skrevet den 30-07-2011

Nærmest lykkelig

 

Men øm, øm....av av.

 

Denne artikel handler om een af de allerbedste surfdage jeg har haft. Ikke mindre.

Hvis jeg ikke havde så ondt, ville jeg slet ikke kunne få armene ned.

 

Dagen handler om Thomas, Yngve, Peter, Henrik og selvfølgelig den fede redaktør, hov,- sgu da også om Leif.

 

Det siger sikkert ikke noget. Så  oversætter jeg lidt.

Det handler om D51, Den forfrosne Nordmand, Nye Peter, cykelhandleren, Sofasurfer, og mig selv.

Hvordan skal man strukturere en god dag på vandet. Hvordan skal man berette så læsere der ikke var til stede på vandet i dag forstår det?

 

Tja, som altid, er mine beretninger el. blogs som det hedder, meget subjektive.

Det der for mig i dag var en absolut kongedag, behøver ikke at være det for nogen af de andre.
Det skal dog ikke fratage mig glæden over nok den bedste surfdag jeg kan mindes.

 

Havde en løs aftale m cykelhandleren om, at vi skulle se om der kunne surfes i dag. Han ville drible tidligt fra job, og kunne ramme Ebt omkring kl 14.

 

Det er jo noget sjovt noget. Sommetider hører man ikke et kvæk fra nogen, og andre gange vælter det ind med sms og tlfopkald.

Jeg holder ferie for tiden, og derfor har jeg tlfsvarer på. Det betyder at jeg ikke kan ringes op. En nødvendig foranstaltning, for at jeg og familien kan holde lidt ferie.

 

Sms fra D51 og oversat,- hvor og hvornår. Det fik vi på plads. Det blev Ebeltoft ved det blå flag. Henrik orienteret om fremrykning af tidspunkt, kontakt til Fisker (ingen svar) og nye Peter, samt Sofasurfer.

Da jeg kl 12 ankom til spottet mødte jeg Yngve der var næsten færdig med at riggen slalom og 8,4
Thomas riggede formula og 11.
Kiggede lidt, og riggede 9,2 og slalom dvs JP slalom Pro 82. Var nede ved vandet, og besluttede at smide min tangfinne på. Trimmede derfor herefter på boardet og ift mastefodsposition osv.

 

Vinden var lidt svær at bedømme. Det så ud til at der var nogen gode striber længere ude, men som sagt,- det måtte tiden vise.

Nye Peter kom til.

Ham er vi nødt til at præsentere lidt mere, for det lader til at han har tænkt sig at blive en permanent figur bland os gamle gnavne mænd. Forstå det hvem der kan.

Nye Peter hedder selvfølgelig nye, fordi han er seneste skud på stammen af Peterer.
Vi har jo Peter Man, og i al beskedenhed hedder jeg jo også Peter.

Han har derfor fået navnet Nye Peter. Og sådan er det.

Gennem de seneste to år har han gennemgået en rivende udvikling, ikke mindst takket være Henrik der har coachet Nye Peter meget, og også har hjulpet ham med udstyr. Faktisk har Henrik vist været umådelig venlig og hjælpsom. Håber Nye Peter sætter pris herpå.

Men selv om vi kan være far og måske bedstefar til Peter, så lader han sig ikke skræmme,- og vi må medgive at han rykker helt vildt for tiden.

At han kan holde os ud, det fatter jeg så ikke. Nye Peter er en fornuftig yngling på ca 23 år,- jeg aner det ikke helt, og han er studerende.

Så er han formelt præsenteret.

 

Tilbage til dagen.

Yngve gik først ud, og som vanligt planede han straks.
Lidt efter gik Thomas ud, planede.
Det var derfor med ret stor optimisme jeg drilblede ud.
Vil i øvrigt lige understrege, at stranden var fuldstændig pakket med turister og badende, men vi fik den fornødne plads (og respekt)

 

På vej ud, var vi nødt til at gå samme vej alle, og tror ikke nogen af os, undlod at skæve til en kvinde på ca 35 år der lå topløs.
Siger bare. Det er sgu de flotteste jeg har set i mange år. Fantastiske blev vi vist enige om- ved ikke hvordan en ungt og følsomt sind som Nye Peter kom forbi,- men det var virkelig en prøvelse for os alle......hvis I forstår?

 

 

Hmm.

 

 

Men, ok, kom da ud og i planing.

Havde nogen rigtig gode ture, faktisk rigtig, rigtig gode. Pænt powered op, jammede lidt med Thomas på formula,- der jo klart sejlede både hurtigere og højere end mig, men fik mig alligevel presset til at yde mit bedste. Og rent faktisk følte jeg mig meget fint tilpas på boardet i dag. Selv i den ret gode pust der kom ind i mellem. Ingen problemer, det kørte uden nogen form for panik.

 

Efter et par gode ture, var jeg nødt til at returnere for at få et knæbind på. Havde glemt at tage det på. I øvrigt sejlede jeg i shorty i dag. Det er bare herligt.

Vel inde, og forbi hende med de flotte b......, mødte jeg Sofasurfer der var ankommet.

Sgu længe siden jeg har set ham. Stor glæde, og straks mobning. Herligt, herligt. Det var ligefrem hans plan at komme på vandet i dag.

 

Uha,- det her bliver een af de lange artikler- du kan nå at springe fra endnu?

 

Ok, Sofasurfer (Leif) og jeg har brugt mange timer sammen. Senest ifm divers stævner hvor vi har hjulpet hinanden osv.

 

Godt at se ham igen.
Og jeg kan allerede nu afsløre at han rent faktisk kom på vandet.

 

Hvis jeg så skal være lidt egoistisk. Gik ud igen, planede, og havde bare overskud til det hele.  Uanset pustene, så kørte det, havde en fin stilling på boardet og var ikke særlig bange, ret længe......noget nyt.

 

I løbet af dagen droppede vinden, hentede derfor min formula, og monterede min 9,2 på.
Ud igen, og stødte på Henrik der nu var på vandet.

Langsomt tiltog vinden igen, og vi havde nogen rigtig gode ture ud i bugten.

Der var ind i mellem god vind, så man var nødt til at tage lidt højde.

 

Vi havde et par ture hvor vi startede fra stranden, incl Nye Peter der også sejler formula og 9,2. Han futter rundt på en Starboard 175 og en rs slalom 9,2. Og det går rigtigt godt...

Men tilbage til vores kampe.

Jeg på Starboard 160 og 9,2
Henrik på samme board og 9,5(rs racing?)

Nye Peter som nævnt.

 

På et tidspunkt sejlede vi udad, jeg var lidt længere om at komme i planing og de to andre var blæst afsted, kom i gang, og fik helt fint fart i skøjten,- lige pludselig aner jeg mere end jeg ser, at Nye Peter jiber lige ind foran mig, får taget højde så jeg lige undgår ham, og så går jagten på Henrik der ligger ca 200 meter foran mig.

Jeg får langsom ædt mig ind på ham, men da jeg kommer tæt på, er det umuligt at komme det sidste stykke. Vi sejler helt op med hinanden.

Vender, Nye Peter vender lidt før,- kommer blæsende på en downvind,- vil ikke give mig, og går foran med vel 2 meter,- Henrik hænger lidt bremsen nu, og Peter og jeg har en drabelig kamp mod stranden. Der kommer vind, jeg går dybt, Nye Peter går højde, men da vi skal samme sted hen, så ender der uafgjort.

 

Senere på en tur ind, Henrik ligger 2-5meter bag mig, men kan ikke hente mig,-til gengæld kan jeg ikke sejle fra ham. Igen uafgjort.

 

Vi 3 må bare indse, at vi sejler lige op. Havde en snak med Henrik, og han havde absolut samme opfattelse af dagen.

 

Det er klart at vi kommer i planing på forskellige tidspunkter, går dybt eller højde, men indtrykket er, at vi sejler lige op.

 

Snakkede med Henrik for en time siden.

Han gps sagde max speed 42,9 km/t min sagde 43,2 og det viser bare hvor tæt vi ligger.
Har haft min gsp i analyse program, og max speed idag har været 44,17 km/t vist nok med formula, og det der da ok.

 

Uanset hvad,- så har dagen i dag været den bedste jeg kan mindes. Simpelthen kanon.

 

Og,- showet på stranden, gjorde det jo ikke mindre. Simpelthen fantastisk,- ikke mindre.