skrevet den
08-05-2010
Neopren-allergi?
Det er noget vi skal tage seriøst.
Mon ikke alle har hørt de gode historier om at dragten
stinker fordi man tisser i den? Det gør den også, men de fleste vasker jo
dragten ind i mellem.
Jeg gør i hvert tilfælde.
Har flere neodragter. En tørdragt 5mm som jeg benytter
nu, en 5mm våddragt, en 3mm våddragt, og til de helt varme sommerdage, har
jeg netop købt en shorty.
Er altså ret velforsynet med neopren, har selvfølgelig
også sko og støvler, vinter og sommermodel, neopren handsker og luffer, og
et eller andet sted ligger der også en neoprenhætte. Den bruger jeg dog
ikke, idet jeg ikke kan fordrage den der fornemmelse af, at få mine ikke
ubetydelige hamsterkinder skubbet helt op under øjnene, samtidig med at jeg
får min ører krøllet til en sommerhat. Bruger i stedet en flecehue.
Men som det fremgår, jeg har neopren nok til at forsyne
en flodhesteflok med ny hud.
Neopren er et genialt stykke beklædning, og uden dette
var der nok ikke mange surfere i DK, for ret beset er det kun ca 3 uger om
året hvor vandet er varmt nok til at sejle uden beskyttelse af kroppen.
(Og ja, er bekendt med kitetørdragter, har, og benytter
selv een)
Så jeg har altså rigelig med neobeklædning, og i snit har
jeg vel en eller anden dragt på 7-10 timer om ugen.
Typisk rigger man jo til, tager dragten på, snakker lidt,
går på vandet, sejler, kommer op, snakker måske lidt mere, går på vandet
osv...3 timer iført dragt pr gang er ikke overdrevet. Og i ovennævnte eks er
der så tale om at man tager dragten på og af på spottet.
Jeg ser dog rigtig mange der ankommer iført dragt, og
ligeledes kører iført samme. Disse personer har i gennemsnit dragten på i
længere tid.
Neopren har utrolig mange gode og positive egenskaber, og
tak for det. Men.
Mon ikke vi alle har oplevet at man efter en god tur
kommer op, dragten er våd, og man snakker og går rundt i den?. På et
tidspunkt er den tør, men man har den stadig på.
Når man så endelig kommer ud af den (hvilket ikke er let
når den er tør) er man rød flere steder på kroppen.
Min erfaring er i hvert tilfælde at dette tit kan
forekommer.
Jeg er på det sidste begyndt at døje lidt med
neoprenreaktioner på kroppen. Mit skind frastøder simpelthen neopren, og
reagerer noget fornærmet.
Jeg sejler altid med et stort knæbind af neopren, idet
dette beskytter og støtter mit knæ på udemærket vis.
Neopren fordi det kan tåle vand, har en varmende effekt
og bliver siddende under dragterne.
Indtil nu har det kun været succes, men i øjeblikket er
det ikke rigtigt så godt.
Sådan et bind sidder meget tæt, og kombinationen af det
tætsiddende, sved og saltvand, giver åbenbart rigelig grobund for noget
snav.
Nu er jeg ikke læge, så jeg skal afstå fra at komme med
konklusioner på hvad det er, men kløende og irriteret det er det sgu, og det
breder sig.
Kender flere der har haft tilsvarende problemer omkring
lænden, og under arme og inderlår,- alle steder hvor neoprenen sidder ekstra
tæt.
Nu er denne artikel ikke ment som noget skræmme indlæg,
og jeg kan godt surfe, for jeg benytter bare min kitebøsse dragt (uden
neopren) og tager knæbind udenpå skiundertøj, men jeg ved jo ikke hvor længe
det skal vare før at kroppens reaktion ophører, og jeg kan ikke sejle i
tørdragt hele året, så dør jeg af varme.
Til orientering omkring neopren har jeg sakset følgende:
Gummikemikalier
Lappeprøverne viser kontaktallergi over for et eller flere
gummikemikalier. Det betyder, at produkter, som indeholder gummikemikalier,
kan forårsage eksem i de hudområder,
de kommer i kontakt med. Ligeledes kan indtagelse af
Antabus®-tabletter, der indeholder beslægtede stoffer, forårsage eksem.
Allergien er varig,
men den kan svækkes med tiden, såfremt det lykkes at undgå kontakt med
gummikemikalier.
Denne allergi skal adskilles fra allergi over for latex
(naturgummi).
Hvad er gummikemikalier?
Gummikemikalier er stoffer, der tilsættes gummi under
produktionen. Det er såkaldte acceleratorer, som binder gummiforbindelserne
sammen.
Kemisk drejer det sig om thiuramforbindelser, carbamater
eller mercaptobenzothiazoler. Der anvendes ofte flere forskellige
gummikemikalier i samme produkt.
Det kan være en hjælp at kende CAS numret, der er et unikt
nummer, som kemikalier får tildelt.
Eksempler på kemiske navne og CAS-numre:
Thiuramforbindelser:
Tetramethylthiuram monosulfide, 97-74-5
Tetramethylthiuram disulfide, 137-26-8
Tetraethylthiuram disulfide, 97-77-8
Dipentamethylenthiuram disulfide, 94-37-1
Mercaptoforbindelser:
2-mecaptobenzothiazole, 149-30-4
Dibenzothiazyl disulfide, 120-78-5
Morpholinyl mercaptobenzothiazole, 102-77-2
N-cyclohexyl-2-benzothiazyl sulfenamide, 95-33-0
Carbamater:
Zink-diethyldithiocarbamate, 14324-55-1
Zink dibutyldithiocarbamate 136-23-2
Diphenylguanidine 102-06-7
Hvor findes gummikemikalier?
Allergi over for gummikemikalier kan skyldes kontakt med
produkter, som alle mennesker anvender i deres dagligdag, hjemme eller på
arbejdspladsen. Udvikling af
gummikemikalie-allergi kræver som regel langvarig eller hyppig kontakt med
produktet.
Gummikemikalierne kan findes i gummihandsker og -støvler,
fodtøj, håndtag, kabler, dæk, tætningsmateriale, elastikker, gummibånd,
armbånd, kondomer, katetre,
våddragter, bandager,
støttestrømper.
Den hyppigste årsag til gummikemikalieallergi er brug af
gummihandsker på arbejdspladsen. Patienter kan også blive allergiske over
for gummikemikalier fx via personalets brug af handsker, men det er
sjældent.
Handsker af naturgummi kan indeholde såvel thiuram-
carbamat- og mercaptoforbindelser. Handsker af syntetisk gummi (Neopren®,
Elastyren®, nitril og f.eks polyurethan, kan indeholde de samme
gummikemikalier, men sjældent i betydende mængder.
Handsker af vinyl (PVC) og polyethylen indeholder ingen
gummikemikalier. Mercaptobenzothiazolerne forekommer hyppigt i fodtøj.
Thiuram- og carbamatforbindelser bruges også som
svampedræbende middel i maling, skæreolier, klæbemidler,
plantebeskyttelsesmidler og dyrlægemedicin.
Der kan forekomme udbredte udslæt under Antabus®-behandling,
fordi antabustabletterne indeholder tetraethylthiuram disulfid, som virksomt
stof.
Symptomer
Gummikemikalieallergien giver eksem, hvor der er hudkontakt
med produktet.
Gummihandsker giver typisk udslet på håndled og håndrygge.
Gummistøvler på fodrygge og ankelregioner.
Man kan også få eksem på en enkelt finger af gummitutter til
at tælle med, som anvendes fx på posthus eller i bank.
Så se efter hvad du har kontakt med og tag det med til
hudlægen.
Husk at oplyse om din allergi over for gummikemikalier ved
kontakt med sundhedsvæsnet, tandlæger og lignende.
Hvordan undgår jeg gummikemikalier?
Hvis handskerne er CE-mærkede (EN 455-3), har leverandøren
pligt til at oplyse om allergifremkaldende stoffer i handskerne på
forespørgsel.
Vinylhandsker kan altid bruges og oftest handsker af
syntetisk gummi. Ved kortvarig brug kan det evt. være tilstrækkeligt at
bruge bomuldshandsker inderst.
Husk at alle handsker, uanset allergi, kan give
irritationseksem, hvis man bruger dem våde og/eller lang tid ad gangen.
Læs mere om allergi på www.videncenterforallergi.dk
Videncenter for Allergi, Gentofte Hospital
og Den Danske Kontaktdermatitis Gruppe
Maj 2007
