skrevet den
14-01-2009
Nørd alarm!!
…Måske er jeg gået helt galt i byen, har
nemlig gennem flere år besøgt siden her og har altid betragtet siden værende
informativ og tilstrækkelig useriøs på den seriøse måde men har på det
sidste lagt mærke til indholdet bliver mere ”fagkorrekt” og uforståeligt.
Specielt det med grejet er blevet til sort snak, en naturlig udvikling kunne
man fristes til at tro. Det kan jo være forummets indvånere er blevet
semiprofessionelle autodidakte surfbumser der slet ikke kender det koncept
der efterlyses, i så fald modtages alternative forslag gerne.
Ovennævnte er et udklip, at en
meget lang, sjov, men desværre også aktuel dialog, som skribenten har
forfattet på denne sides forum.
På det seneste har jeg rodet med
lidt forskelligt, og slet ikke været opmærksomme på den fare der her så
rigtigt bliver påpeget.
Jeg, og til dels brugerne af siden
og forum, har stille og roligt bevæget os fra at være glade amatører, til nu
at være indsigtsfulde surfere der diskuterer om Maui sails har konkave
sejlpinde på øverste batten.
FY.
Jeg skriver selv om siden....
Formålet med denne side er:
At være et alternativ til de
to store internetmagasiner
At være magasinet for
gennemsnitssurferen, begynderen og ham der har et board liggende fra 1980
Vær sjovt, underholdende og
anderledes.
Bensen den 19 jan. 2008
Så jeg beklager meget, hvis jeg har bevæget
mig (rent intellektuelt) i retning af skrapsak niveau. Jeg kan med
fuldstændig sikkerhed afvise at det dækker min adfærd på vandet.
Jeg vil i mine beskrivelser fremover,
forsøge at have tanken bag indlægget for øje, og skrive på en måde at vi
alle kan være med.
Lige lidt opdatering omkring kommende emner.
Mere video,
www.pergtures.dk og jeg arbejder både
sammen og hver for sig med billeder og video. For du har da checket filmen
fra Bededag.
Jeg forventer en lille ny her i løbet af
denne eller kommende uge, og det vil uden tvivl give stof til en artikel
eller to.
Tror også jeg vil skrive noget om, hvordan
man gør sig bekendt med et ny spot, tanker og overvejelser.
Endelig vil der jo som sædvanligt komme hvad
jeg lige finder på....