helt vildt med beskeder, tlfopkald, billeder osv.

Ikke nok med det. Når man så arrig er kommet hjem efter mørkets frembrud og tænder computeren, for lige at blive opdateret med seneste nyheder på surffronten (kite og wind) så må man læse at det var den fedeste dag i 13 år, alle har tilsyneladende sejlet 70 km, kan nu ikke løfte armene, det har været konge, man har sejlet i shorty, og alle de tricks og manøvrer man har øvet de seneste 3 sæsoner sidder lige i skabet hver gang.

Tror I det er sjovt?, tror I det er fremmende for freden i det lille Bensenske hjem?

Min frue meddeler at flere har ringet på fastnr. tlf, for de gider ikke forsøge at få fat i mig på mobilen (underforstået jeg er jo alligevel på havet) og i kraft af deres valg af fastnr har de tilkendegivet at det vil snakket med fruen eller BetteOrken.

I går var jeg nede i Surfline. Lige så snart jeg kommer ind i butikken. "hvor sejlde du i går?" Syntes du ikke også at det var herrefedt? osv, osv.

Efter at jeg er begyndt også at rode med kite, er mine frustrationer ikke blevet mindre,- faktisk det direkte omvendte. Efter som antallet af surfbekendte har øget sig, har meldingerne også. Suk.

Det er lidt lige som når man (lidt sent) kommer til spottet. Snakker lige med et par der har været ude. Er det godt spørger man håbefuldt?

Og svaret er med garanti!!

"Ja, det har være eminent i de sidste 4 timer, men nu er vinden ved at dø, den er ustabil, der kommer regn, og der er begyndt at dukke dræberbrandmænd, dræberpingviner og dræbersæler op,- så nu rigger de altså af" " Men,- god tur......hvis du altså gider...?"

Samme besked havde jeg selvfølgelig også remset af, ingen tvivl om det,- men det gør det jo ikke mindre frustrerende.

Og hvorfor denne artikel. GÆT, eller kig på vejrudsigten. Ja, vind og jeg kan ikke komme ud. Fuck.