Nærdødsoplevelse (igen)

I dag havde jeg så igen en af de der oplevelser vi alle helst er foruden. Det jeg kalder en nærdødsoplevelse, og det skal nok tages helt bogstaveligt.
Det var helt og aldeles min egen skyld, og jeg bar mig torskedumt ad,- faktisk er det helt pinligt, så jeg overvejede lige lidt om jeg overhovedet ville skrive om det. Men jo,- det er jo netop styrken ved denne side,- at man ærligt fortæller alle de ulykker og tumbetheder man begår. Så andre kan se at de ikke er alene om alle kvalerne, smerterne og ulykkerne,- men også for at beskrive hvordan der langsomt kommer fremgang, trods alt.
Det der med fremgang er jo noget mærkeligt noget,- for skal jeg være ærlig, er jeg så blevet bedre til at surfe i denne sæson? Tja, tjo,- jo det er jeg vel egentlig, men ikke så markant som tidligere,- til gengæld har jeg opbygget noget erfaring med forholdene, og det giver jo et bredere grundlag for at handle lige når man står i situationen. Det hjalp så ikke i dag.
Nå, hvad skete der så i dag?

Tøffede til Åkrogen i dag kl 12. Vinden var VSV, dvs fralandsvind og svingede vel fra 3- 8 ( faktisk lige hvad DMI havde lovet) Som altid meget ustabil. Jeg riggede min 10,6 og 70cm finne. Sejlede ud inden de andre var færdige med at rigge,- tøffede frem og tilbage uden rigtigt at komme i planing. Sejlede så ind igen,- ville lige slække ½cm på mit nedhal og rykkede ved samme lejlighed min mastefod 1cm agterover. Ja Ja jeg ved godt at man ikke må lave to trim ændringer samtidig.....men det gjorde jeg så.
Ud igen, og omkring 1km ud begyndte der at komme vind,- rent faktisk kom der nogen helt gode byger og jeg kom da i planing. Det drillede noget med at finde roen på boardet, I ved det der med nå man er kommet i fodstropperne, falder lidt af for vinden, for skødet helt ind og ned,- strækker benene og forsøger at finde en god retning at sejle. Jeg måtte møffe temmelig meget frem og tilbage i trapezlinen for at finde en ordentlig stilling, stod ikke særlig godt, i øvrigt måtte jeg skære lidt op i de værste pust, samtidig med at jeg måtte forsøge ikke at stejle over bølgerne der var ganske små i dag. Det føltes godt nok forkert....knoklede lidt mere i trapezen, forsøgte at finde en god stilling,- endelig føltes det som om at den var der,- strakte arme og ben, og god fart. Der kom et ordentligt pust,- jeg stod,- syntes jeg, godt i fodstropperne,- forreste ben strakt, bagerste lidt bøjet, strakte arme og god afstand fra bommen,- det kunne simpelthen ikke gå galt, rent faktisk kan jeg huske at jeg sagde til mig selv,- det her kan simpelthen ikke være bedre,- jeg faldt lidt af for vinden, fik rigtig god fart på, stadig syntes jeg at det gik fint, om end noget hurtigt,- så jeg valgte at falde endnu mere af for vinden,- der kom vist et godt pust...............smak................det næste jeg husker er at mine ben vendte op og hovedet ned, samtidig med at jeg blev slynget rundt om masten.....ramte vandet med et ordentligt slam der slog luften ud af mig, og trak sejlet ned over mig,- samtidig med at jeg sad fast i trapezlinen der blev snoet. Uha,- jeg kom op til overfladen under sejlet, men hang stadig fast i trapezlinen og havde noget snoet om halsen, og det strammede,---største problem var nu at komme ud at trapezlinen og op til overfalden så jeg kunne få en mundfuld meget tiltrængt luft......det begyndte faktisk at knibe gevaldigt nu,- men endelig fandt min hånd trapezlinen og fik den frigjort fra trapezkrogen.................jeg må tilstå at jeg var begyndt at overveje om jeg kunne nå at komme op, ..........kom op til overfladen, men kunne ikke løfte sejlet så højt at jeg kunne få en mundfuld luft,- samtidig var jeg helt klar over, at jeg ikke kunne svømme ud, for jeg havde stadig noget om halsen og frygtede at jeg var viklet ind i en line af en slags....ophal eller udhalstrim der strammede om halsen......forsøgte at lave hul i sejlet...og min moslen hermed fik lige akkurat løftet sejlet så meget at jeg kunne snuppe en mundfuld luft.......det gav mig mulighed for at orientere mig så meget at jeg kunne svømme ud under sejlet. Herved opdagede jeg at det der var ved at kvæle mig, var min Kamelbag der have løsnet remmene ved styrtet og nu trykkede omkring halsen. Jeg svømmede hen til boardet og må indrømme at jeg lige lå et par minutter og overvejede situationen....pyha,- det var tæt på.

Nå men man kunne jo ikke ligge her 2km fra land og fise den af, og i øvrigt skulle jeg have mere nedhal,- så jeg forsøgte at komme i planing igen og sejle ind. Kom godt nok i planing, men hver gang jeg forsøgte at komme i bagerste fodstrop lavede jeg spinout. Troede at jeg havde tang på og vendte og bakkede flere gange,----det sammme,- så til sidst hoppede jeg i for at se om der var viklet noget omkring. Det var ikke tilfældet....mystisk,- det kunne så kun betyde at min justering af mastefoden kombineret med det manglende nedhal havde flyttet trykcenteret så langt tilbage, at det gav ubalance i boardet. Jeg kunne godt sløre men ikke engang få halvvind. Forsøgt at smide riggen og rykke mastefoden frem,- men jeg kunne ikke få den løs med masten på, og turde ikke i fralandsvind og så langt til søs afmontere riggen...var simpelthen bange for at jeg ikke kunne få den på igen. Prøvede med mit udhalstrim at rykke angrebspunktet så langt frem i sejlet at der kom balance,- men nix,- det kunne ikke lade sig gøre, så jeg måtte fedte den ind. I øvrigt møg ærgerligt, for det var faktisk en rigtig god dag.

Nu her hvor jeg sidder og skriver, kan det godt ærgre mig at jeg fik ødelagt trimmet så meget, for dagen var god. Jeg er glad for at jeg overlevede, for det var tæt på.......!
Nu kunne det måske lyde som om jeg ikke før har lavet den slags styrt,- jo det har jeg, men det er et godt stykke tid siden, og det jeg udførte i dag er det klart værste af de jeg har lavet. Men det er jo historie nu. Heldigvis.
Bortset fra denne lille episode var det udmærket i dag, solen skinnede og det var ikke koldt.

Sidst op

dateret 19-12-2007